Spring til indhold

Præsentation af nye udviklingsstrategi 'Retten til et bedre liv'

Udviklingsministerens præsentation af den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde ”Retten til et bedre liv” i Folketinget den 29. maj 2012.

KUN DET TALTE ORD TÆLLER

Udviklingsministerens besvarelse ved forespørgsel F40 den 29. maj 2012 om regeringens nye strategi for dansk udviklingssamarbejde

Det er en stor fornøjelse for mig at kunne fremlægge den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et Bedre Liv. Det er en endnu større fornøjelse at kunne gøre det samme dag, som forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde er blevet enstemmigt vedtaget.

Samlet er loven og strategien et stærkt nyt fundament for et slagkraftigt dansk udviklingssamarbejde. Samlet er loven og den nye strategi en offensiv forandring af Danmarks udviklingspolitik, der er tilpasset de globale udfordringer, sikrer en åben og ansvarlig forvaltning af udviklingssamarbejdet; sikrer, at vi leverer solide resultater og fastholder den folkelige opbakning både herhjemme og i de lande, vi samarbejder med.

Hovedbudskabet i den nye strategi er, at fattigdom skal bekæmpes gennem fremme af menneskerettigheder og inklusiv økonomisk vækst. Fattigdom har ringere livsvilkår i lande, hvor menneskerettighederne og demokratiske spilleregler respekteres, og hvor fattige mennesker bliver rustet til selv at kæmpe mod fattigdommen og for menneskerettighederne. Der har aldrig været egentlig hungersnød i et velfungerende demokrati. Årsagen er, at demokratiske regeringer skal vinde valg og stå til ansvar over for borgerne. Respekt for menneskerettigheder, demokrati og udvikling hænger derfor uløseligt sammen. Det giver stabilitet og dermed de bedste langsigtede vilkår for økonomisk vækst. Derfor sætter vi menneskerettighederne i centrum for bekæmpelse af fattigdommen.

Vi skal kæmpe for frihedsrettighederne – ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, foreningsfriheden. Når vi arbejder for kvinder, mænd, piger og drenges ret til at ytre sig, organisere sig og deltage i udviklingen af deres samfund, fordeles magten og indflydelsen til langt flere. Når vi sikrer kvinder lige rettigheder og muligheder, fordeler vi indflydelsen til langt flere. Men vi skal også erkende, at frihedsrettighederne ikke kan stå alene. Vi skal derfor også arbejde for retten til mad, retten til at gå i skole og til sundhed. Gør vi det, arbejder vi for, at velstanden og velfærden fordeles til langt flere. Ytringsfriheden er ikke meget værd, hvis man ikke kan læse og skrive. Og børn lærer ikke at læse, hvis de konstant er sultne.

Det er det, der menes med, at menneskerettighederne er udelelige og gensidigt afhængige. De forstærker hinanden, og de er alle med til at fordele og fremme velfærd, velstand og værdighed. Indsatsen for menneskerettighederne styrker derfor kampen mod fattigdommen.

Det er samtidig klart, at bekæmpelse af fattigdom og sikring af menneskerettigheder kræver solid økonomisk vækst over mange år. Det er ikke et spørgsmål om bare at skære kagen mere lige – vi skal gøre kagen større. Det koster at sende børn i skole, opbygge sundhedssystemer, sikre rent drikkevand og bygge veje. Væksten skal derfor skabe flere arbejdspladser, ikke mindst til unge, hvis det skal føre til varig reduktion af fattigdommen. En indsats for unge er også med til at mindske spændinger og forebygge konflikter.

På trods af høj vækst i mange lande, har de fattige har ikke fået del i væksten. Danmark skal derfor arbejde for en bæredygtig og inklusiv vækst, som er drevet af den private sektor, og hvor den offentlige sektor sikrer de rigtige rammebetingelser, så væksten kommer den enkelte til gode. Økonomisk vækst og skabelse af arbejdspladser har høj prioritet i verdens fattige lande og er bærende elementer i strategien.


Udviklingssamarbejdet skal først og fremmest være til gavn for de millioner af fattige kvinder, mænd og børn, der lever i udviklingslandene. Det er deres ret til et bedre liv, strategien skal kæmpe for. Men udviklingssamarbejdet er også en investering, der er til gavn for Danmark. Det skal vi stå ved. Det er en investering i fred og færre flygtninge. I kampen mod klimaforandringer og andre globale udfordringer. Og ikke mindst i øget vækst, flere arbejdspladser og flere muligheder for Danmark og Europa.


En aktiv udenrigspolitik med udviklingssamarbejdet som et centralt element giver samtidig Danmark indflydelse og skaber anerkendelse og respekt om Danmarks internationale engagement. Det er med til at bane vej for kommercielle relationer. Det ser vi allerede i lande som Vietnam og Kenya. Mange års dansk støtte til udvikling af rammebetingelser for erhvervslivet og overførsel af viden og teknologi til lokale virksomheder har skabt grundlaget for, at danske virksomheder kan etablere partnerskaber, investere og handle og få del i de betydelige vækstrater, vi ser i en række af de danske prioritetslande.

