Spring til indhold

Kronik: Danmark har været i front med udviklingsbistand i 40 år

Kronik af Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde, Kristeligt Dagblad den 1. august 2018

I 40 ÅR - SIDEN 1978 - har Danmark har været i front og levet op til FN's målsætning om at bidrage med 0,7 procent af vores nationale indkomst til udviklingen i verdens fattigste lande. Det jubilæum skal vi være stolte af. Vi tilhører nemlig en lille kreds af kun en håndfuld lande i verden, der har leveret på målsætningen.

Der har gennem alle årene været opbakning på tværs af politiske skel til udviklingsbistanden. Det har betydet, at Danmark har kunnet vedholde sit langvarige engagement og det seje træk i udviklingslandene. Og det har givet resultater.

NOGLE VIL INDVENDE, at vi er langt fra at have løst problemerne med fattigdom i verden. Og det er korrekt. Der er fortsat udbredt fattigdom i mange dele af verden. Men vi er kommet et godt stykke. Andelen af ekstremt fattige i udviklingslandene er blevet reduceret fra 47 procent i 1990 til 14 procent i 2015. I Tanzania er antallet af børn, der dør, inden de er 5 år, faldet fra godt 20 procent til 5 procent de seneste 40 år, og den forventede levealder er steget med 18 år i samme periode. Globalt har Danmark alene gennem vores bidrag til Global Partnership for Education i perioden 2002-2015 bidraget til, at 38 millioner flere piger end ellers er kommet i skole. Der er masser af eksempler som disse. De her resultater var ikke opnået uden udviklingsbistand.

Helt tilbage fra, da vi begyndte at give dansk udviklingsbistand, har Danmark haft fokus på, at vejen til et bedre liv går gennem vækst og beskæftigelse. Og gennem vores 40 år i front er vi kun blevet bedre til at målrette vores indsats.

Et af de vigtigste skridt, vi har taget, er en omstilling fra bistand til business. Det gælder for eksempel vores samarbejde med Vietnam. Her har Danmark været med til at udvikle den private sektor, fiskeri-, landbrugs-, energi- og vandsektoren er blevet styrket i samarbejde med Danmark, og det har skabt 28.000 nye jobs. Vores forhold til Vietnam er nu baseret på samhandel, og Danmark er det EU-land med størst eksport til Vietnam, der i dag er blevet et mellemindkomstland. Vietnam behøver ikke længere vores hjælp - nu er det en vigtig partner til gavn for begge lande.

NÅR VI SKAL SKABE UDVIKLING ude i verden, er udviklingsbistanden en effektiv katalysator for mobilisering af privat finansiering og investeringer, viden og ny teknologi til udviklingslandene. Det viser for eksempel regeringens nye verdensmålsfond, hvor vi med en garanti og et indskud på 100 millioner kroner fra udviklingsbistanden forventer at generere bæredygtige investeringer i for eksempel energi og fødevarer på op til 30 milliarder kroner i udviklingslandene.

Jobskabelse er en af de største udfordringer på det afrikanske kontinent. Befolkningstilvæksten er massiv, og vi står lige nu over for den største ungegeneration nogensinde. Arbejdsstyrken i Afrika vokser med 25 millioner mennesker årligt, og antallet af jobs kan ikke følge med. Derfor vil mange unge afrikanere også fremover være fristet til at begive sig ud på en farefuld rejse gennem Sahara, over Middelhavet og mod Europa. Vi står derfor med en kæmpe udfordring i forbindelse med at skabe nye jobs til de afrikanske unge. Den udfordring kan vi ikke klare uden at inddrage den private sektor og de unge selv. For Afrikas unge rummer enorme potentialer, der kan bidrage positivt til deres samfunds udvikling og den globale økonomi.

