Spring til indhold

Tale ved rådskonference om regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Udviklingsministerens tale ved rådskonference om regeringens udviklingspolitiske prioriteter den 3. september 2012.

DET TALTE ORD GÆLDER

Tak til Rådsformanden for ordet.

Da jeg i marts i år var i Bolivia, besøgte jeg en gruppe fattige bønder der var gået sammen om at producere mælk og kød. Jeg forsøgte forgæves at indfange en af køerne med en lasso, hvilket mislykkedes, men det der gjorde indtryk.

Jeg fangede ikke koen, men kvinden indfanger de helt centrale elementer i dansk udviklingssamarbejde. Rettigheder, økonomisk vækst, sociale fremskridt. For kvinden var det afgørende, at familien havde skøde på jorden, at børnene kom i skole og at de blev undervist på deres eget sprog. Historien illustrerer således også hovedbudskabet i den nye strategi for Dannmarks udviklingssamarbejde - at fattigdom skal bekæmpes med menneskerettigheder og økonomisk vækst.

Det er en stor fornøjelse for mig at præsentere regeringens udviklingspolitiske prioriteter her i dag efter Regeringens forslag til Finansloven for 2013 blev præsenteret i sidste uge. Jeg vil samtidig løfte sløret for, hvordan Regeringen planlægger at føre den nye udviklingspolitiske strategi ”Retten til et bedre liv” ud i livet. Herefter ser jeg frem til en spændende debat om fremtidens danske udviklingsengagement.

Det har været et spændende, udfordrende, udbytterigt og ganske travlt første år som udviklingsminister – fra højniveaumøde om bistandseffektivitet i Busan, Sydkorea; til EU formandskabet i Bruxelles; besøg i prioritetslande som Bolivia, Burkina Faso og Burma, Danidas 50 års jubilæum i Bellacenteret, og til Rio +20 i Brasilien. Og et centralt omdrejningspunkt har været forberedelsen og vedtagelsen af den nye lov om internationalt udviklingssamarbejde og den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, der blev vedtaget på Borgen i maj. Jeg kan ikke love, at jeg når i gennem hele alfabetet i min tid som minister, men jeg vil gøre en indsats.

Det nye danske udviklingsparadigme – rettighedsbaseret udvikling
Med tre væsentlige initiativer på udviklingsområdet har regeringen skabt et stærkt grundlag for et slagkraftigt internationalt engagement, der giver genlyd i verden. Det er jeg utrolig glad og stolt over. Beslutningen om at øge udviklingsbistanden over en årrække blev fulgt op af en ny tidssvarende lov om internationalt udviklingssamarbejde og en ambitiøs strategi for Danmarks udviklingssamarbejde ”Retten til et Bedre Liv”. Samlet set er det den største og mest offensive forandring i dansk udviklingspolitik i flere årtier. Vores indsats er nu blevet tilpasset de globale udfordringer og de krav til en åben, transparent og offensiv forvaltning af udviklingssamarbejdet, som skal sikre, at vi leverer bæredygtige resultater og fastholder den folkelige opbakning både herhjemme og i vores samarbejdslande.

Det er imidlertid mindst lige så vigtigt, at såvel strategien som loven er blevet vedtaget med enstemmighed i Folketinget. Det betyder, at vi har genskabt enigheden om det danske udviklingsengagement. Det er afgørende for, at vi kan bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder gennem et langt sejt træk.

Jeg vil gerne benytte denne anledning til at takke medlemmerne af Rådet, medlemmerne af Folketingets Udenrigsudvalg, de folkelige organisationer, interesseorganisationer, forskere og repræsentanter for det danske erhvervsliv for at have deltaget aktivt i processen med at udarbejde den nye strategi og skabe opbakning til den nye lov. Uden jeres engagement havde vi ikke sat den milepæl i det danske udviklingssamarbejde!

Her på denne sidste Rådskonference tager vi afsked med Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, der har haft til opgave at følge Danidas Styrelse og komme med råd og henstillinger.