Den gode nyhed er nemlig, at der bliver færre og færre fattige, og at der er rivende økonomisk vækst i mange lande i både Afrika og Asien. Men det positive billede fortæller ikke hele historien. I Afrika lever næsten hvert andet menneske for mindre end 8 kr. om dagen. Og halvanden milliard mennesker bor i lande, hvor staten er skrøbelig eller helt brudt sammen, eller i områder ramt af tørke, klimaforandring eller konflikt. Danmark skal fortsat have et globalt udviklingspolitisk engagement. Og hovedfokus for udviklingssamarbejdet skal fortsat være i Afrika og i stigende grad i skrøbelige stater, som er længst fra at nå bare et af FN’s 2015 mål. Det er dér, der er mest brug for os.

Danmarks udviklingssamarbejde skal basere sig på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det brede sæt af menneskerettigheder og flytter udviklingssamarbejdets fokus fra velgørenhed til rettigheder.  Vi indgår en kontrakt med verdens fattige lande, hvor vi arbejder sammen med regeringer, civilsamfund og den private sektor om at indfri de grundlæggende menneskerettigheder. Det er rettigheder, både vi og de har skrevet under på. Det er ikke dansk værdieksport, men et fælles internationalt værdigrundlag. Det betyder også, at vi undgår at gøre os til dommer over, hvilke rettigheder, der er mere værd end andre.

Men hvad betyder det så i praksis? Lad mig give et eksempel. Under et besøg i Kenya besøgte jeg en lokal sundhedsklinik. Nogen behandlinger er gratis, nogen koster, men der er åbenhed omkring, hvad det koster. Det står på et skilt på klinikkens dør. Denne åbenhed gør det gennemskueligt for borgeren hvilke behandlinger, vedkommende har ret til, og hindrer de betaler mere end de skal. Det er også en åbenhed, der sikrer alle lige adgang til sundhedsydelserne. Der kan ikke gøres undtagelse, så folk diskrimineres. Når vi arbejder for åbenhed og adgang til information, arbejder vi for, at borgere selv kan stille krav og kræve deres ret.

I landsbyen var samtidig etableret en sundhedskomite med lokale borgere. Det sikrede inddragelse. De gik i dialog med læger og sygeplejersker, de kunne klage hvis patienterne ikke fik det, de havde krav på, eller hvis pengene til sundhedsklinikken ikke kom frem. Åbenhed og inddragelse er med til, at borgerne kan holde myndighederne ansvarlige. En rettighedsbaseret tilgang bygger derfor på åbenhed, inddragelse, ansvarlighed og ikke-diskrimination.

Men vi skal være realistiske. Vi kan ikke kræve, at alle rettigheder i alle lande skal indfries fra den ene dag til den anden. Det er det lange seje træk for menneskerettighederne, der tæller. Vi skal anerkende, at særligt de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder oftest kun kan indfries gradvist og forudsætter, at politisk vilje, kapacitet og ressourcer er til stede. Men vi skal arbejde for stadige fremskridt, for positive forandringer.

Det er på den anden side også klart, at vedvarende menneskerettighedskrænkelser vil få konsekvenser for den måde, vi kan samarbejde på. Vi skal være parate at sige fra. Men vi kan ikke på forhånd sige, at ”så trækker vi os ud”. Vi skal i den konkrete situation nøje vurdere, hvilken betydning, det vil få for, hvordan vi samarbejder og med hvem.

Vi skal også prioritere. Vi kan ikke gøre det hele over alt. Vi skal bygge vores indsatser på partnerskaber – med landene selv, andre udviklingspartnere, det multilaterale system, folkelige organisationer, den private sektor og med nye vækstøkonomier. Og vi skal sætte ind der, hvor behovene er størst, og hvor vi bedst kan gøre en forskel. Strategien fokuserer derfor Danmarks engagement på fire strategiske prioritetsområder.

Det først område er menneskerettigheder og demokrati. Danmark skal fortsat gå forrest i kampen for menneskerettigheder og demokrati, så vi støtter de positive forandringer, der ses i mange lande i verden. Når vi støtter frie og demokratiske valg, opbygning af retssamfund, opbygning af åbne offentlige forvaltninger uden korruption, for frie medier og et slagkraftigt civilsamfund, er vi med til at give folk de demokratiske redskaber, der skal sætte dem i stand til selv at stå fast på deres rettigheder og deltage aktivt i samfundslivet. Forandringskraften skal komme indefra og bygge på lokalt ejerskab. Og en særlig og stærk indsats for kvinders rettigheder vil stå helt centralt.

