Spring til indhold

Ligestillingsministerens tale ved konference om psykisk vold, Landstingsalen i Folketinget, den 28. august 2018

Han kunne tage en snor om halsen på mig og bede mig om at sige som en hund på offentlig gade.
Han kunne fare op over småting for at få mig til at ligge på mine grædende knæ for ham.
Han bestemte hvilket tøj jeg måtte og ikke måtte gå i.
Han kontrollerede mig flere gange dagligt ved at tjekke sms’er og opkald.
Han slettede min Facebook-profil og ændrede koden.
Jeg lod mig overbevise af hans endeløse overbevisninger om, at ingen andre kunne lide mig, at alle mine veninder var billige ludere, og at jeg var et utilstrækkeligt menneske, der med mine 42 kilo både var overvægtig og klam. Jeg var et nul.

Når vi hører sådan en beskrivelse af en kvindes hverdag, er vi ikke i tvivl.  Her er et offer for et forfærdeligt tilfælde af psykisk vold. Men hvad så med denne kvinde?

Han fortalte mig, at han elskede, at jeg var hjemme hos ham, mens han var ude.
Jeg skulle sidde i hans seng og vente på, at han kom hjem igen.
Jeg blev siddende, afskåret fra min familie og venner, mens han hyggede sig ude i byen.

Det er klart et usundt forhold. Men er det ligefrem psykisk vold?  Er det strafbart? Det er psykisk vold, og det kan gøre mindst lige så ondt som fysisk vold og blå mærker.  Det skal tages i opstarten, og det skal være strafbart.

Senere i dag skal vi høre om Lev Uden Vold og VIVE’s nye tal for, hvor mange, der er udsat for psykisk vold. Konklusionen er klar: Psykisk vold er et meget større problem, end de fleste tror. 

99 % af kvinderne på danske krisecentre er udsat for psykisk vold. Samtidig er psykisk vold er et overset problem, som vi skal have helt frem i lyset. Ingen må være i tvivl om, hvor forkert det er.

Psykisk vold kan have mange ansigter, og det kan ramme alle aldersgrupper. Alligevel er en gruppe særlig vigtig. Nemlig de unge. De har særligt svært ved at sætte grænser. Derfor får de også oftere deres grænser overskredet psykisk.  I en undersøgelse fra efteråret svarede en tredjedel af de unge mænd og kvinder, at de var enige i, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.

33 % af de unge kvinder og 13 % af de unge mænd, der var eller havde været i et forhold, svarede desuden, at de på et tidspunkt havde oplevet at få deres grænser overtrådt psykisk.

Skal vi have psykisk vold frem i lyset, kræver det flere ting.  Vi skal have mere viden om omfanget og karakteren af psykisk vold.  Vi skal ruste vores fagfolk endnu bedre, så de kan identificere psykisk vold.  Vi skal oplyse ikke mindst unge om respekt og grænser, så de bliver bedre til at kende forskel mellem sunde og usunde forhold.

De skal vide, hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt. Men helt afgørende, så skal vi som samfund være helt klare i mælet om, at vi ikke tolererer psykisk vold. Derfor skal psykisk vold have sin egen bestemmelse i straffeloven.

Til efteråret vil regeringen fremsætte et lovforslag om en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold.  Det vil forbedre den strafferetlige beskyttelse mod psykisk vold, det skulle gerne betyde, at myndigheder og fagpersonale i højere grad end i dag tager henvendelser om psykisk vold alvorligt. Og så sender det et klart signal om, at vi som samfund ikke accepterer psykisk vold.

Det kan være svært at erkende, at man udsættes for psykisk vold.  De blå mærker kan folk se - vi ved, det er forkert. Men den psykiske vold kommer snigende og ødelægger den udsattes virkelighedsopfattelse og selvopfattelse.

Men der er en udvej, også for dem, det går allerværst udover.   Hør blot, hvordan den første kvinde fra min indledning afslutter sin historie. Fordi hun blev hjulpet, fordi tabuet blev brudt. Og fordi hun fik kæmpet sig ud af volden.

Jeg er kommet langt siden da, men det vil altid sidde i min krop. Jeg kæmper med tillid til hankønsvæsner.
Jeg kæmper for at acceptere min krop og elske den.
Jeg har kæmpet i terapi, både hos mig selv og hos en professionel for at finde ud af, at det ikke var min skyld. Jeg har lært at elske, både mig selv og mænd generelt.
Jeg har fjernet tapen fra min mund, stået frem og fortalt min historie, for at vise, at andre ikke er alene.
Jeg har stået imod hårde stød og barske forhold, men jeg er her endnu – fordi det fortjener jeg.

Det fortjener hun.

Ingen har fortjent at leve med psykisk vold, og jeg håber, at vi med kriminaliseringen af, forskningen i og oplysningen om den psykiske vold kan undgå historier som hendes.