Spring til indhold

Fremlæggelse retningslinjerne for samarbejde med Estland, Letland og Litauen fra 2014

Samarbejdsministerens fremlæggelse af retningslinjerne for samarbejdet med Estland, Letland og Litauen i forbindelse med Nordisk Råds 65. session 2013

Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen er kernen i det fællesnordiske internationale samarbejde. Det finder sted på en baggrund af fælles interesser og værdier som menneskerettigheder, tolerance, ligestilling og god forvaltningsskik.

Jeg kan nævne et eksempel på nordisk-baltisk samarbejde fra ligestillingsområdet, hvor det netop er blevet besluttet at give støtte til et projekt i de baltiske lande om seksuelt relateret vold. Projektet er foreslået af Estland, hvor dette emne har ikke tidligere været genstand for offentlig diskussion. Projektet vil blandt andet gennemføre en kampagne i medierne. Kampagnen vil være første gang, seksuelt relateret vold drøftes åbent i bl.a. Estland. Projektet er et godt eksempel på, at vi med det nordisk-baltiske samarbejde kan samarbejde om fælles værdier. Og på at vores baltiske naboer kan bruge de nordiske landes erfaringer til at sætte vigtige værdimæssige diskussioner på dagsordnen.

Vi fremlægger nu et forslag til nye retningslinjer for samarbejdet, fordi der er sket mange positive ændringer siden de seneste retningslinjer. Der er nu i endnu højere grad tale om et ligeværdigt samarbejde. Det betyder, at princippet om finansiering på lige fod i fælles programmer i endnu højere grad er videreført i de nye retningslinjer. Dertil kommer et princip om ligelig finansiering af enkeltprojekter, som vil bidrage til at sikre en god forankring af initiativerne hos de baltiske partnere.

Retningslinjerne er grundlag for samtlige ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen. Som noget nyt kan samarbejdet med de baltiske lande finde sted på alle områder, hvis samarbejdet er forankret i det relevante ministerråd i det nordiske samarbejde. Dog er to tværgående områder særligt prioriteret: Problemstillinger af grænseoverskridende karakter, som for eksempel kan være menneskehandel, organiseret kriminalitet og miljøspørgsmål, samt styrkelse af den økonomiske og sociale udvikling. Det er jeg rigtig glad for. Netop grænseoverskridende problemer som menneskehandel er en fælles udfordring, som der bedst løses i et bredt samarbejde.

De nye retningslinjer er blevet udarbejdet på baggrund af en aktiv og tæt konsultationsproces med de relevante myndigheder i de Estland, Letland og Litauen. Der er fra baltisk side blevet udtrykt enighed med og opbakning til principperne i retningslinjerne.

De nye retningslinjer er ikke som tidligere tidsbegrænsede, men skal dog evalueres af en ekstern evaluator senest ved udgangen af 2016.

Nordisk Ministerråd har med sine kontorer i de baltiske lande og Nordvestrusland et enestående netværk, som spiller en central rolle i udviklingen af samarbejdet i regionen. Dette gælder også samarbejdet indenfor EU’s Østersøstrategi og den Nordlige Dimension. Kontorerne er også ansvarlige for udvikling og gennemførelse af både nordisk-baltiske projekter og projekter, der inddrager partnere fra hele regionen.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne har der været god og konstruktiv dialog mellem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd om udviklingen af det nordisk-baltiske samarbejde. Det takker jeg for. Vi ønsker selvfølgelig at fortsætte denne dialog også i de kommende år.