Spring til indhold

Debatindlæg i Politiken: Invester i ligestilling

Debatindlæg i Politiken den 2. marts 2012: Invester i ligestilling.

UDVIKLING: Kvinder og piger er dem, der lider mest under fattigdom - men det er også dem, der bærer på det største potentiale til at bekæmpe fattigdommen i de fattigste samfund. Og kvinders rettigheder vil derfor få en helt central plads i Danmarks fremtidige udviklingsarbejde.

af CHRISTIAN FRIIS BACH OG MANU SAREEN UDVIKLINGSMINISTER ( R) OG LIGESTILLINGSMINISTER ( R)

Når ordet ligestilling nævnes, tænker de fleste danskere sikkert på kvoter for kvinder i virksomhedsbestyrelser, diskussioner om barsel til fædre, kampen for ligeløn og måske også drøftelser om en ny forældrelovgivning. Men kampen for ligestilling bør række meget langt ud over de hjemlige diskussioner.

Faktisk er ligestilling mellem kønnene en af nøglerne til at skabe fremgang i verdens fattigste lande. I mange ulande er kvinders rettigheder stærkt begrænsede.

Kvinder og piger er dem, der lider mest under fattigdommen - men det er også dem, der bærer på det største potentiale til at bekæmpe fattigdommen i de fattigste samfund.

Der er derfor nok at tage fat på, når en bredt sammensat dansk delegation med repræsentanter fra Folketinget og folkelige organisationer deltager i FN's Kvindekommission i denne uge. Temaet for dette års møde er de særlige udfordringer, der gælder for kvinder, som bor i landområder. Det er et vigtigt tema, da det netop er i landområderne, man finder den ekstreme fattigdom, som rammer kvinderne hårdest. Og det er i landområderne, man skal finde nøglen til landenes fremtidige udvikling.

43 PROCENT af arbejdsstyrken i landbruget er kvinder. Mange landes produktivitet kunne øges betydeligt, hvis uligheden mellem mænd og kvinder blev fjernet, og hvis kvindernes færdigheder og talenter blev udnyttet bedre.

Kvinder er lige så gode landmænd som mænd, når blot de får samme adgang til jord, kredit og produktionsmidler. Hvis kvindelige landmænd havde samme adgang som mænd til lån, gødning og andre landbrugsressourcer, kunne majsudbyttet i lande som Malawi og Ghana ifølge studier øges med en sjettedel.

Hvis der var global ligestilling mellem kvinder og mænd, kunne det øge kvindernes udbytte med helt op til 20-30 procent og bidrage til at løfte 150 millioner mennesker ud af sultens klør. Samtidig vil en bedre anvendelse af kvindernes ressourcer i landbruget give landenes samlede økonomiske udvikling et løft. Et løft, der ville fremme udviklingen af nye og bedre arbejdspladser og et bedre indtægtsprovenu for regeringerne, som dermed kunne skabe råderum for bedre uddannelse, sundhed og infrastruktur. Eller i al sin enkelthed: bedre udvikling.

Der er derfor rigtig meget sund fornuft i at gøre noget for kvinderne i landbruget i verdens fattige lande. Eller som Verdensbanken siger: Det er »smart economics« at satse på kvinderne.

Når det ikke sker, skyldes det mange forhold, der ofte beror på kultur, traditionelle normer og sædvaner. Mange steder diskrimineres kvinder i deres muligheder for adgang til kreditter og i regler om arv og adgang til jord. Men først og fremmest bunder problemerne i piger og kvinders manglende seksuelle og reproduktive rettigheder - det vil sige retten til at planlægge deres eget liv og familieliv, muligheden for at beskytte sig selv mod uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme.

Tallene taler for sig selv: Der er 215 millioner kvinder, som ikke ønsker at blive gravide, men som mangler penge, adgang til og viden om effektiv prævention.

Kvinder i landområderne er særlig hårdt ramt.

Piger, som lever i landområder i mange udviklingslande, er allerede fra en tidlig alder genstand for kønsbestemt diskrimination.
Mulighederne for selv at vælge, hvornår man vil have børn, er små eller ofte helt fraværende. I ulandenes landområder bliver 45 procent af kvinderne gift inden de fylder 18 år. Det er dobbelt så mange, som for kvinder, der bor i byerne. Tidlige ægteskaber og svangerskaber begrænser pigernes muligheder for at skabe egne sociale netværk og muligheder for uddannelse og indebærer ofte også en større risiko for deres helbred.

Her adskiller mange af disse samfund sig ikke væsentligt fra, hvordan vi selv var indrettet for blot nogle få generationer siden. Men som vi kunne, kan også disse samfund ændre sig. Derfor er netop pigers og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder helt central for det arbejde, der forestår i Kvindekommissionen.

Og kvinders rettigheder vil få en hel central plads i Danmarks fremtidige udviklingsarbejde.

Kvinder, unge og ugifte verden over skal derfor have adgang til seksualundervisning, prævention, adgang til uddannet fødselshjælp samt andre reproduktive sundhedsydelser, inkl. abort. I Danmark opfatter vi disse rettigheder som en selvfølge. Men de er genstand for omfattende diskussioner i internationale fora, bl. a. i FN, hvor religiøse og konservative kræfter med tiltagende styrke forsøger at underminere den rettighedsbaserede tilgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, vi finder grundlæggende.

Derfor vil den nye udviklingspolitiske strategi også lægge op til en styrket indsats på dette område.

Det håber vi, at der efter de bedste danske traditioner kan være enighed om. For kun ved at sikre, at kvinder får del i frihedsrettighederne og samme adgang til sociale og økonomiske rettigheder som mænd, vil det være muligt at skabe markant økonomisk og social fremgang til gavn for alle i ulandene.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har udtrykt det ganske klart: »FN investerer i kvinder, fordi det er den rette ting at gøre, og fordi det er fornuftigt at gøre - formentlig noget af det mest fornuftige, vi nogensinde kan gøre«. Det er vi helt enige i. Og regeringen vil sørge for, at Danmark går forrest i arbejdet for at sikre verdens kvinder de rettigheder, de har krav på.

Mange landes produktivitet kunne øges betydeligt, hvis uligheden mellem mænd og kvinder blev fjernet.