Spring til indhold

Tale ved CO Industri og Dansk Industri konference "Et Stærkt Norden i EU", den 23. april 2019

Silvia Wulff er en dynamisk dansk forretningskvinde. Hendes virksomhed ”Lovemade” laver babymad. I 2015 tog hun springet over Øresund og satsede på det svenske marked. I dag forhandles Lovemades produkter i 900 svenske dagligvarebutikker og forhandles også i Finland. Silvia Wulff og jeg deltog begge i en konference om Greater Copenhagen sidste år, hvor der også blev sat fokus på grænsehindringer. I dag kan hun fortælle om en succeshistorie, men hun har også peget på, at hun undervejs mødte så mange vanskeligheder, at hun flere gange var tæt på at give op.

Nu tænker I måske at her sidder I fra Dansk Metal og Dansk Industri og så taler ministeren om børnemad. Men pointen er, at om man så vil sælge børnemad, industriprodukter eller byggematerialer, ja så kan man risikere at løbe panden imod en mur, hvis man vil ud på det nordiske marked.

Lad mig konkretisere nogle af de udfordringer, som Silvia Wulff har nævnt hun mødte.

Lovemade er en dansk virksomhed som har outsourcet produktionen af babymadsprodukter. Produktionen foregår hos Orkla Foods i Sverige. 

Lovemade har haft et omfattende tidsforbrug på at få et set-up klart til at kunne fakturere kunder i Sverige fra deres svenske bankkonto, som de har sat op fordi nogle svenske kunder foretrækker at leverandører har svensk bankkonto og et svensk moms nummer.

Som moms registrerede i Sverige skal Lovemade udfylde momsdeklarationer på en blanket som fysisk sendes frem til virksomheden. Derefter skal de udfylde og sende den med almindelig post retur til Sverige. Det er meget omstændeligt, og virksomheden oplever at modtage bøder, fordi breve forsinkes af posten.  Lovemade kan ikke få lov til at udfylde online da virksomheden ikke har et svensk registreringsnummer. 

I sammenhæng med dette har Lovemade også en kæmpe udfordring med at få moms retur fra Sverige, hvor man oplever tunge vanskelige processer, som igen er besværliggjort yderligere af at virksomheden skal håndtere dette fra Danmark.

Lovemade er netop nu ved at lancere sine produkter i Norge. Her har man oplevet store problemer i tolden, fordi toldmyndighederne ikke ville klassificere produkterne som babymad. I stedet ville de blive klassificeret som voksenmad, og det gav store problemer - for så ville de falde under en anden toldtariff. Lovemade har nu fået en afklaring, der gør at de kan gå videre med lanceringen i Norge.

Det nævnte er blot nogle eksempler på de vanskeligheder en virksomhed kan møde, når den søger at udvide sine aktiviteter til andre nordiske lande. De administrative regler man skal indrette sig på kan være mange, og det er naturligvis en udfordring særligt for mindre virksomheder at operere i forhold til flere forskellige administrative systemer.

Den gode nyhed til Silvia Wulff og andre er, at nu gør vi noget ved det. Som led i et yderligere styrket mobilitetsarbejde har vi i samarbejdsministerrådet netop vedtaget en handlingsplan for mobilitet. Den indebærer, at ambitionerne for mobilitets-arbejdet i Norden sættes op, og at der for første gang nu foreligger en samlet plan og oversigt over alle mobilitetsrettede tiltag, der sker i regi af Nordisk Ministerråd. Alle sektorer skal deltage aktivt i dette.

I mobilitetshandlingsplanen 2019-21 sættes der særskilt fokus på digitalisering, gensidig anerkendelse af uddannelser og erhvervsmæssige kvalifikationer og samarbejde om implementering af EU-retsakter. På dansk initiativ indeholder planen også et element om at skabe bedre overblik over udbud og efterspørgsel på det nordiske arbejdsmarked.

Endvidere sættes der fokus på unge menneskers mobilitet gennem udvekslingsprogrammerne, unge menneskers forståelse for nabolandenes sprog og kultur og en styrket informationsindsats i hele Norden.

Fra planen vil jeg gerne fremhæve samarbejdet om gennemførelse af EU-lovgivning. EU reglerne bidrager generelt til at nedbryde hindringer imellem vores lande, men nogle gange kommer forskellig gennemførelse i landene utilsigtet til at føre til handelshindringer. Det skal vi have rettet op på. I morgen mødes jeg med mine nordiske samarbejdskolleger, og der vil jeg foreslå, at vi fremadrettet udvælger nye EU lovgivningsinitiativer som har særlig betydning for mobilitet, og gør dem til genstand for et mere dybdegående samarbejde om gennemførelsen. Samtidig vil jeg drøfte med mine kolleger, hvordan vi bedst sikre, at vi i vores lande får lavet nabotjek forud for gennemførelsen af EU lovgivning.

Et andet initiativ, som vil kunne afhjælpe mange af de udfordringer jeg har nævnt er Nordic Smart Government. Visionen for Nordic Smart Government er at gøre hverdagen lettere for små-og mellem-store virksomheder. Målet er at skabe nye for-retningsmuligheder og vækst ved at stille økonomiske data til rådighed i realtid.

Med Nordic Smart Government forbindes digitale systemer i et økosystem. Økosystemet skal bestå af offentlige og private digitale løsninger, der håndterer de økonomiske data, som virksomhederne bruger i deres økonomiske transaktioner, og i deres rapportering til offentlige myndigheder. Økoystemet vil også forbedre gennemsigtigheden i forhold til virksomhedernes økonomiske situation, især for små virksomheder, som lettere kan få adgang til mindre lån.

Norden er allerede i høj grad digitaliseret, hvilket vi skal udnytte. Der er en nordisk merværdi i, at vi arbejder sammen om Nordic Smart Government og deler viden, erfaring og ressourcer på tværs af de nordiske lande. Konkret kan økosystemet muliggøre, at en dansk virksomhed f.eks. kan sende en e-faktura, som digitalt kan håndteres i Finland.

Digitalisering er et af de områder, hvor meget af samarbejdet foregår inden for en EU ramme. Det gælder f.eks. elektronisk ID. Her har vi muligheden for i Norden, at gå foran og gennem et stærkt regionalt samarbejde være med til at sætte standarden i EU.

Alt i alt er mulighederne i det nordiske samarbejde store, hvis vi forstår at udnytte dem rigtigt. Trods hindringer er succeshistorien, at 20% af den danske eksport går til Norden. Det skal vi bygge videre på.

Silvia Wulff lykkedes med sin mission og er i dag med til at skabe vækst og beskæftigelse i Norden. Men for hver gang vi har en Silvia Wulff er der måske 10 der giver op på grund af besværligheder undervejs.

Flere her i dag har sikkert konkrete eksempler på vanskeligheder i samkvemmet med andre nordiske lande. Mit budskab er klart. Lad ikke stå til. Hjælp jer selv og andre. Følg op med kontakter til Grænsehindringsrådet eller til mig, og hjælp gerne med at være med til at pege på hvad der kan være løsningen. At skabe et reelt nordisk hjemmemarked er næsten så oplagt, at det burde være det rene barnemad.