Det andet prioritetsområde er grøn vækst eller bæredygtig økonomisk vækst. Vækst er afgørende for at bekæmpe fattigdom. Men verdens naturressourcer – vand, energi, jord - er under markant pres. Der skal derfor findes nye og mere effektive produktionsformer, der sikrer, at væksten ikke sker på bekostning af naturressourcer, miljø eller klima. Det kræver internationale tiltag. Og det kræver nationale tiltag i de lande, vi samarbejder med. Vi skal hjælpe verdens fattige lande med at undgå forurening og overforbrug af ressourcer. Det gælder verdens fattige landmænd, hvor vi både kan gøre en markant indsats for at bekæmpe fattigdommen og sikre bæredygtige landbrugsmetoder. Det gælder indsatsen for at sikre alle verdens mennesker adgang til og bæredygtig udnyttelse af rent vand og moderne energi. Det er samtidig områder, hvor danske virksomheder og forskere kan bidrage med ny teknologi og viden og skabe ny muligheder.

Indsatsen for grøn vækst må ikke føre til nye handelsbarrierer eller urimelige hindringer. Grøn vækst handler om ikke om begrænsninger, men om nye muligheder for vækst og arbejdspladser uden overforbrug af naturressourcer, vækst uden skadelig forurening – det skal skabe muligheder for varig vækst.

Det tredje område, vi vil prioritere, er en styrket indsats for sociale fremskridt. Når folk får bedre sundhed og uddannelse, bliver de bedre rustet til selv at kæmpe sig ud af fattigdom. Sociale fremskridt er en investering både i det enkelte menneskes værdighed og muligheder - og i økonomisk vækst for hele samfundet. Men vi skal gøre det anderledes. Vi skal styrke vores brug af budgetstøtte og i stigende grad arbejde gennem multilaterale mekanismer, hvor vi indgår en kontrakt med regeringerne i verdens fattige lande og bidrager til en stærk og samlet indsats for uddannelse, sundhed og i stigende grad for sociale sikkerhedsnet. Det er opmuntrende, at se hvordan flere og flere fattige lande stille, roligt, men stædigt bygger fundamentet til en velfærdsstat, hvor ingen falder helt igennem, ingen ender i ekstrem sult og fattigdom.

Danmark skal også fortsat være i front i kampen for piger og kvinders ret til at bestemme over egen krop. Retten til seksuel og reproduktiv sundhed, herunder adgang til seksualundervisning og effektiv prævention, for alle skal være en dansk mærkesag. Kvinder har ret til at bestemme med hvem og hvor mange børn, de vil have. Piger og kvinder skal have lige muligheder for selv at forme deres liv og fremtid.

En stærkere indsats for at skabe stabilitet og beskyttelse i skrøbelige lande og områder er det fjerde prioritetsområde. Skrøbelighed og konflikter hindrer udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Det skaber også grobund for ufred, flygtningestrømme, forbrydelser og fanatisme. Med udviklingssamarbejdet vil vi fokusere på at forebygge konflikter og genopbygge skrøbelige stater. Det betyder også, at vi skal være villige til at løbe en risiko, når vi engagerer os i lande som Somalia og Afghanistan. Men vi skal turde tage den risiko, fordi risikoen ved ikke at engagere os er endnu større. Både for verden, for os i Danmark og for de ekstremt fattige og udsatte mennesker, der lever i verdens skrøbeligste lande. Det er igen en investering, der kommer godt igen.

Dansk udviklingssamarbejde får fortsat topkarakterer. Nye undersøgelser fastslår, at det danske udviklingssamarbejde leverer varige resultater, der tæller. Og vi fik sidste år OECD’s udviklingskomités ord for, at det, Danmark gør, er rigtigt. Vi får noget for pengene. Men vi skal altid stræbe efter at gøre det endnu bedre og tilpasse os nye tider. Og vi skal hele tiden sikre større åbenhed om det, vi gør. Det er afgørende, at borgerne kan få solid information om vores engagement i verden og i verdens fattige lande. Det er afgørende at vi arbejder ihærdigt for at befolkningen bakker op om, at Danmark påtager sig et globalt ansvar. Derfor skal vi sikre solid information om programmer, partnerskaber og om de resultater, vi opnår. Det skal være med til at sikre en stærk opbakning til udviklingssamarbejdet – også i fremtiden.
 
Jeg sagde indledningsvis, at loven og den nye strategi er en offensiv forandring af Danmarks udviklingspolitik. Men det er ikke en 180 graders ændring af Danmarks udviklingspolitik. Vi holder fast i det, der virker. Jeg har haft mange drøftelser med partiernes ordførere om linjen og vil gerne sige tak for den konstruktive debat. Jeg håber, at alle kan se, at der er blevet lyttet. Det er derfor mit og regeringens håb, at et bredt flertal af Folketingets partier vil kunne støtte den linje, strategien udstikker. Det vil genskabe den gode tradition, vi tidligere har haft om at stå sammen om udviklingssamarbejdet. Det er en strategi, der skal samle – både her i Folketinget og i den konkrete indsats i verdens fattige lande. I kampen for retten til et bedre liv.

Jeg ser frem til debatten og til et fortsat tæt samarbejde med Folketingets partier og Udenrigsudvalget i gennemførelse af strategien. Tak til alle partier for rigtig gode debatter og deltagelse, for inspiration og ideer undervejs.

Write html text here