Spring til indhold

Arktis

Kongeriget Danmark er bredt involveret i indsatser og internationale samarbejdsrelationer i den arktiske region.

I Arktis skaber klimaændringerne udfordringer, men medfører også, at regionen er blevet mere tilgængelig. Økonomiske muligheder åbner sig i form af nye sejlruter og mere effektiv søtransport, udvinding af naturressourcer og øget turisme. De nye muligheder tiltrækker interesse ikke kun regionalt, men også internationalt, hvor ikke-arktiske aktører i stigende grad ser et potentiale i regionen. Kongerigets ønsker, at Arktis fastholdes som et lavspændingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis.

Med den voksende interesse er det vigtigt, at Kongeriget, som en stærk partner i det arktiske samarbejde, fremmer Kongerigets mærkesager om bæredygtighed og økonomisk udvikling til gavn for indbyggerne i regionen. Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 fokuserer såvel på håndteringen af udfordringerne, som på potentialerne i Arktis.

Det afspejles også i de arktiske initiativer, som regeringen har iværksat som led i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier, hvor Arktis er identificeret som en væsentlig prioritet, og hvor der bl.a. sættes fokus på økonomisk udvikling til gavn for befolkningerne i Arktis.

   

Læs i øvrigt den skriftlige redegørelse til Folketinget om samarbejdet i Arktis: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/redegoerelse/R2/20181_R2.pdf

Arktis

Kontakt

Kontoret for Arktis og Nordamerika (ANA)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

E-mail: ana@um.dk
Tlf: (+45) 33 92 00 00
Fax: (+45) 32 54 05 33