Spring til indhold

Valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg i Danmark

Brexit har betydning for herboende britiske statsborgeres ret til at stemme og stille op til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Folketinget har vedtaget en lov, som etablerer en midlertidig overgangsordning på valgområdet for herboende britiske statsborgere. Loven vil først træde i kraft, når Storbritannien træder ud af EU.

Overgangsordningen viderefører de gældende regler om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark for de britiske statsborgere, der på tidspunktet for Storbritanniens udtrædelse har og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark.

Læs mere om, hvad Brexit betyder for din ret til at stemme og stille op til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg i Danmark som herboende britisk statsborger her.