Spring til indhold

Debatindlæg i Politiken: Norden er altså i medvind

Politiken den 31. oktober, 2. sektion side 7. Af Manu Sareen, minister for nordisk samarbejde.

NORDEN ER ALTSÅ I MEDVIND

DET ER YDERST velvalgt, når Helsinki i disse dage danner rammen for Nordisk Råds session og på denne måde bliver nordisk hovedstad. Dette er netop her, det hele startede for 60 år siden med Helsingforstraktaten. Men selv om der er tale om en jubilæumssession, skal møderne ikke blot bruges til at kigge tilbage og fejre alle de sejre, vi har opnået gennem tiderne. I stedet skal vi bruge jubilæet til at kigge frem og spørge: Hvordan ønsker vi, at det nordiske samarbejde skal se ud i 2020? Den drøftelse vil også give mig mulighed for at få ryddet nogle af de misforståelser af vejen, der tilsyneladende er omkring den danske regerings holdning til nordiske spørgsmål. Arne Nielsen, Foreningerne Norden, kritiserer i Politiken 30.10., at den danske regering vil bruge færre penge på det nordiske samarbejde.

Mellem linjerne antydes det, at regeringen dermed ikke prioriterer det nordiske samarbejde. Intet kunne være mere forkert. VI STÅR IMIDLERTID i en svær økonomisk situation i Norden, hvor alle må spare på områder lige fra børnepasning til ældreområdet. Og det betyder jo ikke, at vi hverken kan lide børn eller ældre.

Men vi kan derfor ikke friholde et område for besparelser, og regeringen har forhandlet med de øvrige nordiske regeringer om en reduktion i budgettet. Det betyder ikke, at vi er mindre nordiske af den grund, og jeg vil gerne advare mod at tro, at det nordiske engagement er lig med størrelsen af Danmarks økonomiske bidrag. Regeringen tror fuldt og fast på det nordiske samarbejde og vil arbejde for, at det bliver endnu mere effektivt til glæde for de nordiske borgere. De danske ministre deltager aktivt i det nordiske samarbejde, hvad enten der drøftes intensiveret nordisk ambassadesamarbejde eller nordisk skolesamarbejde.

Fra mit eget område kan jeg nævne, at fjernelse af grænsehindringer står højt på den politiske dagsorden bl.a. med et aktivt dansk medspil. Dansk og svensk økonomi går f.eks. glip af mindst 1 mia. kr. årligt ved ikke at løse blot tre af op mod et halvt hundrede grænsehindringer.

Det er rystende tal, der viser, at regeringens høje prioritering, når det gælder fjernelse af grænsehindringer, er korrekt. Vi har simpelthen ikke råd til at have grænsehindringer i en tid, hvor der i den grad er behov for vækst og arbejdspladser. Alle landene er enige om, at grænsehindringer skal fjernes, og den danske regering har allerede indledt forhandlinger med Folketingets partier om at indgå en politisk aftale om fjernelse af grænsehindringer. Hvis det lykkes at nå frem til en aftale, vil Danmark dermed være foregangsland i Norden.

Vi har brug for Norden, for det er kun, når vi står sammen, at vi kan klare os i den benhårde internationale konkurrence med f.eks. Brik-landene. Regeringens ambitionsniveau for det nordiske samarbejde er fortsat højt.

Det er afgørende, at samarbejdet har konkret indhold og skaber resultater til gavn for Nordens borgere. Men det er lige så vigtigt, at landene bliver ved med at se på, om det nordiske samarbejde er på ret kurs, eller om det kan gøres bedre.

Write html text here