Spring til indhold

Tale ved debatmøde i Politikens Hus

Tale af minister for nordisk samarbejde Manu Sareen ved debatmødet i Politikens Hus den 31. januar 2012.
”Krisen – en chance for Norden?”

Mange tak det fine fremmøde til dagens møde om ”Krisen – en chance for Norden?”. Temaet falder naturligt indenfor prioriteterne for det danske EU-formandskab, hvor overskriften er et ”Europa i arbejde”.

Emnet er ikke kun aktuelt på grund af formandskabet og de økonomiske udfordringer, men også fordi 2012 er året, hvor det nordiske samarbejde fylder fylder 60 år. Og i sidste uge var det 40 år siden, at daværende statsminister Jens Otto Krag i Bruxelles underskrev Rom-traktaten.

Dette er derfor naturligt at spørge sig selv om det nordiske samarbejde har overlevet sig selv, eller om den økonomiske krise faktisk styrker det nordiske samarbejde?

Jeg vil i det kommende argumentere for, at rygterne om det nordiske samarbejdes død er overdrevne, og at krisen bør føre til en styrkelse af samarbejdet mellem de nordiske lande. Jeg vil henvise til fem argumenter eller konkurrencefordele, der tager udgangspunkt i de nordiske landes styrker. Styrker som vil hjælpe det nordiske samarbejde gennem den økonomiske krise. Min konklusion er, at den nordiske model har en række enestående komparative fordele, der vil hjælpe os under krisen og som kan tjene som eksempel for EU-samarbejdet. 

Det historiske argument 

Det nordiske samarbejde er et forbillede, der har opnået mange resultater
De nordiske landes historie er tæt forbundet. Landene har i et årtusind skiftevis samarbejdet, bekriget hinanden, indgået i unioner og underlagt sig hinanden. Samarbejde har trods alt været det mest dominerende træk i de senere år.
De første skridt til det nuværende formelle, politiske samarbejde blev taget efter Anden Verdenskrig, og i 1952 blev Nordisk Råd stiftet. Nordisk Ministerråd, der er et tilsvarende samarbejde mellem de nordiske regeringer, blev oprettet i 1971.

Det formaliserede samarbejde mellem de nordiske lande er blandt de ældste og de mest omfattende regionale samarbejder i verden. Samarbejdet har opnået en række konkrete resultater – lige fra den nordiske pasunion til et Svanemærket – og koster kun hver enkelt nordisk statsborger 35 kr. om året.

Der er med andre ord en række en lang tradition for samarbejde mellem landene – også i krisetider – hvorfor der er intet, der taler for at den nuværende økonomiske krise skulle ændre negativt på det.

De nordiske lande deler fælles værdier

De kulturelt forankrede kompetencer leverer oftest de stærkeste konkurrencefordele eftersom de er unikke og derfor svære at kopiere. Hvilke er disse fælles nordiske værdier som konkurrencefordelene hviler på?
Det nordiske samarbejde bygger på fælles værdier så som demokrati og ligestilling, ikke mindst mellem kønnene, retfærdighed og gensidig respekt, men også muligheden for at forstå hinanden sprogligt. Den nordiske velfærdsmodel er det konkrete resultat af disse fælles værdier.
Fremtidens konkurrence handler i stigende grad om evnen til at udvikle sådanne værdiskabende løsninger som andre har svært ved at kopiere. Det forudsætter både en stærk innovationskultur og evnen til at udnytte sine unikke kernekompetencer. Man skal derfor også se ind ad, ikke kun ud ad, for at forstå sine egne styrker og kompetencer.
Disse værdier knytter sig til vores samfundsform og medvirker til mange grundlæggende institutionelle ligheder mellem de nordiske lande hvor balancen mellem fællesskab og individualisme er central. Vi tør tage et initiativ og vi tør engagere os. Dette er ideelle forudsætninger for innovation.
Konklusionen er at disse virksomhedsmæssige styrkepositioner eksisterer allerede i dag som globale nordiske kernekompetencer forankret i den nordiske kultur og derfor er svære at kopiere.

Sammen er vi stærke

Et tredje enestående karakteristika er, at de nordiske lande sammen er 25 mio. mennesker og udgør verdens 10. største økonomi. Vi er med andre ord en væsentlig international aktør, der står godt rustet til udfordringer.
Lad os se nærmere på resultaterne fra nogle internationale sammenligninger af ikke-nordiske institutioner om hvordan de nordiske lande har klaret sig i en global kontekst.
Det globale kreativitetsindeks viser at samtlige nordiske lande ligeledes ligger i top ti, Finland igen på førstepladsen.
Også når det gælder teknologiudvikling klarer de nordiske lande sig udmærket. Fire er i top ti.
Det er helt indlysende at svaret på hvorfor Norden klarer sig så godt er uddannelse. Og hvis man vil have endnu et svar, er det uddannelse og endnu mere uddannelse.
Ifølge den såkaldte Pisa-undersøgelse som OECD har lavet, er uddannelsen bedst i Finland, men også her ligger de øvrige nordiske lande godt.
Satsningerne på forskning og udvikling er nært knyttet til uddannelsen. Normalt måler man disse som procent af bruttonationalproduktet, hvor også de nordiske lande plejer at ligge i top.

