Spring til indhold

Ligestillingsministerens tale, Kvinder i ledelse, ved Dansk Erhverv, den 24. september 2018 

På Koldinghus Slot har de lige nu en udstilling, der hedder Magtens Smykker. Her kan man se Christian den 4.’s ridderslagskårde, dronning Margrethes diadem og grevinde Danners guld-armring. Og meget, meget andet.

Blandt de mange gamle – og nogle gange meget i øjenfaldende og imponerende – smykker, finder man en lille bitte broche. Der er ingen diamanter, ingen ædelstene overhovedet. Der er nærmest ingen farver. Den ligner mest af alt nogle glasskår, og hvis man ikke vidste det, kunne man nemt tro, at den var gået i stykker.

Men det er den ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald.

Brochen har Koldinghus lånt af den forhenværende amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright.  Den hedder Breaking the Glass Ceiling, og det, der umiddelbart bare ligner glasskår, skal forestille et glasloft, der er slået i stykker. Madeleine Albright har det med at sende meget diskrete, men også meget klare, politiske budskaber gennem sit valg af smykker.

Her er signalet ikke til at tage fejl af.
 
Madeline Albrights karriere er lang og dybt imponerende. Ph.D. fra Columbia University, sikkerhedspolitisk rådgiver for Jimmy Carter. Først FN-ambassadør og siden udenrigsminister under Bill Clinton – den første kvindelige udenrigsminister i USA’s historie.

I en alder af 81 er hun stadig aktiv som professor, som direktør i en tænketank og som indehaver af sit eget rådgivningsfirma. Det bliver alt sammen en lille smule mere imponerende, når man tænker på, at hun kom til USA som immigrant fra Tjekkoslovakiet som 11-årig.
 
Det er de færreste, der får mulighed for at skabe en karriere som Madeleine Albrights. For de fleste af os er vores udgangspunkt så meget bedre, at hendes præstationer altid vil få vores til at blegne, uanset hvad vi måtte opnå. Men mindre kan også gøre det.

I dag er virksomhedernes arbejde med kvinder i ledelse meget forskelligt. Nogle gør meget ud af det, nogle gør ikke. Nogle vil gerne, men ved måske hvordan de skal komme i gang.
For dem vil der fremover være inspiration at hente, når vi i dag offentliggør en række cases, hvor virksomheder fortæller, hvad netop de har gjort.

Branchemæssigt spænder virksomhederne bredt, fra den store entreprenørvirksomhed over forsikringsselskabet til banker og biotek. Virksomhederne dækker altså både over brancher, der traditionelt har været domineret af det ene køn – især mænd – til brancher, hvor kønsfordelingen gennem tiden har været mere lige.

Fælles for dem alle er, at de har set en fordel i at have både mænd og kvinder repræsenteret i alle ledelseslag, og at de derfor har gjort en målrettet indsats for at få det.

Og det har tilsyneladende virket. For ser man på tallene fra de virksomheder, der har leveret inspirationscases, er tallene virkelig flotte. Præcis hvilken kønsfordeling, der virker for den enkelte virksomhed, må den enkelte virksomhed selv vurdere.

Men med fordelinger, der hedder 70/30, 60/40 eller endda 50/50 – som enkelte af virksomhederne har – er det tydeligt, at kønnet hos disse virksomheder ikke forhindrer medarbejderne i at få det meste ud af deres talent.  Så der er god inspiration at hente.

En af de ting, der har slået mig, efter jeg blev ligestillingsminister igen, er, at der på mange områder ikke er sket så meget. Det kønsopdelte arbejdsmarked er stadig kønsopdelt, og vi diskuterer stadig i de samme fora de samme problemer med kvinder i ledelse.

Selvom det i mange tilfælde er kvinder, der kæmper de kampe, ser jeg alligevel en forandring fra tidligere. Det er, som om flere mænd er begyndt at deltage, og som om flere mænd har fået øjnene op for, at kvindelige ledere kan gøre en forskel i deres virksomheder – og at de selv kan gøre noget for at for flere kvinder med.

Jeg tror, at en af de ting, der virkelig kan gøre en forskel, er, at endnu flere mænd får øjnene op for, hvordan de kan gøre en indsats for, at vi får flere kvinder i ledelse. Madeleine Albright havde også den slags mænd i Jimmy Carter og Bill Clinton, der i hende så en række egenskaber, som de havde brug for.

De var ikke bange for at udpege hende til topposter, hvor kvinder mildest talt var et særsyn, og hvor mange nok havde forventet en mand. Det er Madeleine Albright, der står bag citatet om, at der er en særlig plads i helvede til kvinder, der ikke hjælper andre kvinder.

Men i virkeligheden handler det her om, at vi bliver bedre til at hjælpe hinanden, uanset hvilket køn vi har. Så flere virksomheder får det meste ud af deres medarbejdere, og flere medarbejdere får det meste ud af deres talent.

Jeg vil gerne sige tak til virksomhederne for jeres indsats og for jeres bidrag – og god arbejdslyst derude.

Tak…