Holger, du har været engageret i udviklingsspørgsmål siden 60’erne – lige så lang tid som Danida har eksisteret. Rødderne går helt tilbage til arbejdet med den berømte "Røde betænkning" om Danmarks samarbejde med udviklingslandene i 1969-70. Du har været medlem af Styrelsen i mere end 20 år og formand i 12 år fra 1996 – 2007. Siden den 1. januar 2005 og frem til udgangen af i år har du stået i spidsen for Danidas Råd. Derfor vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke dig for dit engagement og dit arbejde med at tilføre det danske udviklingssamarbejde værdi og kvalitet igennem en meget lang årrække.

Det sætter jeg meget stor pris på.

Vi siger fra 2013 goddag til en et Udviklingspolitisk Råd og en Bevillingskomité, der skal afløse Styrelsen. Jeg er glad for at så mange er kommet for at deltage i diskussionen i dag. Og lad mig slå helt fast, at vi fortsat skal have åbne konferencer med bred deltagelse om centrale udviklingspolitiske emner. Så alle vil fortsat have mulighed for at deltage. Det håber jeg I vil, ligesom jeg håber mange vil bidrage til den løbende udmøntning af arbejdet gennem den nye åbenhed om både det nye råds og bevillingskomiteens arbejde, som vi har tilrettelagt.

Nu skal vi i gang med arbejdet! Der ligger store udfordringer forude. Vi skal deltage aktivt i post-2015 processen, der i 2015 skal munde ud i en ny FN-aftale om udvikling. Denne proces er samtidigt tæt forbundet med opfølgningen på Rio+20 og formuleringen af bæredygtighedsmål; udarbejdelse af en finansieringsstrategi for bæredygtig udvikling og etableringen af et politisk højniveauforum for bæredygtig udvikling. Her er der tale om afgørende internationale tiltag, der vil forme fremtidens indsats. Dem skal vi påvirke, så her håber jeg, vi kan arbejde tæt sammen.

Hvordan fremmer vi en rettighedsbaseret tilgang og bekæmper fattigdom? 

Den traditionelle udviklingsbistand spiller i dag en mindre rolle end tidligere, og nye aktører spiller en større og større rolle i udviklingslandene. Samtidig har globale udfordringer stor indflydelse på udviklingslandene. I dette lys skal Danmark benytte udviklingssamarbejdet som katalysator for rettighedsbaseret udvikling på tre områder: demokratisk udvikling, vækst og partnerskaber.

For det første er skal vi bruge vores udviklingssamarbejde strategisk til at fremme demokratiske processer. Det handler om bl.a. at støtte forandringsprocesser, hvor den udøvende magt kan kontrolleres. Det handler også om omfordeling i samfundet og respekt for menneskerettighederne.  Vi skal også være parate til at sige fra, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Men vi skal ikke på forhånd sige, at ”så trækker vi os ud”.

Der har været flere sager i offentligheden på det seneste, fx lovforslaget i Uganda om homoseksuelle, retsopgøret i Afghanistan og udviklingen i Mali, hvor der har været krav om, at vi skulle trække os. Hver gang har jeg imidlertid svaret det samme - nej vi truer med at engagere os.

For det andet skal udviklingssamarbejdet bruges til at fremme solid økonomisk vækst. Det er afgørende for, at kampen mod fattigdom bærer frugt. Det er ikke bare et spørgsmål om at skære kagen ud i mindre stykker – vi skal gøre den større. Det koster at sende børn i skole, opbygge sundhedssystemer, sikre rent drikkevand og bygge infrastruktur. Økonomisk vækst skal skabe grundlaget for, at udviklingslandene på sigt selv kan finansiere disse områder. Væksten skal skabe flere jobs, ikke mindst til unge, hvis det skal føre til varig reduktion af fattigdommen. Og det kan også være til gavn for os selv. I Kenya har jeg besøgt et projekt, der producerede julekaktusser – der både har skabt arbejdspladser i Kenya og på Fyn. Århus oliemølle, der markant øger deres opkøb af sheanødder i Burkina Faso, er et andet eksempel. Og i sidste uge besøgte jeg ”Slagter Ole” i Nørresundby, der har en filial i Kumasi Ghana. Hér produceres der pølser og leverpostej ud fra en logik om, at en række restprodukter tidligere blev smidt ud. ”Slagter Ole” var kynisk ærlig, da jeg besøgte ham. Det her gjorde han for hans egen skyld, men han kunne dog ikke lade være med også at hjælpe et par fattige skoler og institutioner med også at få bedre styr på deres køkkener.

