Spring til indhold

Tale om Stoltenberg-rapporten og nordisk samarbejde i Arktis

Tale af minister for nordisk samarbejde Manu Sareen vedr. Stoltenberg-rapporten og nordisk samarbejde i Arktis ved Nordisk Råds temasession i Stockholm 11. april 2013

Stoltenberg-rapporten stiller forslag om, at de nordiske lande bør udvikle et mere praktisk samarbejde om arktiske spørgsmål. Konkret peges der på, at naturlige samarbejdsområder som miljø, klima, redning og sikkerhed.

Her er vi allerede godt på vej. Det nordiske samarbejde om arktiske spørgsmål foregår i en række fora, som hver især forvalter specifikke emner som f.eks. fiskeri eller miljøbeskyttelse.

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2012-2014 råder over ca. 9,7 mio. kr. årligt, som efter beslutning i Nordisk Ministerråd fordeles til en række projekter vedrørende Arktis. Hovedformålet er at sikre en bæredygtig udvikling og forbedre levevilkårene for befolkningerne i de nordlige områder.

Under ministermødet i Arktisk Råd i Nuuk i 2011 vedtog de arktiske stater den første bindende aftale i rådets historie om sikkerhed og redning i arktisk farvand (SAR-aftalen). Aftalen danner rammen for samarbejdet fsva. sikkerhed- og redning til søs og er operativ. Der er allerede gennemført en redningsøvelse i grønlandsk farvand i september 2012 (den såkaldte ”SAREX-øvelse”).

Danmark var i 2012 formand for det nordiske forsvarssamarbejde, NORDEFCO. Her blev der i efteråret 2012 taget initiativ til en tættere nordisk dialog vedrørende udviklingen i Arktis. Blandt de områder er Search and Rescue og håndteringen af miljøkatastrofer. Hensigten med NORDEFCO’s engagement i Arktis er ikke at duplikere indsatserne i andre fora, men derimod at skabe nordisk merværdi på områder, som de andre fora ikke dækker.
Stoltenberg-rapporten anerkender således, at den arktiske dagsorden er meget bred og består af både politiske og økonomiske emner. Mange af dem har sikkerhedspolitiske aspekter indbygget.

Det gælder f.eks. spørgsmålet om anvendelse af de nye sejlruter – nordøst- og nordvestpassagen - hvor der kan opstå uenighed om farvandenes status som nationale eller internationale eller om prisen for brug af isbrydere og lodser. Der er også fortsat enkelte territorialspørgsmål tilbage, der ikke er løst – det har jo historisk set givet anledning til spændinger mellem aktører. Også forekomster af olie, gas, mineraler, sjældne jordarter samt fangst- og fiskerimuligheder er følsomme emner, hvor store kapitalinteresser og strategiske interesser står på spil.

Der har derfor i de senere år og ikke mindst på det sidste været stigende debat dels om, hvorvidt vi skal indkalkulere en risiko for oprustning og endda væbnet konflikt i det arktiske område, dels om hvorvidt og hvordan vi skal diskutere arktiske sikkerhedspolitiske spørgsmål i internationale fora.

Med hensyn til konfliktscenariet, så synes jeg, at man skal nedtone dette helt og aldeles. Der er ikke nogen aktører i det arktiske, der har interesser i konflikt. Der er investeret enorme summer i infrastruktur, olieefterforskning, mineraludvinding, forskning osv., og der er mange tegn på, at parterne snarere ser øgede muligheder i øget samarbejde frem for øget konfrontation. Vi ser således et meget tæt landesamarbejde, og selv olieselskaberne går sammen om de store udfordringer i det barske miljø.

Nogle peger så på, at der bruges flere penge på militært udstyr i Arktis. Det er bade rigtig og forkert. Selvfølgelig er der lande, der øger deres kapaciteter i det arktiske, men man skal også se på, hvad det er for kapaciteter. Mange af de nye investeringer i de arktiske landes forsvar går jo faktisk til formål, der bedst kan betegnes som civile. Det er f.eks. fiskerinspektionsskibe, SAR-fartøjer og skibe og fly til oliespildsbekæmpelse. Det er de opgaver, som kan kaldes ”de civile militære opgaver”, som der vil blive flere af i de kommende år.

Men de store og vigtige politiske og økonomiske emner går ikke væk af sig selv, og de har sikkerhedspolitiske vinkler indbygget. Vi skal selvfølgelig ikke være bange for at drøfte sikkerhedspolitik, heller ikke i Arktis. Det vigtige er, at vi gør det med omtanke, så vi ikke skaber et problem, der ikke eksisterer.

Write html text here