Spring til indhold

Den nordiske supermodel får nye kræfter

Kronik i Kristeligt Dagblad den 2. april 2013 vedr. den nordiske model og den frie bevægelighed i Norden.

Vi skal udnytte det fulde potentiale i det nordiske fællesskab. I dag sætter vi punktum i en historisk aftale, der forpligter Danmark til at arbejde målrettet for at sikre den frie bevægelighed i Norden. Ministeren for nordisk samarbejde og formanden for Nordisk Råds danske delegation præsenterer i dagens kronik den nye aftale

 

Danmarks samarbejde med de øvrige nordiske lande gemmer på et stort potentiale, som vi skal blive langt bedre til at udnytte. I dag er der hver eneste dag tilfælde, hvor de nordiske borgere bliver begrænset af uklare eller uhensigtsmæssige regler, når de krydser landegrænserne i forbindelse med deres arbejde, studie eller hverdagsliv. Når borgerne møder grænsehindringer, som vi kalder det, når mobiliteten mellem landene ikke glider, går det ikke bare ud over den enkeltes muligheder og frihed, det går også ud over landenes vækst og økonomi. Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, vi i dag tager, når vi sætter punktum for en historisk aftale, der forpligter Danmark til at arbejde målrettet på at fjerne eksisterende grænsehindringer og forhindre nye i at opstå. For første gang nogensinde lover vi hinanden at handle, og alle partier i Folketinget bakker op om aftalen.

 

Det er et skridt, der har været længe undervejs, men som kommer til at gøre en tilsvarende stor forskel. Vores ambition er, at det skal være muligt at flytte, pendle, studere og drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne i Norden, uden man risikerer at havne i en gråzone - eller direkte bliver forhindret på grund af uklare love og regler. Et stærkt Norden er et åbent Norden, derfor er det vigtigt, at vi sikrer den frie bevægelighed mellem landene. Det er afgørende for, at vi kan udnytte vores nordiske samarbejdes potentiale. Eksempel: I Danmark har vi i øjeblikket et overskud af personale i både sundhedssektoren og på skoleområdet, mens Norge mangler personale på de samme to områder.

 

Det er derfor helt åbenlyst, at det er en stor gevinst både for den enkelte borger og for de to lande, hvis flere danskere benytter sig af de gode jobtilbud, der er i Norge. Det øger den økonomiske vækst i begge lande, og det giver den enkelte borger flere jobmuligheder og en større frihed. Den frihed må ikke begrænses af skatteregler, socialforsikringsordninger og praktikregler, der ikke passer sammen - eller som er så uklare, at det skræmmer den enkelte fra at vove springet. Vi må og kan indrette os smartere, og det er det, den nye aftale forpligter os til at arbejde målrettet for.

 

Verden ser med beundring på Norden for tiden. Senest har The economist skrevet om den "nordiske supermodel", at den er verdens førende, når det gælder reformer. I Usa er den nordiske kultur netop blevet hyldet ved en månedlang kulturfestival i Washington D. C.

 

Og de andre "lande-familier" som for eksempel de baltiske lande, Benelux-landene og Visegrad-landene, er også imponerede over, hvordan det nordiske samarbejde fungerer. Den store ros giver os anledning til at tænke over, hvad det er, vi egentlig kan i Norden - og hvor der er plads til forbedring, hvis vi også i fremtiden vil gå under betegnelsen "supermodel". Vores udfordringer vokser, samtidig med at vores budgetter skrumper. Det kræver, at vi hele tiden finder nye måder at indrette vores nordiske fællesskab på.

 

Vi skal værne om det, og vi skal udvikle det. Aftalen bringer Danmark i offensiven, fordi vi nu bliver foregangsland. Vi tager initiativet til at arbejde med en række grænsehindringer, der skal nedbrydes i et samarbejde med et eller flere nordiske lande. Det er der også et økonomisk potentiale i.

 

Den økonomiske krise tvinger sparekniven ind på alle områder, og det er noget, vi er nødt til at forholde os til. Selvom vi i Norden har pasunion og fælles arbejdsmarked, er der stadig mange grænsehindringer, der generer borgere og virksomheder, der vil bevæge sig mellem landene. Og det er ikke bare en gene for den enkelte - det er også dyrt for statskasserne. Et eksempel på en grænsehindring, hvor der er et klart økonomisk tab, finder vi i byggesektoren.

