Spring til indhold

Ministerens tale på Københavns Rådhus – i anledning af LGBT Danmarks 70-års fødselsdag, den 9. august 2018

For 70 år siden i 1948 blev ”Kredsen af 1948” stiftet. ”Kredsen af 1948” – var vel på samme tid både et intetsigende og meget sigende navn:  Intetsigende, fordi ingen kunne regne ud, hvad emnet for kredsens møder var. Men også sigende. Fordi det netop understreger, hvor kontroversielt emnet var.

Det var på en tid, hvor flertallet af den danske befolkning mente, at homoseksualitet var den værste eller næstværste forbrydelse. Det var på en tid, hvor medlemsbladet ”Vennen” måtte pakkes ind i anonyme kuverter, så ingen opdagede, hvad man fik tilsendt.

I har gennem tiden skiftet navn flere gange. Navneskift, der fortæller noget om både foreningens og samfundets udvikling. Og om de kampe, I har kæmpet – og de har langt fra altid været lette.

Man kan gå helt tilbage til Danske Lov i 1683, hvor homoseksualitet – eller ”omgængelse, som er imod naturen”, som formuleringen lød – blev straffet med bål og brand. En brutal og smertefuld dødsstraf.

Men vi kan også nøjes med at gå tilbage til 1961. Det år blev en 58-årig overlærer presset til at sige op efter 35 år på en skole i Blovstrød. Blot fordi en kollega havde fundet homo-erotiske billeder på overlærerens værelse.  En måling i befolkningen umiddelbart efter viste, at kun 15% mente, at en overlærer skulle have lov til at fortsætte i sit job, hvis han var bøsse (Gallup). I den forbindelse udtalte den radikale undervisningsminister Kristen Helveg Petersen, at han personligt ville »fraråde homoseksuelle at vælge lærergerningen«.

Lad os bare fortsætte i 1961. Det år vedtog politikerne med den socialdemokratiske justitsminister Hans Hækkerup i spidsen den såkaldte ”Grimme Lov”.  Ved lovens vedtagelse var den seksuelle lavalder for heteroseksuelle 15 år, og lavalderen for homoseksuelle forhold 18 år. Med den nye lov blev den homoseksuelle lavalder endnu højere, nemlig 21 år, hvis forholdet kunne betegnes som et homoseksuelt betalingsforhold. 

Og begrundelsen. Ja det lyder vildt. Men loven skulle forhindre, at unge mennesker kunne få en permanent homoseksuel kønsdrift. Ligesom det blev anført, at en ’homoseksuel forførelse’ kunne gøre ellers friske drenge ”arbejdssky, asociale og parasitiske.”  Det var en mørk periode i den danske historie for homoseksuelles rettigheder.

I 1965 blev ”Den Grimme Lov” ophævet af et enigt Folketing.  Men danseforbuddet, det bestod.  Helt frem til 1968 fastholdte den konservative justitsminister Knud Thestrup, at politiet skulle gribe ind, hvis to mænd dansede sammen. Danseforbuddet blev først ophævet i 1973.  Og vi skal frem til 1976, før den seksuelle lavalder for homoseksuelle forhold blev sidestillet med heteroseksuelle forhold.

Eksemplerne er mange, og i dag kan de hver i sær virke enten grusomme, latterlige eller bare gammeldags. Men vi kan også lære af dem i dag.

For de viser dels, hvordan samfundet og synet på homoseksuelle og transkønnede har ændret sig gennem tiden. Dels, at det nytter at kæmpe de kampe, der i begyndelse måske ser uoverskuelige ud. For den kamp, som I igennem mange år har kæmpet for at flytte lovgivernes holdninger, har i den grad båret frugt.

I dag er der vel ikke et eneste af de gamle partier i Folketinget, der ikke har måttet erkende, at de ikke mener det samme, som de mente dengang. At de i dag ikke ville stemme det samme, som de engang stemte. Heldigvis.

Med de erkendelser er der også åbnet for ny lovgivning. I de seneste årtier har det virkelig taget fart.

Danmark blev det første land til at vedtage en lov om registreret partnerskab. Danmark blev det første land til at anerkende to juridiske forældre af samme køn. Danmark blev det første europæiske land til at tillade juridisk kønsskifte. Og endelig var Danmark sidste år det første land i verden til at ændre lovgivningen, så det at være transkønnet ikke diagnosticeres som en psykisk sygdom.

Det er i høj grad resultater af jeres arbejde.

Gennem hele historien spiller LGBT Danmark en hovedrolle. Baseret på frivillige kræfter har foreningen påvirket samfundets og politikernes holdninger. I har utrætteligt afgivet høringssvar, holdt konferencer, stillet op til interview, oplyst de voksne og undervist de unge, og været en organisation, der har skabt et rum, hvor lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner kan møde hinanden og få støtte, råd og vejledning til at leve de lev, de nu engang ønsker. Nu fylder I 70. Og der er stadig nok at tage fat på.

Så hvad taler vi om, når I fylder 100 år? Jeg håber, at vi til jeres 100-års jubilæum er der, hvor:
• man uanset etnisk eller religiøs baggrund, kan leve frit som homoseksuel eller transkønnet 
• at man kan leve frit og med respekt - uanset hvor i landet man bor, og om man er ung eller gammel
• at flere homoseksuelle og transpersoner på deres arbejdsplads er åbne om deres kønsidentitet eller seksuelle orientering
• at vi kan se, at selvmordsraterne ikke længere er højere end gennemsnittet
• at fysiske og verbale overfald på homoseksuelle og transpersoner er blevet færre

Og så håber jeg, at I vil fortsætte jeres arbejde for de unge.  For det er da rystende at høre om 18-årige Jonas i Aabenraa, der fik brændt sin valgplakat, blot fordi han var homoseksuel. Eller om den 21-årige mand, der blev trampet i hovedet i forbindelse med Priden sidste år. Eller om den muslimske pige, der fik tæsk og fik foretaget et mødomstjek af sine forældre, blot fordi de havde mistanke om, at hun var homoseksuel.

Og jeg håber, at LGBT Danmark vil blive ved med at stå på frihedens og frisindets side. At I vil blive ved med at gøre en forskel – både for den enkelte, for samfundet og globalt.

Og måske skifter I navn igen – hvem ved. Med ”LGBT Danmark” har I slået fast, at I kæmper for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Men ærlig talt så er jeg i tvivl, om jeres nuværende navn i den forkortede form i sig selv er mere sigende end ”Kredsen af 1948” – for udenforstående.

Men det gør reelt ingenting!

For I har gjort regnbueflaget til et så stærkt symbol, at alle ved, at I – uanset jeres navn – kæmper for friheden til at være den man er og leve det liv, man gerne vil.

Tillykke med dagen.