Spring til indhold

Penge at tjene på indonesisk plastikaffald

Indlæg af Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde

I 2050 vil der være mere plastik end fisk i verdenshavene. Hvert år dumpes otte millioner tons plastikaffald. Det svarer til, at en skraldebil hvert minut, året rundt, tømmer sit indhold direkte ud i havet. Det er svært at forstå, men ikke desto mindre virkeligheden, hvis forureningen fortsætter som i dag, fremgår det af en foruroligende fremskrivning fra World Economic Forum. 

Indonesien er det land i verden, der udleder næstmest plastik i verdenshavene. Jeg får syn for sagen, når jeg i denne uge bogstaveligt talt sejler rundt i plastik og andet affald i Jakarta-bugten i Indonesien. Men jeg gør også noget ved sagen.

På turen indgår jeg således et samarbejde med den indonesiske regering inden for vand og affald. Med fokus på ikke mindst affaldshåndtering, genbrug og omdannelse af affald til energi.

Vi udsender en dansk vækstrådgiver med ekspertviden på området til den danske ambassade i Jakarta og indleder et tæt samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og miljøstyrelsen - og deres indonesiske modparter. 

Vores myndigheder skal inspirere og udveksle erfaring med indoneserne om affaldspolitik og forvaltning. Offentlig regulering som fx afgifter på plastikposer. Genbrugs- og pantsystemer. Vandrensning. Og ikke mindst skal vi øse ud af vores erfaringer med at omdanne affald til energi.

Et område, hvor Danmark vel nærmest er verdensmestre. Vi har gjort affald til en business case, og importerer affald, som vi omdanner til varme og el i danske husstande.
DESMI, DONG Energy, Rambøll, Babcock&Wilcox Vølund og miljøstyrelsen har allerede været i Jakarta og præsenteret løsninger på plastikforuening for de lokale myndigheder og Verdensbanken. Danske virksomheder har også været involveret i pilotstudier under Danmarks udviklingsprogram, der erstatter kul med husholdningsaffald og omdanner gas fra en losseplads til elektricitet. ¨

Og flere danske virksomheder som for eksempel Grundfos og Rambøll er med ombord sammen med lokale beslutningstagere, når vi sejler rundt i Jakarta-bugten.
Dansk erhvervsliv kan og vil med andre ord være med til at løse Indonesiens affaldsproblemer og den globale miljøkatastrofe med plastikudledning i verdenshavene. Og samtidig gøre en god forretning.

På rejsen til Indonesien vil jeg også styrke myndighedssamarbejdet inden for vedvarende energi. Jeg deltager i et energiseminar sammen Vestas, Vølund og Siemens - og lancerer et vindkort, der viser potentialet for vindenergi i det sydøstasiatiske land. Potentialet er enormt. Det første store vindprojekt tilknyttet det nationale indonesiske elektricitetsnet blev underskrevet i København sidste år. Siemens Wind Power skal levere vindturbinerne. Det skaber danske arbejdspladser.

Myndighedssamarbejde og inddragelse af dansk erhvervsliv står helt centralt i regeringens nye udviklingspolitiske strategi. Og i vækstlande som Indonesien kan danske løsninger gøre en afgørende forskel. Vi ønsker at inddrage det danske samfunds fulde kraft i udviklingssamarbejdet. Inklusiv den private sektor.

Hermed flugter den nye danske udviklingsstrategi med FN’s 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. En dagsorden, der gælder for alle lande. Og som er universel. For problemerne kender ikke landegrænser. Slet ikke plastikforureningen. Men det gør løsningerne heller ikke. Og det kan danske virksomheder tjene penge på.