De nordiske lande har en særlig evne til at kunne omstille sig til nye krav og vende udfordringer udefra til vores egen fordel. Lad mig nævne to samarbejdsområder som eksempel på, at den økonomiske krise vil styrke os.

Grøn vækst: De nordiske statsministre besluttede i oktober 2011 at videreudvikle en række samarbejdsområder for at styrke væksten og velfærden i de nordiske lande. Målet er, at Norden kan og skal være en foregangsregion inden for dynamisk grøn erhvervsvirksomhed og bæredygtige løsninger.

Fællesindkøb: Den økonomiske krise har også betydet, at de nordiske regeringer sammen overvejer fællesindkøb som en mulighed for at udnytte hver nordisk krone optimalt. Forsvarsområdet er et godt eksempel. Der eksisterer et godt og tæt samarbejde mellem de nordiske lande inden for stort set alle forsvarsrelaterede discipliner som fx uddannelse og træning, operationer, logistik, materiel m. v. Når Danmark overvejer nye materielindkøb bliver det altid undersøgt, om der skulle være mulighed for at gennemføre dette i nordisk regi. Der er praksis for, at de nordiske lande udveksler information om nationale materielanskaffelsesplaner. Landene har derfor et godt billede af, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt at samarbejde om.

Som Foreningen Norden har bemærket, må vi i Danmark vi huske på, at for hver dansker, er der 1.400 andre i verden. Hvis vi går sammen i Norden, kommer vi dog ned på 280 konkurrenter! Det forbedrer vores konkurrenceevne med en faktor 5. Nordisk samarbejde giver os fem gange større konkurrenceevne

Det nordiske marked er vores hjemmemarked

Nordiske virksomheder har fortsat et stærkt fokus på Norden som platform for salg, alliancer og udnyttelse af videnressourcer. De nordiske virksomheder kigger i høj grad kigger til nabolandene på grund af geografisk nærhed, traditioner og på grund af ligheder i markedsstrukturer. Nordiske virksomheder handler og netværker stadig i meget høj grad i Norden og har nordiske strategier for vækst og udvikling. Det nye er, at en voksende andel af virksomhederne i stigende grad er begyndt at opfatte Norden som et hjemmemarked for viden. Det betyder, at virksomhederne trækker på forskning, innovation og højtuddannede medarbejdere fra de øvrige nordiske
lande.

Vi er med andre ord også bundet tæt sammen i et økonomisk net, der formentlig vil styrkes, når der er problemer på fjernmarkeder. En dansk eksportør vil vælge ”hjemmemarkedet” – de nordiske lande – når der er krise.

Danske eksportører kan også få god nordisk hjælp. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gøre lidt reklame for Nordisk Investeringsbank (NiB). Banken – der bl.a. ejes af de nordiske lande - yder langfristede lån og garantier på markedsvilkår til projekter, der styrker konkurrencedygtigheden og fremmer miljøet. Det kan være i Danmark og det kan være på fjernere markeder såsom Mellemøsten. 

Det nordiske samarbejde er borgernært

EU’s krise i dag handler i høj grad om manglende folkelig forankring af det europæiske projekt. Der er en forståelseskløft mellem borgere og politikere i flere medlemslande, når det handler om EU’s udvikling. Mange europæiske borgere føler, at udviklingen måske er gået for stærkt, at det udvidede EU er blevet for fjernt og uoverskueligt, og at EU ikke længere har betydning for deres dagligdag.

Den forståelseskløft skal vi i Norden bidrage til at mindske. Det er en opgave, som ligger godt for os af flere grunde. Det nordiske samarbejde er fortsat populært i befolkningerne. Hertil kommer, at Danmark, Sverige, Finland og Norge har til sammen afholdt mindst 11 folkeafstemninger om EU, heraf 5 med negativt resultat.

I Norden er borgerne derfor vant til at blive spurgt om EU-spørgsmål. Og de nordiske politikere har så at sige mærket på deres egen krop, hvad der kan ske, hvis befolkningens synspunkter om udviklingen i EU ikke bliver taget alvorligt nok.

Krise er blevet et modeord: parforholdet er i krise, EU er i krise og der er en global økonomisk krise. Men en krise kan betyde mange ting. Ordet ”krise” stammer oprindeligt fra græsk, hvor det fortrinsvis blev brugt inden for den antikke lægekunst. Med andre ord indvarsler en krise, at patienten er ved at blive rask igen. Den definition håber jeg passer på EU i dag. En krise kan føre meget godt med sig. Jeg er overbevist om, at den krise, som vi befinder os i - kan bane vej for et stærkere Norden indenfor EU, som har en større folkelig opbakning og et normalt åndedræt.

De tre nordiske medlemslande kan og bør spille en særlig rolle i den proces, som EU nu skal igennem. Det nordiske samarbejde og EU er ikke to konkurrerende samarbejder men to komplementære størrelser.

Fra dansk side vil vi fortsætte vores aktive engagement i EU. Og gerne i samarbejde med vore nordiske venner. Der er brug for lidt mere af Norden i Europa.