 

Her ser vi, at byggeprojekter bliver både dyrere og mere besværlige, fordi der i de forskellige lande hersker forskellige standarder, som forhindrer, at vi bruger relevant byggemateriale fra andre nordiske lande. På samme måde har håndværkere og andre erhverv i flere tilfælde ikke kunnet bruge deres autorisation i andre nordiske lande, fordi vi ikke har fælles standarder for, hvad der skal til, før vi anerkender et erhverv. Det er dyrt. Bare det faktum at eksempelvis Vvs'ere, elektrikere og lokoførere ikke kan udøve deres erhverv på den anden side af sundet, koster Danmark og Sverige 280 millioner kroner årligt.

 

Vi må have tillid til, at den svenske lokofører, der kan føre toget sikkert gennem Sverige, kan gøre det samme i Danmark. Vores nye aftale sikrer, at vi arbejder på en konkret løsning af problemerne for de omtalte Vvs'ere, elektrikere og lokoførere - for bare at nævne nogle enkelte af de mange erhvervsgrupper, hvis arbejde er generet af grænsehindringer. Vi skal sørge for, at relevante erhverv kan bruges på kryds og tværs i Norden. På uddannelsesområdet sætter aftalen fokus på det uheldige forhold, at danske elever har svært ved at komme i praktik i Sverige, samtidig med at svenske arbejdsgivere mangler fagfolk med netop de færdigheder, der vægtes højt på de danske uddannelser. En forklaring på dette findes i uddannelsessystemernes forskelligheder.

 

Hvis vi får en øget indsigt i styrkerne ved de forskellige systemer på tværs af grænserne, vil det skabe et større praktikpladsmarked til gavn for både danske elever og svenske arbejdsgivere. Også inden for sundheds- og velfærdsuddannelserne oplever de studerende hindringer, hvis de vil krydse landegrænserne i forbindelse med deres uddannelse.som vi nævnte tidligere, er der mangel på både sundhedspersonale og lærere i Norge. Hvis vi også her fremmer mulighederne for uddannelsespraktik på tværs af de nordiske lande, får vi lettet flaskehalse og praktikmangel. Og så får vi bedre muligheder for at udnytte den uddannede arbejdskraft, som i øjeblikket kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet i Danmark.

 

Derudover skal ledige i de nordiske lande have bedre muligheder for at komme i virksomhedspraktik uden for deres hjemland - noget, som i dag er vanskeligt at føre ud i livet på grund af den nationale arbejdsmarkedslovgivning. Hver eneste grænsehindring er kompleks, og derfor ligger der også et stort arbejde bag den aftale, der i dag falder på plads. Sidste år holdt de nordiske parlamenter debatter om grænsehindringer. I Danmark gik vi skridtet videre, da et enstemmigt folketing vedtog at opfordre regeringen til at indgå en forpligtende aftale om arbejdet med grænsehindringer. Siden debatten sidste år har regeringen og Folketingets grænsehindringsarbejdsgruppe forhandlet alle mulige detaljer, der nu er samlet i en ti sider lang aftale, som sætter dagsordenen for, hvordan de enkelte ministerier skal arbejde med grænsehindringer - og hvordan de skal forhindre, at nye hindringer opstår. Alle de nævnte eksempler understreger den samme pointe: både den enkelte borger og de nordiske lande går i dag glip af en masse potentiale på grund af grænsehindringer.

 

Det handler om økonomi, men det handler i høj grad også om muligheder og frihed for den enkelte. I dag hamrer vi en vigtig nordisk milepæl i jorden. Vi håber, at de øvrige nordiske lande kommer lige så langt, som vi kommer i dag, og vi tror på, at det vil lykkes. En af styrkerne i Norden er netop, at vi er gode til at tilpasse os. Vores fælles historie bærer præg af knappe ressourcer og et tæt naboskab. Vi har altid skullet få mere ud af mindre, og det kræver sammenhæng og ikke mindst samarbejde.

 

Ud af det har vi formået at gro en evne til hele tiden at indrette os smartere, men også en stor tillid til hinanden. De evner skal vi udnytte nu, så vi kan ruste vores samarbejde til også i fremtiden at gå under betegnelsen "den nordiske supermodel". " I dag hamrer vi en vigtig nordisk milepæl i jorden. Vi håber, at de øvrige nordiske lande kommer lige så langt, som vi kommer i dag, og vi tror på, at det vil lykkes.