Spring til indhold

Tale ved Greater Copenhagen konference, den 4. december 2018

Danmarks eksport til Kina var sidste år på 51 mia. kr.

Vi gør det rigtig godt inden for mange sektorer på det kinesiske marked.

Medicin, fødevarer og udstyr til industri er nogle af de områder, hvor vi eksporterer mest.

Også til Indien har vi godt gang i eksporten inden for de områder.

I 2017 var eksporten til Indien 11. mia. kr.

Men i dag skal vi tale om et eksportmarked af en helt, helt anden kaliber – nemlig Sverige.

Danmark eksporterer dobbelt så meget til Sverige, som vi eksporterer til Kina og Indien – tilsammen.

I 2017 eksporterede vi for 124 mia.kr. til Sverige. Det svarer til 11 % af den samlede eksport.

Sætter man eksporten i forhold til befolkningen, er Sverige uden sammenligning det største eksportmarked.

Økonomisk set er vi langt mere integrerede med Sverige end med noget andet land i verden.

Hvorfor indlede med denne pointe?

Fordi vi skal være bevidste om potentialet i forholdet mellem Danmark og Sverige, som vi kan udnytte endnu mere på begge sider af sundet.

Ud over driftige virksomheder kræver det, at vi sikrer optimale rammer for mobilitet i regionen. Og her synes jeg, det er tid til, at vi igen får rykket i det nordiske samarbejde.

For mange år tilbage vedtog vi nordiske konventioner, og der blev taget vigtige skridt for at integrere vores region.

I dag er det ofte EU-samarbejdet, der bidrager mest til at nedbryde hindringer mellem vores lande.

Jeg leder selv stadig efter gode eksempler på, hvor det nordiske samarbejde går videre end det vi opnår gennem EU samarbejdet.

I sommer, da jeg så Beredskabsstyrelsens forbilledlige hjælp til bekæmpelsen af de svenske skovbrande, tænke jeg – ”her er et godt eksempel på en fælles nordisk indsats.”

Men det viste sig, at den danske hjælp til Sverige foregik i EU-regi.

Det er fint, at vi i EU har fået en endnu stærkere motor til at formidle samarbejde og trække integrationen i regionen.

Men det stiller krav til, at vi skal blive endnu dygtigere til at bruge det nordiske samarbejde på nye måder, så det gør en reel forskel.

Et område, hvor vi i de seneste mange år ikke har tænkt nordisk nok, er digitalisering.

Det betyder, at vi i dag står med nationale digitale systemer, som i mange tilfælde i praksis betyder nye grænsehindringer til besvær for borgere og virksomheder.

Det kan være ved alle former for registreringer, hvor man kan opleve problemer, fordi man ikke har en national registrering, som f.eks. et CPR nummer.

Tag f.eks. recepter til medicin. I dag kan vi nemt og praktisk få en elektronisk recept.

Men hvis man gerne ville hente medicinen på et svensk apotek, så går den ikke. Her er vi ikke kommet længere end til at skulle bruge en gammeldags papir-recept.

Andre oplever problemer med at kunne oprette et mobilabonnement eller TV abonnement. Dagligdags problemer som ikke desto mindre kan være til stor gene.

Den gode nyhed er, at vi nu gør noget ved det.

Danmark har i det nordiske samarbejde presset på for at vi får lavet en samlet mobilitetshandlingsplan.

Vi skal have taget fat i de helt centrale områder, som begrænser mobiliteten i Norden.

Nogle af de emner, som jeg særligt har fokus på i det videre arbejde, er digitalisering og gennemførelse af EU-regler.

Nordisk Ministerråd har først i de senere år rettet fokus på digitaliseringsområdet, og derfor venter vi endnu på at se helt konkrete resultater af samarbejdet.

Der arbejdes konkret på, at vores e-ID systemer skal være tilgængelige på tværs af Norden. Det vil helt sikkert være en lettelse for mange, når det bliver en realitet.

Arbejdet sker som del af implementeringen af EU’s eIDAS-forordning, som vil gøre det muligt at bruge notificerede eID på tværs af landegrænser – også i Norden.