For det tredje skal vi gennem vores udviklingssamarbejde skabe fleksible partnerskaber. Vi skal samarbejde med de partnere, der bedst kan fremme vores mål – nye aktører, multilaterale organisationer, den private sektor og civilsamfund. Generelle tendens - mere effektiv bistand, mere ejerskab, men samtidig flere og mere kontante krav til ansvarlighed, åbenhed, deltagelse og samarbejde. Det vil de multilaterale organisationer mærke, øget brug af kernebidrag, men flere kontante krav. Det vil de folkelige organisationer mærke. Nye rammeaftaler, ny fleksibilitet, men stærkere krav bl.a. til egenfinansiering. Det vil universiteterne mærke, der i stigende grad selv får ansvaret i initiativet ”Building Stronger Universities”. Samtidig vil vi etablere et nyt stipendieprogram som lanceret i morges, men igen vil vi stille kontante krav til resultater.

Vi skal også have langsigtede partnerskab med de lande, vi er engagerede i. Vi skal støtte lokale udviklingsplaner og lokale løsninger baseret på demokratisk ejerskab frem for at eksportere færdigsyede løsninger. Når de rette betingelser er til stede – så som demokrati, god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse og tilstrækkelig god forvaltning af de offentlige finanser – er budgetstøtte vejen frem. Sammen med andre virkemidler kan det medvirke til at fremme regeringers ansvarlighed over for deres borgere og styrke nationale demokratiske kontrolmekanismer. Budgetstøtte skal være en gensidig kontrakt mellem Danmark og modtagerlandet om god regeringsførelse og udvikling. Vi vil ikke gå enegang på dette område, men vi vil arbejde sammen med især EU, så vi får en fælles tilgang. Større ejerskab, ansvar, større effektivitet, bedre resultater. Burkino Faso er et godt eksempel, hvor både IMF, kritiske foreninger og oppositionen sagde ja til budgetstøtte. Den har skabt forandringer og reformer indefra. Budgetstøtte eller ”statsopbygningskontrakter” kan også være en god modalitet i verdens skrøbelige lande.

Afghanistan-evalueringen bekræfter, at vi løber en risiko ved at arbejde igennem nationale institutioner og følge nationale prioriteter. Hvis vi ikke løber disse risici ender vi imidlertid med at underminere statens rolle og legitimitet. Det samme gælder for Somalia. Dette budskab forsøger jeg også at fremme gennem mit medformandsskab for ”International Dialogue on Peacebuilding and Statebuilding”.

Strategien og de udviklingspolitiske prioriteter for 2013
Vi skal også prioritere vores indsatser. Vi kan ikke gøre det hele over alt. Vi skal sætte ind der, hvor behovene er størst, og hvor vi kan gøre en forskel. Derfor fokuserer den udviklingspolitiske strategi på fire prioritetsområder: menneskerettigheder og demokrati; grøn vækst, sociale fremskridt samt stabilitet og beskyttelse.

Nu er vi gået i gang med at udmønte strategien i form af strategiske rammer – eller under-strategier på følgende områder: ligestilling; naturressourcer, energi og klima; EU-samarbejde; Naboskabsprogrammet; udviklingsforskning og kommunikation.

Strategierne skal også sammentænkes. Det er det vi i EU kalder kohærens - at der skabes stærke sammenhænge i vores internationale engagement. Sikkerhed og udvikling, vækst, handel og udvikling, menneskerettigheder og udvikling, forskning og udvikling, undervisning og udvikling. Den tid hvor udviklingssamarbejdet var en særlig disciplin, en særskilt silo, med en isoleret faglighed er forbi. De globale siloer skal brydes ned, vi skal tænke i sammenhænge, samarbejde, synergi. Vi skal sikre et globalt engagement i verdens fattige lande der rækker langt ud over Danida. Det betyder ikke, at vi må miste fokus på fattigdomsbekæmpelsen. Det betyder heller ikke, at vi skal sammenblande indsatsen, hvis det ikke giver mening, eller hvor det måske endda giver problemer. Men det betyder, at vi skal sammentænke og samarbejde langt mere på tværs af traditionelle skel.

