Spring til indhold

Udviklingsministerens besvarelse ved forespørgselsdebatten om status for revision af strategien for dansk udviklingsbistand

Udviklingsminister Søren Pinds besvarelse ved forespørgselsdebatten F51 den 28. maj 2010 om status for revision af strategien for dansk udviklingsbistand.

Det talte ord gælder

”Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring”. Dét er overskriften for Danmarks udviklingssamarbejde de kommende år og titlen på den nye udviklingspolitiske strategi, som jeg har glædet mig til at fremlægge for Folketinget i dag.

Den ny strategi for dansk udviklingssamarbejde skal i al sin enkelhed give mennesker mulighed for at præge deres egen livssituation. Strategien skal udpege en retning, så dansk bistand anvendes der, hvor den gør en forskel. Hvor den bidrager til at løse de fattigdoms- og ufrihedsproblemer, der alt for længe har været en del af den globale virkelighed.

Før jeg går til selve strategien, vil jeg kort berøre spørgsmålet om bistandsniveauet – jeg vil gætte på, at det optager mange i salen i dag.

Regeringen fastholder med Genopretningsaftalen udviklingsbistanden på 15,2 mia. kr. om året over de næste tre år. Aftalen fastholder Danmark som en udviklingspolitisk og bistandsmæssig stormagt og skaber arbejdsro om bistanden. Det er gode arbejdsbetingelser for at skabe de konkrete resultater og synlige succeser i bistanden, der skal til for – også i en økonomisk krisetid – at opretholde danskernes tillid og støtte til bistanden.

Jeg håber, debatten i dag kan handle om strategi og substans, frem for om økonomiske rammer og promillesatser. De ligger nu fast. Der er arbejdsro. Det vil være forstemmende, hvis debatten i dag alene ender i spilfægteri og polemik, frem for om hvad vi konkret kan gøre for denne verdens afmægtige.

-o-

Den strategi for dansk udviklingssamarbejde, som jeg fremlægger i dag, tager først som sidst udgangspunkt i, at virkelig fattigdom består i manglende evne til at forbedre sin egen situation. Og at vi af mange grunde har en interesse i at gøre noget ved disse forhold: En moralsk – frihed til at skabe sit eget liv er ikke forbeholdt os i vestlige samfund, det er en menneskeret; En økonomisk – flere frie markeder, frie mennesker og frie grænser øger samhandlen og den økonomiske velstand, også vores egen; En sikkerhedspolitisk – en markant ulighed i velstand mellem kontinenter er i længden uholdbar og nærer både folkevandringer og ekstremisme.

Udviklingspolitikken er en vigtig bestanddel af Danmarks aktive udenrigspolitik. Den er en selvstændig og ligeværdig del af vort globale engagement. Så forskellige indsatser som danske soldaters indsats i Helmand og den danske bistand til pigeskoler i Afghanistan er tæt forbundne – vi kan ikke lykkes med det ene, uden det andet.

Samtidig kan vi med vores udviklingspolitik og høje bistandsniveau være med i en højere vægtklasse internationalt, end vores størrelse nu en gang ellers ville tilsige. Men det kræver, at vi tilrettelægger indsatsen rigtigt.

Der har siden september sidste år været en konstruktiv proces om den ny strategi med offentlige debatarrangementer, en bred offentlig høring og flere drøftelser i Udenrigsudvalget. Eksperter, politikere og borgere har bidraget til strategien.

I lyset af den livlige debat og gode indspil reviderede jeg strategien på en række områder efter den offentlige høring. Der ligger nu et solidt og bredt funderet grundlag for Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde.

Strategien indeholder både kontinuitet, hvor der bygges videre på hidtidige gode erfaringer, og fornyelse, hvor der gøres op med tidligere tiders måde at gøre tingene på.

Den nye strategi er funderet på et klart værdigrundlag. Udviklingspolitik skal kort og godt ”sikre frihed fra og fremme frihed til”.

Fattigdom, sult og ustabilitet trives ikke i åbne samfund, hvor borgerne kan tage aktiv del i de politiske processer, vælge deres ledere og stille dem til ansvar. Hvor mennesker kan ytre sig frit og har adgang til velfungerende retssystemer. Hvor staten yder befolkningen den service, som befolkningen krav på.