Vores administrative traditioner i Norden er generelt meget lig hinanden, og ved at samarbejde kan vi i de kommende måneder og år sikre en effektiv gennemførelse af EU-lovgivning, der gør at borgerne i dagligdagen kommer til at opleve de forskellige selvbetjeningssystemer som lettere tilgængelige.

Der arbejdes også på Nordic Smart Government.

Med ensartede fælles standarder, fælles elektroniske faktura-formater og fælles indberetningsmodeller skal det være nemmere at handle og agere som virksomhed overalt i Norden.

Når Nordic Smart Government-programmet har skabt digitalt sammenkædede fælles markeder, vil en virksomhed fra Køge kunne have aktiviteter i Kristianstad, og deres faktura kan indlæses i et bogføringssystem i Keflavík.

EU-regler medvirker ofte til at nedbryde barrierer mellem vores lande.

Men vi er meget opmærksomme på, at forskellig gennemførelse af EU-regler i de nordiske lande også nogle gange kan betyde, at vi ikke får det fulde potentiale ud af det, eller at den nationale gennemførelse af EU-regler ligefrem opleves som en ny grænsehindring.

Vi skal styrke vores samarbejde i Norden på det område, så vi gør det så let som muligt for virksomhedere og borgere.

Ministerierne skal helt konkret i de enkelte sektorområder have mere fokus på det nordiske aspekt ved gennemførelsen af EU-regler, og den løbende kontakt og informationsudveksling skal styrkes imellem de nordiske lande.

Et vigtigt aspekt for mobiliteten og fuld udnyttelse af mulighederne for samarbejde på tværs af landene i Norden er bedre information.

Derfor har jeg taget initiativ til et ”Norden-Info”.

En fælles og overskuelig indgang til relevant information.

Norden-Info skal sikre, at man finder svar på sit spørgsmål, uanset om det angår gældende regler, støtteordninger til et nordisk projekt eller samarbejdet i Norden mere generelt.

Det kan være en forsker, der søger information om fødevaresamarbejdet. En studerende, der gerne vil på udveksling. Eller en gruppe unge, som har lyst til at starte et nordisk projekt om bæredygtigt forbrug.

Det, vi kender som Hallo Norden i dag, vil blive omdannet til det nye Norden-Info og vil kunne besvare spørgsmål fra både borgere, virksomheder og organisationer.

De aspekter, jeg har nævnt, har relevans for hele det nordiske samarbejde. Men det er i særlig grad i en grænseregion som Øresundsregionen, at man kan høste frugterne af bedre nordiske rammer for erhvervsliv og borgere.

Virksomheder skulle gerne have en oplevelse af, at Norden er deres hjemmemarked – én stor Øresundsregion.

Sammen er vi større – det er jo også det, der ligger i Greater Copenhagen.

Greater Copenhagen kan binde os bedre sammen, både i praksis og i vores mentale opfattelse af regionen.

Borgere og virksomheder i grænseregionen er dem, der i særlig grad kan opleve besværret med grænsehindringer og udfordre ministre, brancheorganisationer og andre til at få gjort op med dem.

I kan gennem et aktivt arbejde bidrage til, at vi styrker forbindelserne mellem vores lande, mellem virksomheder og arbejdstagere, mellem offentlige institutioner.

Gennem partnerskaber kan vi samarbejde om tiltrækning af talenter, investeringer og turisme.

Europakommissionen fremhævede sidste år Øresundsregionen som en af de mest dynamiske i Europa.

Kommissionen henviste til den betydelige pendling over grænsen, og til det konkrete arbejde med at informere pendlere og at løse konkrete problemer, som pendlere oplever.

De anslog den økonomiske gevinst ved den øgede og lettere pendling til 57 mia. kr. på begge sider af sundet, siden broen åbnede i 2000.

Gevinsterne ved broen og samarbejdet er mange og kan ikke kun gøres op i et tal.

Vi er nået langt i vores integration i regionen.

Men vi har vel også et fælles nordisk karaktertræk om ikke at stille os tilfredse.

Vi skal skabe mere vækst, flere arbejdspladser, mere velstand og udvikling i Øresundsregionen og i Norden.

Lad os udnytte alle de muligheder, vi har for at komme tættere på hinanden og gøre hinanden rigere, dygtigere og klogere – i Danmark, i Sverige og i hele Norden.

Write html text here