Spring til indhold

Ministerens tale til reception for LGBTI-miljøet i forbindelse med Copenhagen Pride Week, den 14. august 2018

Poul Moll havde bedt om et møde med sin HR-direktør. Poul var IT-chef i COOP, og han havde en meget personlig ting, han gerne ville tale med HR-direktøren om. HR-direktøren blev nervøs. Han var bange for, at Poul var blevet alvorligt syg.

Så han åndede lettet op, da han fandt ud af, at Poul ikke var syg, men derimod fortalte, at han fremover ønskede at leve som kvinde - også på jobbet. At han fremover ønskede at blive omtalt som ’hun’. Og at hun fremover hed Kirsten.

Poul blev til Kirsten for snart 10 år siden, men historien er stadig lige relevant.

For det at være åben som transkønnet eller springe ud som homoseksuel kan være et stort skridt.

Sådan var der for Kirsten, der ikke bare tog et stort skridt, men også testede, om der var plads til kvinder som hende på arbejdspladsen.

Det var der.

Ikke bare hos HR-direktøren, men også hos hendes mellemledere. De blev også nervøse, da de blev indkaldt til et møde med en personlig meddelelse.

De frygtede, at Kirsten ville sige op. Så de åndede også lettet op, da de fandt ud af, hvad det drejede sig om.

Med Priden markerer vi, at der skal være plads til alle, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.

Priden er blevet en folkefest, men i starten var deltagerne få, og for de første var det også et stort skridt at kaste sig ud i en march for homoseksuelle og transkønnede. I dag er der Pride-parader i Aarhus, Aalborg og endda på Fanø – som har færre indbyggere end der er deltagere ved de andre parader.

Men vi skal ikke kigge ret langt ud over vores egne grænser for at finde lande, hvor det er lige så svært at være åben som LGBTI-person, og hvor det er ulovlig eller livsfarligt at deltage i en Pride-parade. Der er lande, hvor det er helt utænkeligt at gennemføre sådan en.

Rusland og Tyrkiet er nogle af de lande, vi ser de grimmeste billeder fra, og de minder os om, at vores syn på homoseksuelle og transkønnede ikke er noget, alle deler.

Men i virkeligheden skal vi ikke se længere end til København og vores egen Pride. Sidste år blev en ung mand overfaldet og trampet i ansigtet, fordi han var bøsse.

Vi har stadig vores egne udfordringer.

Mange homoseksuelle og transkønnede har dårligere trivsel end resten af befolkningen.
• De føler sig oftere stressede og har mere langvarig sygdom
• Selvmordstanker er dobbelt så udbredt blandt LGBT-personer
• Og særligt muslimske LGBT-personer udsættes for vold og social kontrol

Derfor lancerede Regeringen tidligere på året en handlingsplan- en handlingsplan til at fremme tryghed og trivsel for homoseksuelle og transkønnede.

Den første danske handlingsplan af sin slags, koordineret på tværs af 11 ministerier og 14 ministre.

Nu skal den føres ud i livet. Vi har netop fordelt 7 mio. kr. til fire forskellige projekter, der skal yde rådgivning, støtte og netværksmuligheder og bekæmpe fordomme i hele landet. Vi har givet et fire årigt projekttilskud til Sabaah. Det gør vi, fordi homoseksuelle og transkønnede er særligt udsat i de etniske minoritetsmiljøer. Vi indhenter ny viden om barrierer for inklusion og åbenhed på arbejdspladserne. Viden, der skal bruges til at lave en kampagne og have dialog med virksomheder, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer om, hvordan åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet øges. Og vi har igangsat en omfattende analyse af lovgivningen på tværs af områder for at se, om vi skal justere eksisterende lovgivning, og om vi har brug for helt ny lovgivning.

Der er nok at tage fat på.

I denne uge vejrer regnbueflaget over København. Det hænger i Udenrigsministeriets flagstang.

Med Priden viser vi hele verden, at i Danmark er der plads til kvinder som Kirsten fra Coop, til homoseksuelle, til transkønnede og til alle andre, uanset seksualitet eller kønsidentitet.

And now a few words in English.
I am proud to see guests who have travelled as far as from New Zealand, from Uganda and from Kenya. The fight for freedom has no borders. Thank you for being here with us.

Tak, alle sammen, fordi I er kommet – vi ses på Frederiksberg Rådhusplads på lørdag.