Spring til indhold

Tale om Nordisk Ministerråds Globaliseringsindsats

Tale af minister for nordisk samarbejde Manu Sareen vedr. globaliserings-arbejdet 2011, Nordisk Råds session 2011, onsdag den 2. november 2011

Nordisk Ministerråds globaliseringsarbejde har kørt intensivt og haft højeste prioritet siden de nordiske statsministre mødtes i Finland i 2007.

Mødet resulterede i det såkaldte ”globaliseringsinitiativ”, som skal ses som en fornyet nordisk indsats for at møde de globale udfordringer gennem at udvikle den nordiske model, øge konkurrenceevnen og profilere og synliggøre Norden som en foregangsregion.

Globaliseringsinitiativet har medført, at de nordiske samarbejdsmi¬nistre har fået et vigtigt prioriteringsinstrument, som har bidraget til øget dynamik i det nordiske samarbejde og til øget samarbejde mellem sektorerne i Ministerrådet.

Statsministrenes støtte i dette arbejde har været og er fortsat afgørende for både fokus og prioriteringer i Ministerrådets globaliseringsinitiativ, men også for dets legitimitet.

For at bidrage til globaliseringsinitiativets målsætninger er der siden 2008 startet godt 20 konkrete projekter inden for Ministerrådet. For nærværende foregår der aktivitet i 16 af projekterne. En stor del af de igangværende projekter vil blive afsluttet i løbet af årene 2012 og 2013, hvilket skaber mulighed for nye prioriteringer inden for Ministerrådets virksomhed fremover.

Min bedømmelse er, at samtlige projekter medvirker til at styrke det nordiske samarbejde og bidrager til en klar nordisk merværdi. Jeg vil give jer en aktuel statusopdatering for 5 udvalgte projekter. For en udførligere beskrivelse af alle projekter vil jeg gerne opfordre jer til at gøre jer bekendt med hele redegørelsen.

Det nordiske topforskningsinitiativ (TFI) inden for klima, energi og miljø er den største fællesnordiske forskningssatsning, der nogensinde er gjort. Initiativet er udmundet i etableringen af 27 forskningsprojekter til en samlet værdi af 700 millioner NOK, der er skabt ti tematiske netværk, som samler mere end 100 nordiske universiteter, institutioner, myndigheder og foretagender. I løbet af efteråret er der færdigudarbejdet en omfattende halvvejsrapport, som skal bidrage til udviklingen og justeringen af programmets strategier, organisering og operative virksomhed. En eventuel udvikling af et Topforskningsini¬tiativ inden for sundhed og velfærd er også under overvejelse.

Grænsehindringsforums mandat er blevet forlænget, således at det nu gælder indtil udgangen af 2013. Grænsehindringsforummet arbejder i øjeblikket med ca 40 konkrete hindringer. Fra i begyndelsen at have arbejdet gennem oversendelse af formelle skrivelser til ministerier og myndigheder, arrangeres der nu stadig flere rundbordssamtaler og møder, hvortil ansvarlige myndigheder og ministerier inviteres. Der er også lagt mange kræfter i at forhindre opståen af nye hindringer gennem et tættere nordisk samarbejde omkring implementering af EU-direktiver og i forbindelse med udarbejdelsen af national lovgivning.

Succesen med det Nordiske Masters program, som er en del af globaliseringsprojektet plan for at fremme højere uddannelse i Norden, er fortsat gennem det tredje og sidste programudbud. Projektet har nu i alt udpeget 16 nordiske masters programmer med deltagelse fra samtlige store universiteter i Norden. Formålet er at øge kontakten mellem nordiske læreranstalter; at fremme Norden som en attraktiv studiedestination, og at gøre Norden til en mere kendt og attraktiv uddannelsesregion. Det handler om at fastholde innovative mennesker i Norden, men også samtidig om at tiltrække folk til regionen. En evaluering af masterinitiativet som helhed er gennemført, og den overordnede konklusion er, at projektet har været så vellykket, at det bør fortsætte.

Globaliseringsprojektet en god oplæring for unge og voksne omhandler et alvorligt, fælles problem for vore samfund, nemlig hvordan vi forhindrer frafald i uddannelserne og imødegår ungdomsledighed blandt de 16-20-årige. Projektets formål er bl.a. at få flere unge til at gennemføre en uddannelse efter grundskolen. Projektet, der har kørt siden 2008, er forlænget til 2012, hvor der vil være fokus på at synliggøre og sprede resultaterne inden for de tre hovedområder, nemlig at forebygge frafald, at fremme af kreativitet, innovation og entreprenørskab i uddannelserne og at fremme voksnes kundskaber og kompetencer som grundlag for en personlig udvikling og en inkludering i arbejds- og samfundslivet.

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne årets Globaliseringsforum, der gennemførtes den 31. oktober i København. Globaliseringsforumet var en videreudvikling af år 2010’s forum og havde det overordnede tema ”Hvordan kan vi få flere grønne virksomheder i Norden”. Som en opfølgning på forrige års globaliseringsforum og det efterfølgende nordiske statsministermøde på Marienborg nedsattes en arbejdsgruppe (task-force) for grøn vækst. Arbejdsgruppens rapport udgjorde et af udgangspunkterne for diskussion på årets globaliseringsforum. Målet med rundbordssamtalen var skabelsen af en platform for direkte dialog mellem de nordiske statsministre, lederne for Færøerne, Grønland og Åland, samt Nordisk Råds formand og Nordisk Ministerråds generalsekretær.

Ved den netop afsluttede internationale konference – Global Green Growth Forum – som den danske regering var vært for, blev der sat fokus på behovet for at skabe nye former for offentlige-private partnerskaber, som kan bidrage til at udnytte vækstpotentialet ved overgangen til en grøn økonomi. Danmark arbejder for, at de fremsatte grøn vækst anbefalinger fra 3GF vil spille positivt ind på Rio +20. Oslo var i dagene forinden vært for en international konference om adgang til energi for alle. Det viser, at de nordiske lande trækker i den samme retning, og de nordiske samarbejdsministre vil sammen arbejde for at presse den grønne vækst dagsorden frem på den globale bane.