I sidste uge præsenterede Regeringen Finanslovsforslaget for 2013, der uden tvivl er den mest omtalte publikation i Danmark for tiden. Om den også kommer på bestseller listen og slår IKEA-kataloget i udbredelse, er jeg mere tvivlende over for. Jeg håber dog, at I har haft lejlighed til at danne jer et overblik over Regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2013 – 2017 som jeg offentliggjorde i sidste uge. Denne publikation gør rede for regeringens prioriteter for udviklingsbistanden og den konkrete udmøntning af strategien for Danmarks udviklingssamarbejde.

Lad os starte med bundlinjen. I 2013 øges rammen med 371 mio. kr. til i alt ca. 16. mia. kr. Denne stigning ligger i forlængelse af stigningen i 2012 på 234 mio. kr. og afspejler, at Regeringen tager sit globale engagement seriøst – på trods af krisetiderne. Vi kan ikke lade de fattige i stikken og lukke øjnene for krige, konflikter og globale problemer, der pludselig rammer os selv om en boomerang. Som et rigt land ønsker vi at føre en aktiv udenrigspolitik, hvor udviklingssamarbejdet spiller en afgørende rolle. Udvikling og stabilitet hænger uløseligt sammen.  Det er til gavn for verdens fattige lande, det er til gavn for os selv.

De udviklingspolitiske prioriteter på finanslovsforslaget for 2013 afspejler den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, som blev vedtaget før sommerferien. Hovedvægten er lagt på: rettigheder, grøn vækst og indsatser i skrøbelige stater:

• Fokus på menneskerettigheder, som er værdigrundlaget i Danmarks partnerskaber. Særligt ligestilling og pigers og kvinders rettigheder. Bl.a. afsættes der over en halv milliard til bilaterale indsatser i Danmarks prioritetslande med fokus på demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og ligestilling.
• Civilsamfundsstøtte er centralt i en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Derfor øger vi støtten til de danske folkelige organisationer med 30 mio. kr. Den samlede ramme bliver dermed godt 1 mia. kr. Samtidig lægges der op til indgåelse af flere rammeaftaler med relevante danske organisationer.
• Fokus på grøn vækst. Gradvis men dog markant omlægning over mod grønnere vækst i indsatser for vækst og beskæftigelse, landbrug og erhverv. Klimapuljen fortsættes og der afsættes midler til opfølgning på FN’s for nylig overståede konference om bæredygtig udvikling (Rio +20).
• Indsatsen i skrøbelige stater intensiveres. Der foreslås afsat 1,4 mia. kr. til indsatser i de skrøbelige stater, bl.a. i Afghanistan.

Bidragene til en række centrale multilaterale organisationer skal også øges. Samtidig er der lagt op til, at området skal styrkes med omkring en halv milliard kroner over de kommende år. Procenten vender således efter 10 års fald. Kombineret med en mere strategisk dialog genindfører Regeringen således den aktive multilateralisme.

Og for at vende tilbage til kvinden fra starten. Regeringen ønsker at fortsætte Danmarks udviklingssamarbejde med Bolivia med fokus på fattige og udsatte befolkningsgruppers rettigheder. Bolivia er i en skrøbelig fase i dets udvikling frem mod et stærkere demokrati og en mere bæredygtig udvikling.

Jeg sagde indledningsvist, at vi med dette sidste møde i Danidas Råd afsluttede et kapitel. Det betyder imidlertid ikke, at der vil blive mindre dialog med offentligheden og repræsentanter fra folkelige organisationer, interesseorganisationer, forskere og den private sektor. Tværtimod. Dialog og debat står meget højt på min dagsorden. Den strategiske dialog vil fremover foregå i et Udviklingspolitisk Råd, men vi skal fortsat inddrage så mange som muligt gennem offentlige møder, besøg og målrettede informationskampagner. Det er afgørende, at vi sikrer fortsat opbakning til vores udviklingssamarbejde gennem målrettet information om de resultater, vi leverer for de danske skattekroner. Vi skal dog også stå ved, at rettighedsbaseret udvikling tager tid, kræver stædighed, engagement, samarbejde. Det samarbejde glæder jeg mig til, og håber rigtig mange af jer vil være med.

Tak for opmærksomheden.

Write html text here