Frihed er en forudsætning for udvikling. Men bekæmpelse af fattigdom kræver også, at de fattigste kan udnytte de muligheder, friheden giver. Man har ikke reel frihed, hvis man er svækket af sygdom, eller pga. køn er afskåret fra basal uddannelse. Hvis man som fattig ikke har adgang til rent drikkevand eller adgang til velfungerende markeder. Hvis man mister sin ejendom eller afgrøder pga. naturkatastrofer, konflikt eller vilkårlig og korrupt regeringsførelse.

Det handler samtidig om at hjælpe de enkelte mennesker i armod og undertrykkelse til at turde stille det forkætrede spørgsmål ”hvorfor lever jeg i fattigdom, mens andre ikke gør?” og til at turde tro på frihed til forandring.

I strategien er der et klart budskab om nødvendigheden af fokusering og prioritering.

Behovene i udviklingslandene er i princippet uendelige. Det er hverken effektivt eller realistisk, at Danmark skal løse alle problemerne.

Danmark skal koncentrere og fokusere sin indsats på prioriterede områder, hvor vi bedst kan gøre en forskel, opnå resultater og være med til at sætte en vigtig dagsorden. Dét, er det bedste bidrag, Danmark kan give til den fælles internationale indsats for at nå FNs 2015 Mål. Indsatsen skal støtte udviklingslandenes befolkninger i selv at gennemføre de påkrævede forandringer i deres samfund.

En effektiv dansk indsats forudsætter vanskelige valg. Regeringen vil fokusere det bilaterale udviklingssamarbejde på færre lande – såkaldte partnerlande, og i hvert af disse partnerlande vil vi være til stede i færre sektorer. Til gengæld vil vi have større politisk og økonomisk tyngde der, hvor vi er til stede. Vores engagement i partnerlandene vil være langsigtet og robust, og bygge på åbenhed og gensidige forpligtelser. Samme principper vil gælde for den multilaterale bistand, hvor vi vil koncentrere indsatsen på færre organisationer.

Den slags beslutninger vil som oftest møde modstand. Noget skal vælges fra. Men det er regeringens pligt at træffe den slags valg – vi skylder ikke blot de danske skatteydere, men også vores udviklingspartnere, at være så effektive som muligt.

Regeringen har i strategien fastlagt fem politiske prioriteter, der vil være de centrale pejlemærker for vor fremtidige indsats.

For det første vil regeringen styrke indsatsen for at fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er fundamentale værdier og målsætninger i sig selv, og altså som jeg ser det forudsætningen for at bekæmpe fattigdom. Regeringen vil styrke det internationale samarbejde om frihed, demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse. Respekt for menneskers frihed og rettigheder i åbne, demokratiske samfund med stærke civilsamfund skal øverst på dagsordenen i vores dialog med udviklingslandene. Vi vil styrke indsatsen for opbygning af frie, demokratiske samfund og effektive, offentlige forvaltninger, der er til for borgerne og ikke omvendt. Og korruption skal bekæmpes i alle former og på alle niveauer i samfundet.

For det andet sætter strategien særligt fokus på at fremme markedsbaseret økonomisk vækst, der kan skabe beskæftigelse. Hvert år træder millioner af unge mennesker i udviklingslandene ind på arbejdsmarkeder, der ikke rummer nogen muligheder for dem. Energi, initiativ og virkelyst kan ikke udfoldes. Det betyder et uendeligt spild af ressourcer og er kilde til utilfredshed og ustabilitet.

Økonomisk vækst i udviklingslandene er et imperativ for at bekæmpe fattigdom og nå 2015 Målene. Så enkelt er det. Man kan ikke omfordele sig ud af fattigdom.

Derfor agter regeringen at lave en markant styrkelse af den private sektor i udviklingslandene. Vi vil arbejde for mere frihandel og bedre markedsadgang og skabe sunde rammer for markedsbaseret vækst med fokus på beskæftigelse. Det kræver, at alle led i økonomien fra produktion til forarbejdning inddrages, så der skabes jobs og en mere alsidig produktion i partnerlandene. Udviklings-landene skal have adgang til ny teknologi og innovation og deres skattesystemer skal styrkes, så de bliver i stand til at finansiere deres egen udvikling.

Som en tredje prioritet vil regeringen fortsat sætte ligestilling og kvinders rettigheder øverst på den internationale dagsorden. Det handler både om værdier og om sund økonomisk fornuft. Uden frigørelse af kvinders ressourcer, når vi ikke 2015 Målene.

