Spring til indhold

Nyt liv i den nordiske familie

Debatindlæg i Jyllands-Posten den 11. juni 2013

Det nordiske samarbejde er både vigtigere og stærkere end nogensinde før. Desværre er det oftest andre end os selv, der bemærker det. Vores nordiske familie trænger til ny energi.

Inden længe tager jeg til et af mine yndlingssteder i Danmark, nemlig Bornholm. Jeg skal deltage i Folkemødet, som klart er et højdepunkt for alle, der interesserer sig for dansk politik. Men i år er det min plan, at vi også skal kigge ud over de smukke omgivelser og fokusere på de lande, der ligger lige ved siden af Danmark.nVi er nemlig en del af en større familie, der trænger til opmærksomhed.nDet er en stærk familie, fordi den bygger på fælles værdier og ligheder og har gjort det gennem mange år.

Omvendt er det ikke en familie, som gør et stort væsen af sig, eller som medierne interesserer sig særligt for. Vi trænger til at puste nyt liv i den familie, som vores samarbejde med de øvrige nordiske lande kan betegnes som. Jeg synes, at Folkemødet på Bornholm er en oplagt anledning til at sætte fokus på det store potentiale, som vores samarbejde rummer. Faktisk har hele ideen om et dansk folkemøde hentet stor inspiration fra Sverige og den svenske politikeruge "Almedalsveckan".nJeg er slet ikke i tvivl om, at det er en god ide at fokusere på vores nordiske samarbejde.

Tilsammen har vi verdens 10.største økonomi.nVores konkurrenceevne er stærkt forbedret, når vi står sammen.nSom Foreningen Norden har bemærket, så er der for hver eneste dansker 1.400 andre mennesker i verden.

Hvis vi går sammen i Norden, kommer vi ned på 280 konkurrenter pr.mand.nHvis vi bruger de fordele, vi har ved at stå sammen, står vi stærkere over for resten af verden. Og så koster det nordiske samarbejde kun hver enkelt statsborger 35 kr.om året.

Vi får altså rigtig meget for få penge.nJeg mener, at der er tre fokusområder, vi skal prioritere i et Nyt Nordisk Samarbejde:nN Vi skal sørge for, at samarbejdet giver merværdi for hver eneste nordiske borger, N vi skal fokusere på vækst og muligheder, og N vi skal udnytte vores nordiske brand internationalt. Lad mig forklare hvorfor. Jeg tror, at danskerne har det med Norden, som vi ofte har det med perifere familiemedlemmer ved sammenkomster.

Vi er sammen, fordi vi bør være det, men det føles i virkeligheden lidt påtvunget, når man først sidder om bordet. Det er mit mål, at de politiske initiativer giver mening for de nordiske borgere, og at merværdien kan mærkes i den enkeltes hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at involvere borgere, organisationer og virksomheder i det nordiske samarbejde, for det er dem, der skal være i fokus. Det er dem, det hele handler om.

Jeg forsøgte at minde danskerne om deres nordiske familie, da jeg for nylig fik indført, at busserne på Sjælland flager på nordens dag. Et flag er måske umiddelbart et lille initiativ, men det er alligevel en markering af, at her er noget, der tilhører os alle, og som er værd at fejre. Et andet eksempel på, at det nordiske samarbejde tager befolkningerne alvorligt, er vores styrkede indsats for at fjerne grænsehindringer, som regeringen og Folketinget har vedtaget. Det skal være muligt både for borgere og virksomheder i regionen at bevæge sig, bo og arbejde på tværs af grænserne i Norden, uden at man havner i en juridisk gråzone - eller direkte bliver forhindret på grund af uklare love og regler. Kigger vi tilbage, har der også været en rigtig god tradition for, at det ikke var politikere, der var alene om at styre det nordiske samarbejde. For eksempel spillede Foreningen Norden en aktiv rolle, da institutioner som Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd blev stiftet. Foreningen var også primus motor i det arbejde, der førte til den nordiske pasunion, det fælles arbejdsmarked og tankerne om et nordisk fællesmarked.

