Spring til indhold

Velkomsttale til workshop om ligestilling, den 30. januar 2019


Kære alle sammen – tak fordi I har taget jer tid til at komme til workshop i dag. 

Da jeg trådte til som ligestillingsminister i maj 2018, bestilte jeg som det første en masse tal over udviklingen på ligestillingsområdet. 

Jeg ville gerne se, hvordan det var gået de 11 år, siden jeg sidst var ligestillingsminister.
Jeg var fuld af forhåbning, men det var nedslående læsning. 

”Det er præcis de samme udfordringer, vi står overfor, som det var i begyndelsen af 00’erne. På rigtig mange områder er der ikke sket noget som helst af betydning, og der er ingen steder, vi kan sætte flueben og sige, at nu er problemerne løst. Det er simpelthen så irriterende”.

Sådan sagde jeg til en avis i et tiltrædelsesinterview, og jeg synes stadig, at det er irriterende, at tallene ikke har flyttet sig på rigtig mange områder. 

Vi har i dag ikke flere kvinder i bygge- og anlægsbranchen, end vi havde dengang, og antallet af mandlige sygeplejesker ligger stadig stabilt omkring 3,5 procent.

Det er stadig kun hver tredje af de studerende på de IT faglige-uddannelser, der er kvinder og kun hver tredje på pædagogstudiet, der er mænd. 

Og på ti år har den uforklarede lønforskel 
mellem mænd og kvinder stort set stået stille på mellem 4 og 7 procent.
Hvis vi skal tage de positive briller på, så har der også været fremgang. 

På 10 år er antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer steget fra 10 til 15 procent i de ca. 1.600 største virksomheder i Danmark. Det er en stigning. 

Men vi må også konstatere, at der er 52 pct. - jeg gentager lige: 52 pct. af alle danske virksomheder, der ikke har en eneste kvinde i deres bestyrelse. Kan vi være enig om, at der er plads til forbedringer?
Et andet sted, hvor vi kan tage den positive brille på, er fædres orlov.
Her kan vi fra 2008 til i dag konstatere en flot fremgang på hele 15,7 pct., når vi ser på, hvor meget orlov far i gennemsnit tager.
Men bag den stigning gemmer sig nogle meget små tal. I 2008 tog far 26,8 dages orlov, og i dag holder han 31 dage. 

Jeg ved ikke, hvad I synes, men jeg synes ikke, det er imponerende – og når vi sammenligner med mor, så blegner det jo fuldstændig – hun tager tæt på 300 dage!
Det er ikke godt nok! 

Derfor har jeg inviteret jer til at komme i dag. Jeg tror på, at hvis vi skal ændre på de ligestillingsudfordringer, som stort set ikke har rykket sig de sidste 10 år, så bliver vi nødt til at tænke nyt.

Når I er inviteret, så er det blandt andet fordi, I hver især har forskellig baggrund og kommer med forskellige perspektiver. Det er vigtigt, når man skal tænke i nye ideer og løsninger.

Under workshoppen er I delt op i 5 forskellige grupper, som hver skal arbejde med et tema.
Temaerne hænger indbyrdes sammen. 

For eksempel har de uddannelsesvalg, de unge tager, stor betydning for, hvilken branche eller sektor de ender med at arbejde i, og det kan have stor indflydelse på bl.a. løn og pension. 

Det kan familielivet også. Vi ved, at kvindernes indkomst og karrieremuligheder stiger i takt med længden af mændenes orlov, uden at det faktisk har negative konsekvenser for mændenes indkomst.  

Samtidig ville mange fædre gerne have holdt mere orlov, og længden af orlov har positiv betydning for fædres tilknytning og involvering i deres børn.

Temaerne er vigtige - ikke bare for, at den enkelte kan udfolde sit talent og potentiale, men også som bidrag til at øge vækst og velstand i samfundet. Og vigtige fordi ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi i Danmark. 

Afslutning
Mit mål er, at jeg med jeres hjælp kan få gode og nye idéer til, hvordan vi kan skubbe på en hurtigere udvikling, så vi inden for de næste 10 år ser større fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd, end vi har set i de sidste 10 år, der er gået.
Jeg håber, at vi får nogle rigtig spændende timer sammen med gode diskussioner og løsningsforslag.