Spring til indhold

Tale til mandecentrets afsluttende fagseminar, den 27. februar

1.      Indledning

”Jeg kan godt svømme nu, men jeg har stadig brug for badevinger” – sådan sagde den voldsudsatte mand jeg mødtes med sidste år, da jeg var på besøg hos Mandecentret i Esbjerg.

Han fortalte mig, at han havde været i et parforhold, hvor han blev udsat for psykisk og fysisk vold fra sin kæreste. Da hun ventede hans barn forlod hun ham og havde afholdt ham fra at se sit barn siden.

Han fortalte, hvordan han efter bruddet var blevet hjemløs, og at det på et tidspunkt havde været så smerteligt for ham, at han havde overvejet at tage sit eget liv.

Han beskrev også, hvor vanskeligt det havde været at gå ind gennem døren hos Mandecentret - hvor skamfuldt og stigmatiserende det føltes, at være sådan én, der har brug for hjælp.

Fysisk og psykisk vold fra sin partner, ingen mulighed for at se sit barn, hjemløshed og selvmordstanker. Hvor går en mand hen, når han pludselig befinder sig i sådan en situation? Hvor kan han få den hjælp, han behøver? Og hvordan kommer han overens med, at have brug for hjælp, når man ellers ser sig selv som en stærk og selvhjulpen mand?

Manden, som jeg mødte havde henvendt sig hos Mandecentret. Dér havde han fået et sted at sove. Dér havde han fået den hjælp og rådgivning, han havde haft brug for. Dér havde han fået system på livet, og det var lykkedes ham at finde en praktikplads.

Mandecentret havde hjulpet ham videre i livet og var årsagen til, at han nu igen følte, at han kunne svømme i sit eget liv. Ind imellem kunne han stadig have svært ved at holde hovedet oven vande, men kontakten til Mandecentret var de badevinger, som sikrede, at han nu ikke længere var i risiko for at drukne.

2.      Tabuet og stigmatiseringen

Vi har i mange år haft den opfattelse, at det er kvinder, der bliver udsat for partnervold. Derfor har vi også opbygget et velfungerende system af kvindekrisecentre med udgangspunkt i, at og at kvinder opsøger hjælp, når de udsættes for partnervold.

Og som i historien om manden, jeg mødte i Esbjerg, ser vi stadig mænd som ”det stærke køn” – som dem, der kan klare problemerne selv.

Men mænd udsættes også for partnervold – både fysisk og psykisk – og de har også krav på støtte, hjælp og vejledning, når krisen rammer. Krav på at blive mødt med respekt og forståelse.

For 30 år siden var det helt almindeligt at mene, at det var en privat sag, hvis en mand tævede sin kone og sine børn. Man kaldte det husspektakler, og den slags kunne man ikke blande sig i.

I dag er vi heldigvis enige om, at vold er en forbrydelse – uanset om den så foregår på gaden, på arbejdspladsen eller derhjemme.

3.      At bryde tabuet

Men vi er stadig fastlåst i en forståelse af, at det er kvinder, der er ofre for partnervolden og, at det er deres mandlige partnere, der er udøverne. Det skal vi have lavet om på.

For få år siden begyndte nogle – heriblandt Mandecentret – at sige højt, at også mænd kunne være ofre for partnervold. I lang tid tog man ikke disse stemmer seriøst. Faktisk afviste man dem med påstanden om, at hvis mænd var ofre for partnervold måtte det være i homoseksuelle forhold. Det var simpelthen ikke muligt helt at forstå, at en mand kunne være udsat fra vold fra sin kvindelige partner.

Sidste år offentliggjorde jeg en undersøgelse, der én gang for alle slår fast, at mænd også udsættes for vold fra en partner – og i langt de fleste tilfælde er udøveren en kvinde. Undersøgelsen fandt, at 19.000 mænd årligt udsættes fra partnervold, og 94 pct. af dem har været udsat for vold fra en kvindelig partner.

Mandecentret har ikke bare sagt højt, at mænd kan være udsat for vold, de har også med deres pilotprojekt gået forrest og vist, at også mænd kan have brug for hjælp, støtte og vejledning, når volden og krisen rammer.

Det er ikke en ligestilling, jeg glæder mig over, men det er en ligestilling, som vi er nødt til at tage alvorligt. Og det gør vi bedst ved én gang for alle at gøre op med tabuet om, at mænd ikke kan være udsat for partnervold.

4.      En bredere forståelse af vold

For at bryde tabuet skal vi gøre op med stereotype forestillinger om vold i nære relationer, og vi skal udvide vores forståelse af, hvordan vold kommer til udtryk.

Vi skal forstå, at vold i nære relationer kan ramme alle uanset køn og social baggrund, og vi skal forstå, at for kunne hjælpe og støtte mænd i krise, skal vi gøre op med tabuet om, at mænd ikke må bede om hjælp.

Regeringen offentliggør om få dage en ny handlingsplan mod psykisk og fysisk vold i nære relationer. Der vil være et særligt fokus på psykisk vold i nære relationer for vi ved, at psykisk vold er næsten dobbelt så udbredt som fysisk. Og vi ved, at det er lige så alvorligt at blive udsat for psykisk vold som for fysisk. Formålet med handlingsplanen er at udvide forståelsen af vold, og også udvide forståelsen af, hvem som kan blive udsat for vold.

Samtidig med, at vi bryder tabuet, skal vi sørge for, at der er de rigtige tilbud til mænd i krise og mænd, der udsættes for vold fra deres partner. Som en del af den  nye handlingsplan vil Børne- og Socialministeriet lave en screening af indsatsen til voldsudsatte, for at sikre, at der eksisterer de rigtige tilbud til både mænd og kvinder. Og satspuljepartierne vil blandt andet på baggrund af resultaterne af arbejdet i Mandecentret vurdere, hvordan man bedst kan sikre den nødvendige støtte til voldsudsatte mænd, så der på voldsområdet samlet set er de rette tilbud til både mænd og kvinder.

Jeg har med stor interesse fulgt med i Mandecentrets pilotprojekt, som har kørt siden 2016. I har gennem jeres arbejde sat fokus på, at mænd også kan være udsat for vold, og at mænd kan få hjælp.  Alene det at blive ved med at sige det højt, tror jeg hjælper. Det er vigtigt, at vide, at man ikke er alene som voldsudsat mand, at andre oplever det samme, og at der er hjælp at hente.

For det er der hos jer. Og jeg er begejstret for, at det er lykkedes for jer, at integrere forståelse for de voldsudsatte mænd i jeres arbejde, og at etablere et botilbud og en rådgivning, der tager udgangspunkt i den specifikke situation, mændene befinder sig i.


5.      Afslutning

Og det ér lykkedes for jer. Det ser man allertydeligst på jeres brugere, som den mand, jeg indledningsvis fortalte jer om.

Han følte sig stigmatiseret i et samfund, der har svært ved at forstå, at mænd kan have brug for hjælp, og som havde endnu sværere ved at forstå, at de kan være udsat fra partnervold, og han skammede sig over at være havnet i en vanskelig situation, som han ikke selv kunne løse.

Takket være Mandecentret havde han et sted at gå hen, hvor han kunne få den hjælp, støtte og rådgivning, som han havde brug for. Her fik han et midlertidigt sted at bo – indtil han følte, at han havde genvundet evnen til at svømme.

Tak til Mandecentret for gennem pilotprojektet at have ændret mange mænds liv. Jeres badevinger sørger for, at de voldsudsatte mænd ikke drukner.