Måske har vi politikere taget os selv for meget magt de senere år. Har vi glemt græsrødderne? Det nordiske samarbejde tilhører befolkningerne og ikke politikerne, og det må aldrig udvikle sig til et virkelighedsfjernt foretagende. Vi skal trække i den modsatte retning og inddrage alle i vores familie. Derfor vil jeg også altid gerne tage dialogen om nordiske forhold, når der er mulighed for det. Mit næste fokusområde flytter vores blik fra den enkelte borger og op til den samlede, nordiske familie. Ligesom alle andre områder slås den nemlig også med økonomiske udfordringer, og vi er nødt til at tænke i vækst og muligheder inden for de rammer, der ligger.

Men jeg er egentlig ikke bekymret.nI Norden har vi noget, andre regioner ikke har - vi har en samfundsmodel, der bygger på værdier, som vi alle sammen deler. Det handler om demokrati, ligestilling, retfærdighed og gensidig respekt.nIngen andre steder findes et regionalt samarbejde, der på samme måde har så mange fællestræk som sit fundament.

Bruger vi det aktivt, kan vi udvikle nye løsninger, som andre lande kan have svært ved at kopiere.nVi har også nogle klare styrkepositioner, hvis vi står sammen om en fælles indsats. Det kunne for eksempel være en fælles front i form af erhvervsfremstød på verdensmarkederne.nDet giver også merværdi for de enkelte lande at lave fælles markedsføring.

Et andet godt eksempel på et stort potentiale er grøn vækst. Vi kan se, at et attraktivt marked for grøn teknologi er ved at vokse frem. Kina vil formentlig være størst og bedst til at producere og iværksætte den eksisterende miljøteknologi, men ikke nødvendigvis, når det glæder miljøpatenter og innovationer.nHer har de nordiske lande en række styrker.

Danmark er førende inden for vindkraft, Island inden for geotermisk energi, Sverige og Finland inden for bioenergi og Norge og Sverige når det gælder vandkraft. Tilsammen er det kompetencer, der netop supplerer hinanden frem for at konkurrere mod hinanden.Landene har meget at vinde, hvis vi samarbejder på tværs. Det giver simpelthen ikke mening at lade være. Fra den enkelte borger og det nordiske fællesskab bevæger vi os nu ud i verden.

Her har man nemlig også bemærket vores nordiske familie. Norden som brand bliver anerkendt og beundret - Norden er blevet cool. For nogle måneder siden var jeg i Washington til en storslået, nordisk kulturfestival.nMere end 750 nordiske kunstnere præsenterede deres evner og kunnen.n"USA gør Norden nordisk" kunne man i den forbindelse læse i Politiken.

Det er flot - men det er bare ikke godt nok. Vi skal blive bedre til selv få øje på alle de kvaliteter, som også "The Economist" har påpeget ved den nordiske velfærdsmodel.nJeg bliver super glad, når vi for eksempel får ros for vores kreativitet og reformtiltag, men vi skal huske at udnytte opmærksomheden.nJeg tror, at der stadig er et stort, uforløst potentiale i det nordiske brand, og det skal vi udfolde.nVi kan udbrede kendskabet til "best practice" og være med til at forme morgendagens løsninger.nVi kan gøre Norden til en mærkevare.nOpmærksomheden på Norden som brand kan vi bruge til promovere os på punkter, hvor vi er særligt gode, for eksempel på ligestillingsog miljøområdet.

Også kulturen er en fællesnævner i Norden og vigtig i den internationale branding. I de nordiske lande smelter kultur og uddannelse ofte sammen, for eksempel har kreative uddannelser i fag som film og musik haft betydning for, at de brancher står stærk og har stor økonomisk betydning. Den rolle har de kun fået, fordi de nordiske vilkår og vækstbetingelser for kreative miljøer og uddannelser er så gode, som de er. Hvis vi sætter fokus på de tre områder, som jeg har gennemgået, kan vi puste nyt liv i vores familie.

Regeringens ambitionsniveau for det nordiske arbejde er højt. Præcis som det er tilfældet med "Ny Nordisk Mad" og "Ny Nordisk Skole", skal et "Nyt Nordisk Samarbejde" udbygge vores fælles fordele og inspirere andre lande. Jeg har gennemgået de områder, som jeg mener, vi skal satse på, men som jeg startede med at pointere: Det nordiske samarbejde tilhører befolkningen. Derfor er jeg altid åben for forslag til, hvordan vi sammen kan styrke vores samarbejde, ligesom jeg på Bornholm deltager i flere debatter og arrangementer, hvor det nordiske er i fokus. Lad os tage vores nordiske familie seriøst og bruge det potentiale, der er i den, fuldt ud.