Spring til indhold

AIIB - Den asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank

Danmark er stiftende medlem af Den asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) med et kapitalbidrag på 500 mio. kr. Hertil kommer garantikapital på 2 mia. kr., som ikke skal indbetales.

 

AIIB blev formelt operativ i januar 2016 og har 87 medlemmer. AIIB har til formål at fremme bæredygtig økonomisk udvikling i Asien gennem infrastrukturinvesteringer i bred forstand. AIIB skal ifølge vedtægterne arbejde tæt sammen med andre multilaterale og bilaterale udviklingsaktører samt den private sektor.

 

AIIB er kapitaliseret med ca. 100 mia. USD, hvoraf ca. 75 pct. finansieres af regionale medlemmer og de resterende af ikke-regionale medlemmer. AIIB bidrager til realisering af FN's verdensmål bredt, men med særlig vægt på mål 6 (Rent vand og sanitet), mål 9 (Industri, innovation og infrastruktur), mål 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund) og mål 13 (Klimaindsats).


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
um@um.dk