En stor udfordring er manglende ligestilling mellem mænd og kvinder i udviklingslandene. Forskelsbehandling forekommer mange steder i verden. Og der er fortsat er et stort, uforløst potentiale hos verdens kvinder og piger, der holdes tilbage. For eksempel tjener verdens kvinder 20 procent mindre end verdens mænd, de ejer mindre end 20 procent af verdens landressourcer, og én ud af tre kvinder vil være ofre for seksuelle eller fysiske overgreb i løbet af deres liv. Det er derfor klart, at ligestilling fortsat er en af vor tids store udfordringer.

DOG ER DER OGSÅ positive tendenser. For eksempel er mødredødeligheden faldet med 40 procent fra 1990 til 2015. Også antallet af børneægteskaber på globalt plan er faldet. Andelen af kvinder, der er blevet gift, før de fyldte 18 år, er faldet fra 33 procent i 2000 til 25 procent i 2015, og i forbindelse med 50-året for Teheran-erklæringen om, at reproduktive rettigheder er en menneskeret, kunne man konstatere, at fertiliteten globalt var halveret til nu 2,5 barn per kvinde.

Men der er langt igen, før vi har fuld ligestilling mellem mænd og kvinder. Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget sat ligestilling og kvinder og pigers rettigheder højt på dagsordenen for den danske udviklingsbistand. Alle FN's verdensmål er vigtige - men et af dem er netop forudsætningen for at nå alle de andre: mål 5 om ligestilling. Vi fremmer en mere fri, rig og tryg verden, når vi skaber lige muligheder for alle - kvinder og mænd, piger og drenge.

FULD LIGESTILLING er ikke bare det rigtige at gøre - det er også en god business-case. For investeringer i piger og kvinders udvikling skaber positive effekter, der rækker langt ud over den enkelte pige eller kvinde. For eksempel kan det globale bnp øges med op til 25 procent, hvis kvinder fik samme rettigheder og dermed muligheder på arbejdsmarkedet.

Én forudsætning herfor er, at kvinder og piger har ret til at bestemme over egen krop. Det er en grundlæggende menneskeret. Retten til at bestemme, hvem man vil have børn med, hvor mange børn, og hvornår man vil have dem - dét er en ret, alle bør have. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder handler om at styrke kvinders helt grundlæggende ret til og mulighed for selv at bestemme over egen krop. Når piger og kvinder får adgang til uddannelse og sundhed og kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver de ofte gift senere, får færre og sundere børn og bliver aktive samfundsborgere. De kan tage fremtiden i egen hånd og bedre løfte sig selv og deres familier ud af fattigdom.

Derved er kvinderne også nøglen til at bremse den voldsomme befolkningstilvækst, vi ser i Afrika. Familieplanlægning, oplysning og prævention er afgørende, hvis ikke befolkningstilvæksten skal overstige den økonomiske udvikling. Desværre er det allerede tilfældet i visse dele af Afrika. Derfor er også mange, særligt unge, afrikanere i dag fristet til begive sig ud på en farlig rejse mod Europa. Og hvis ikke vi gør noget, vil den tendens fortsætte de næste mange år. Afrikas befolkning forventes at ville fordobles - til 2,5 milliarder mennesker frem mod 2050.

DERFOR ER STORE DELE af den danske udviklingsbistand i dag fokuseret på denne nye udfordring. Vi skal bidrage til at skabe håb om en fremtid på det afrikanske kontinent, så de unge ikke begiver sig ud på den desperate rejse over Middelhavet. Derfor har regeringen for eksempel netop besluttet at bidrage med ekstra 75 millioner kroner til EU's Trustfond for Afrika, et substantielt og vigtigt bidrag til den fælles EU-indsats. Men vi vil mere. Derfor arbejder regeringen også på at styrke indsatsen mod den irregulære migration i EU's nye flerårige budget, som skal forhandles på plads de kommende måneder.

I 40 år har Danmark været i front - som kun ét at få lande i verden - og levereret på FN's målsætning. Med den store migrationsudfordring, vi står over for, er behovet for fortsat at være i front større end på noget tidspunkt de seneste 40 år.