Spring til indhold

"Med et menneskeligt ansigt"

Debatindlæg i Berlingske Tidende den 17. november 2011

HELLE THORNING-SCHMIDT. Jeg ved godt, at jeg ikke er et uvildigt vidne. Men den borgerlige presses fordrejede sammenligninger af landets nye statsminister og hendes forgænger er ikke kun helt urimelige – de er også udtryk for
 en forbavsende grad af selektiv hukommelse og historieløshed. Helle Thorning-Schmidt bliver beskrevet som svag og vaklende, og Lars Løkke Rasmussen som stærkere end nogensinde.

Alle, der har fulgt deres præstationer ude i verden, ved, at intet kunne være mere forkert. Sandheden er, at Helle Thorning-Schmidt overtog et Danmark, hvis internationale respekt var flosset efter Lars Løkke Rasmussens ledelse. Det har hun på utroligt kort tid ændret. Siden Helle Thorning-Schmidt trådte til, har hun repræsenteret Danmark med stil og styrke i Europa, og hun er blevet taget usandsynligt godt imod rundt omkring i verden. Danmark har igen med et slag fået international opmærksomhed.

Når man ser og lytter til striben af statsoverhoveder og FN-chefer, der er strømmet til Danmark siden valget – og jeg har været vært for en lang række af dem – så er det klart, at Danmark er i fuld gang med at generobre den position, som blev markant svækket under Lars Løkke Rasmussen. Det er i meget høj grad Helle Thorning-Schmidts fortjeneste. Hun deltager, hun lytter, hun har internationale visioner, og hun bliver lyttet til.

Kontrasten til tiden under Lars Løkke Rasmussen kan næsten ikke være større. Dengang så jeg som international chef
i Folkekirkens Nødhjælp også tingene ganske tæt på – ikke mindst under Klimatopmødet i København. Det var en katastrofe.
Og man kan undre sig over, at de borgerlige skribenter åbenbart helt har fortrængt Lars Løkke Rasmussens uheldige håndtering af topmødet, som desværre gav genlyd over hele verden. Vores internationale opmærksomhed og respekt var efterfølgende helt i bund.

Lars Løkke Rasmussen havde heller ikke modet til at sige fra over for de stærkt problematiske signaler, som Dansk Folkeparti
konstant udsendte. Det var ikke en statsmand værdigt. Og der er en verden til forskel på de signaler, Helle Thorning-Schmidt nu udsender, og det billede som, Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkeparti tegnede af Danmark.

I den daglige ledelse har vores nye statsminister også medført en markant ændring. Som statsminister har Helle Thorning været exceptionelt arbejdsom, velforberedt og præcis. Igen er der en slående kontrast til tiden med Lars Løkke. Vi er gået fra en noget tilfældig og rodet statsminister til en statsminister med planlægning og præcision. Det bemærkede alle os, der fik lejlighed til at deltage i forhandlingerne om regeringsgrundlaget. Helle Thorning-Schmidt som en ualmindeligt god forhandlingsleder, der
med åbenhed og beslutsomhed fik et regeringsgrundlag på plads. Det var hendes værk. Og det var ikke nemt.

Jeg var uenig med det politiske projekt, Anders Fogh Rasmussen stod for – heller ikke han sagde fra over for Dansk Folkepartis
højrepopulisme – men han havde stil og styrke. Helle Thorning-Schmidt minder om Anders Fogh Rasmussen – men med et
menneskeligt ansigt. Og det er præcis det, Danmark har brug for.