Spring til indhold

Tale ved gåsmiddag arrangeret af Øresundsgruppen, den 8. november 2018

Tema: ”Da – Nu – Sidenhen”

Sverige og Danmark er blandt de lande, der har erklæret hinanden krig flest gange. I det lys et det jo ganske opmuntrende, at vi kan mødes her i dag, og tale om det gode samarbejde – både i Øresundsregionen og i Norden.

Ikke mange nationer har formået at bibeholde så godt et naboskab som os. Det naboskab er særligt tydeligt her i Øresundsregionen. Vi arbejder sammen, bor sammen og driver forretninger sammen.

På vej hertil i aften, tog jeg turen over Øresundsbroen, der i tydeligste forstand viser det tætte forhold og sammenbinding i regionen. Knap 21.000 køretøjer passerer broen hver dag!

Desværre er det nok for de fleste danskere stadig mere naturligt at tage til Roskilde end til Malmø. De to byer ligger nogenlunde lige langt fra København. Den kilometermæssige afstand er altså lige stor – men den mentale afstand til Malmö er for mange meget større.
Den barriere skal vi have brudt ned. Vi kan gøre det bedre.

Selvom vi er tæt på hinanden, både geografisk, historisk og kulturelt. Og selvom den måde vi har indrettet vores samfund ligner hinanden til forveksling, så er der stadigvæk en række grænsehindringer der blokerer og bremser udviklingen. Og det er ærgerligt.

Hvis vi skal udnytte potentialet i det nordiske samarbejde, så er det afgørende, at vi forbedrer mobiliteten og fjerner grænsehindringer. Dette understregede jeg også for mine nordiske kollegaer under Nordisk Råds session i sidste uge, hvor der var enighed om, at vi må have et højere ambitionsniveau i mobilitetsarbejdet. De fremskridt der har været indtil nu er simpelthen ikke nok!

Og det har vist sig at en af de største hindringer for øget samarbejde i erhvervslivet er noget så simpelt som problemer med at finde relevantinformation. 

Derfor har jeg taget initiativ til en ”Norden-Info”. En fælles og overskuelig indgang til relevant information. Det skal sikre, at man finder svar på sit spørgsmål – og ikke blot bliver henvist til andre nordiske institutioner eller websider.

Mine nordiske kollegaer bakker op om ideen og vi er godt på vej. Det vi kender som Hallo Norden i dag vil blive omdannet til det nye Norden-Info. Og fremadrettet vil tjenesten også omfatte erhvervsrelateret information samt information om støtteordninger og aftaler. Det håber jeg vil være til gavn for hele det nordiske erhvervsliv.

De nordiske statsministre har en vision om, at Norden skal være den bedst integrerede region i verden. Det er en ambitiøs vision. Og for at gøre den til virkelighed, kræver det en bredere og mere sammenhængende tilgang til mobilitetsarbejdet. Derfor er jeg - og de andre samarbejdsministre - i gang med at udarbejde en handlingsplan der skal adressere udfordringerne i forhold til mobilitet.

Det er i den forbindelse oplagt at se på det digitale område. For at kunne begå sig i vores samfund i dag er det nødvendigt at være digitalt tænkende, have digitale kompetencer og have et digitalt ID.  Identifikation af den enkelte borger baserer sig på nationale systemer, pasnumre, kørekortnumre og personregistrering, fx CPR. Men desværre er den grænseoverskridende identifikation udfordret. Det er svært for nordiske borgere at have let adgang til sagsbehandling hos andre nordiske myndigheder. Og det er svært at bruge digital selvbetjening. For eksempel kan vores nationale elektroniske receptbehandlingssystemer ikke behandle recepter udskrevet i et andet nordisk land – selvom en recept udskrevet på papir ikke volder nogen problemer. Det er da tankevækkende og forstokket.

EU reglerne, der regulerer udveksling og anerkendelse af nationale elektroniske identiteter på tværs af landegrænser letter hverdagen for de nordiske grænsegængere. Reglerne fungerer godt, men de er ikke perfekte. For eksempel er det op til det enkelte land at beslutte, hvilke nationale digitale tjenester udenlandske borgere skal have adgang til.
Og for ikke at gå to skridt frem og et tilbage, skal vi i Norden være særligt opmærksomme på ikke at skabe nye hindringer når vi implementerer EU-reglerne.

Derfor skal vi have et tæt samarbejde mellem vores lande på dette område. Med en koordineret implementering af EU-reglerne kan vi sikre, at borger på tværs af grænserne kan benytte deres digitale ID.

Fælles anerkendelse af digitalt ID vil f.eks. gøre det nemmere at søge om optagelse på uddannelser i andre lande. Og netop uddannelse er et andet oplagt område, hvor det kan gøre en reel forskel at fjerne grænsehindringer. Det kan vi gøre ved at blive bedre til at anerkende hinandens uddannelser. Hvis de nordiske borgere uden besvær kan tage deres ekspertise med sig til et andet nordisk land, gør vi både arbejdsmarkedet større for den enkelte. Og samtidig gør vi det nemmere for virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft.

Men når det er sagt – så er det jo ikke kun politikere der rykker ved dagsordenen i det nordiske samarbejde. Civilsamfund og erhvervslivet er hjørnesten i vores tætte samarbejde. Både når det gælder sammenholdet i norden, men også når problemerne skal identificeres og løses. Vi har eksempelvis god erfaringsudveksling mellem danske og svenske byer inden for områder som smart cities og bæredygtighed, hvor vi kan byde ind med danske løsninger til nogle af de fælles udfordringer, som vi står over for.

Og derfor er jeg også glad for at se samarbejder som Øresundsgruppen, der i knap 20 år har været med til at styrke samarbejdet – og sammenholdet, på tværs af sundet. Det håber jeg meget på, at I bliver ved med mindst 20 år endnu. 

Jeg ser frem til at høre fra jer alle, hvad I mener der kan gøres bedre for at fremme samarbejdet og mobiliteten. Forhåbentligt har jeg efter i aften fået et endnu bedre indblik i de udfordringer, der møder erhvervslivet og fået inspiration til hvordan vi kan gøre det bedre, som jeg kan tage med tilbage over broen.

Og lad os så i øvrigt håbe, at fremtidige krige mellem vores nationer holder sig til fod- og håndboldbanerne.

Tak for ordet.