I dialogen med partnerlandene vil vi tale kvindernes sag. Vi skal have kvinderne integreret i økonomien, kvinderne skal have ret til at bestemme over egen krop og over, hvor mange børn de får. Den betydelige danske indsats for at bekæmpe hiv/aids og fremme kvinder og pigers adgang til sundhed og uddannelse fortsættes.

For det fjerde vil regeringen øge indsatsen i skrøbelige og konfliktramte lande. En tredjedel af verdens fattigste bor i lande, hvor staten har begrænset eller ingen legitimitet. Disse lande er ofte længst fra at nå 2015 Målene. Vedvarende konflikt og ustabilitet forhindrer bekæmpelse af fattigdom, og det sætter i sidste ende også vores egen sikkerhed under pres.

Regeringen vil aktivt bidrage til, at det internationale samfund bliver bedre til at forebygge konflikter, skabe og bevare freden og genopbygge i fællesskab. Vi vil afhjælpe humanitære behov, bidrage til beskyttelse af særligt sårbare grupper og – på længere sigt – hjælpe med til at opbygge velfungerende, demokratiske stater.

Resultater i skrøbelige stater kræver vilje til at tage risici, til at trodse risikoen for svindel, snyd og korruption. Vi skal være rede til at acceptere fejl og tilbageslag på vejen mod langsigtede fremskridt og tale åbent om det. Men når det er sagt, vil regeringen gøre alt, hvad den kan, for at undgå misbrug af danske midler, og når det sker, og når vi bliver opmærksomme på korruption, vil vi slå hårdt ned.

Sidst men ikke mindst skal Danmark som en femte prioritet fortsat arbejde for at fremme miljømæssigt bæredygtig udvikling og begrænse klimaforandringerne og deres konsekvenser for udviklingslandene.

Vi skal have ambitiøse globale mål for bæredygtig udvikling. Udviklingslandenes adgang til pålidelig og bæredygtig energi skal styrkes og den private sektor skal i højere grad bidrage til innovative løsninger. Miljø- og klimaindsatsen i udviklingslandene skal fortsat være fokuseret på bl.a. bæredygtig forvaltning af jord, skov og vand, og endelig skal vi være klar til at at afbøde de humanitære konsekvenser af klimaforandringerne gennem katastrofeforebyggelse.

Det er en ambitiøs dagsorden, regeringen sætter med den nye strategi. Den vil kræve, at alle relevante midler bringes i spil. Også at EU er en stærk, central aktør.

Danmark skal bruge medlemskabet af EU til at påvirke globale dagsordener. Et aktivt engagement i EU giver os mere indflydelse end vores størrelse – både befolkningsmæssigt og i bistandskroner og øre – tilsiger. Og EU kan blive en endnu mere central aktør, hvis EU aktivt bruger sin politiske og økonomiske vægt, og alle de midler, vi tilsammen råder over.

Regeringen vil lægge flere kræfter i at præge EU’s udviklingspolitiske dagsorden og styrke EU’s rolle som global aktør. EU skal både i internationale sammenhænge og på landeniveau være en effektiv og relevant udviklingspartner med fokus på fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig global udvikling.

I sidste ende handler det om resultater. Som Sir Winston Churchill engang sagde: ”Uanset hvor smuk strategien er, må man af og til se på resultaterne”.

De danske skatteydere og denne verdens fattige har krav på mest mulig udvikling for hver bistandskrone. Der skal skabes resultater, og de skal dokumenteres.

Effektive og bæredygtige resultater kræver, at der sikres bedre sammenhæng på tværs af politikområder. Bistand kan ikke gøre det alene. Regeringen vil derfor styrke sammenhængen mellem alle de dele af dansk politik, der relaterer sig til udviklingslandene.

I de kommende år vil strategien blive udmøntet i konkrete initiativer. Det vil bl.a. ske i form af handlingsplaner for de fem politiske prioriteter og i de årlige finanslove.

Som jeg sagde indledningsvis, har jeg glædet mig til i dag at præsentere Folketinget for den ny strategi for dansk udviklingssamarbejde. Men i en ideel verden skulle jeg slet ikke stå her i dag. Den fremmeste opgave som udviklingsminister er at gøre sig selv overflødig. Formålet med vores udviklingssamarbejde er at sætte mennesker fri, at styrke deres muligheder for at leve et liv i frihed og værdighed, at få foden under eget bord. Dét er i al sin enkelhed det bærende element i den ny strategi.