Spring til indhold

Udenrigsministerens tale ved CEPOS vækstkonference

Udenrigsministerens tale ved CEPOS vækstkonference 10. december 2015 om ”økonomisk frihed”.

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Danmark er både et frit land – og et rigt land. Friheden gør os rige. Vi har råderet over vores private ejendom. Vi har begrænset regulering. Det er let at starte virksomhed. Vi kan handle frit med hinanden – også over grænserne. Politiet sikrer lov og orden. Og vi kan trygt gå til domstolene, hvis vores ejendom er truet. Vi er fri for korruption.

Kort sagt: Vi har økonomisk frihed.

Den danske frihedstradition giver os mulighed for at eksperimentere i trygge rammer. Uden at vi risikerer at blive bestjålet. Uden at spillereglerne pludselige bliver lavet afgørende om.

Sådan er det grundlag, som Danmarks velstand bygger på.

Og det gør, at Danmark rangerer højt på verdensranglisten over økonomisk frihed.

 

Den model har været en ren vinder-model de seneste 100 år. Og det er en model, som alle lande, der gerne vil være rige, forsøger at kopiere i deres egen version. De ved godt, at man skal beskytte ejendomsret og skabe forudsigelige erhvervsvilkår, hvis man skal tiltrække investeringer.

Alt i alt har vi grund til at være tilfredse med den økonomiske frihed i Danmark. Den har givet os en høj velstand i mange, mange årtier. Og det kan sagtens fortsætte mange mange år endnu.

Der er al mulig grund til at glæde sig. Vore finanser og makrobalancer er grundlæggende sunde. Vores arbejdsløshed er meget lav.

 

Så burde alt vel være godt? Ikke helt.

I de senere år er vi sakket bagud på flere internationale ranglister. Vi ligger stadig generelt meget højt, men flere lande har overhalet os i velstand. Andre har overhalet os i konkurrenceevne.

Udviklingen skyldes ikke, at vi er gået i stå. Det går bare ikke så hurtigt i Danmark, som i andre lande. Derfor bliver vi overhalet.

 

Vores privatforbrug fylder mindre og mindre, mens det offentlige forbrug fylder mere og mere.

Sådan har det ikke altid været. Der var engang Danmark var et land, hvor det private forbrug var højere og det offentlige forbrug var lavere. Og ingen forestillede sig, at det skulle være anderledes. I begyndelsen af 1970’erne udgav Finansministeriet den såkaldte Perspektivplan 1.

 

Den første perspektivplan forudså, at de offentlige udgifter ville vokse eksplosivt – helt op til 55 procent af bruttonationalproduktet i 1985. Og perspektivplanen forudså en vækst på 54 pct. i antallet af offentligt ansatte.

Det var svært at tro på dengang i 1970’erne. Og det vakte en voldsom debat. S ocialdemokraterne kritiserede perspektivplanen sønder og sammen. De syntes den var alt for pessimistisk.

 

Og de fik da ret i, at perspektivplanen ikke ramte helt rigtigt.

Men planen var faktisk alt for optimistisk. Den offentlige andel af bruttonationalproduktet voksede ikke til 55 pct. men til 58 pct. Og væksten i antallet af offentligt ansatte blev ikke på 54 pct. men på 71 pct.!

Tilbage til nutiden… Den historiske udvikling har selvfølgelig en effekt på vores økonomiske vækst. Stigende skatter har lagt en dæmper på vores økonomiske vækst.

Den økonomiske vækst har længe været stagnerende, og vores skattetryk (som andel af BNP) ligger stabilt højt.

 

Det er ikke så godt. Jeg ser det som et mål, at danskerne skal have mere råderum i livet. Også økonomisk. Adam Smith sagde engang, at det eneste formål med produktion – det er forbrug. Jeg er enig. Vi producerer jo bare for at forbruge. Derfor skal vi se positivt på forbrug og på forbrugsmuligheder.

 

Alle forbrugsmuligheder er positive, både det private forbrug og det offentlige forbrug.

Men det private forbrug bliver tit lagt for had – som udtryk for frås og spild.

Omvendt bliver det offentlige forbrug tit betragtet som synonymt med velfærd. Det er en misforståelse.

 

Privat forbrug – det er også velfærd – det er den nære velfærd.

 

Og offentligt forbrug – selvom det bringer os mange gode ting - lider af den svaghed, at vi ikke selv personligt har valgt det. Det offentlige forbrug lider også af den svaghed, at der ikke er nogen synlig pris for borgeren. Og derfor bliver efterspørgslen uendelig. Forbrugsmuligheder er en god ting – og der skal være flere private forbrugsmuligheder. I 1948 udgjorde det offentlige forbrug 12 pct. af BNP.  Det er steget til omkring 27 pct. i dag.  I 1948 var 6,7 pct. af alle beskæftigede ansat i den offentlige sektor.  I dag er tallet omkring 29 pct.  Hertil kommer indkomstoverførslerne, som også skal finansieres.

I 1948 udgjorde skatter og afgifter 23,7 pct. af BNP.

I dag er tallet 50 pct. 

En sådan udvikling kan ikke undgå at få negativ betydning for væksten. Størrelsen på den offentlige sektor lægger beslag på vores finansielle ressourcer. Og det høje indkomstskattetryk begrænser individets økonomiske ressourcer.

 

Misforstå mig ikke: Vi lever i et dejligt land. Et af verdens bedste. Men vi skal gøre os klart, at fundamentet for vores velstand bygger på en tid, hvor den økonomiske frihed var større, end den er i dag.

 

Økonomisk frihed er nødvendigt, for at vi kan øge vores velstand. Derfor skal vi (også) måle Danmark på vores evne til at fremme økonomisk frihed.

 

Jeg mener, at frihed er et mål i sig selv. Men frihed er også et rigtig godt instrument til at opnå andre mål. Ikke mindst til at opnå højere indkomster. Jeg hører indimellem den påstand, at Venstre helst ser, at danskerne går ned i løn. Det må jeg klart afvise.

 Jeg ser helst, at danskernes indkomster stiger. Højere indkomster er et mål i sig selv. Højere indkomster i alle dele af befolkningen. Som udenrigsminister så jeg gerne vækst og fremgang i hele verden. Større velstand for alle. En bedre tilværelse for alle mennesker.

Andre landes succes er også en forudsætning for dansk økonomisk succes. Og midlet er større markeder for alle. Mere frihandel.  Frihandel er en grundlæggende del af den økonomiske frihed – og frihandel gør det muligt at specialisere sig og øge produktiviteten.

 

For højere indkomster kan ikke bare plukkes ud af den blå luft. Højere indkomster kræver højere produktivitet. Det er uomgængeligt.

 

Og højere produktivitet kræver både investeringer – og at virksomheder i Danmark får større frihed og råderum til at vokse – uanset om de er danske eller udenlandsk-ejede.

Vi er godt på vej på mange områder. Det vidner vores nylige placering på Verdensbankens Ease of Doing Bussines rangliste også vidner om. Her er Danmark kåret til Europas nemmeste land at drive forretning i – for 5. år i træk.

MEN. En af de helt store barrierer ved at drive virksomhed i Danmark er omkostningsniveauet, herunder lønomkostninger, skat og afgifter. Det siger både danske og udenlandske virksomheder og investorer.

 

Det skal være nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark.  

Derfor skal vi:

1)                reducere skatte- og afgiftstrykket,

2)                fjerne administrative byrder og uhensigtsmæssige regler og lovkrav og

3)                arbejde for at udvikle og tiltrække den rigtige talentmasse.

1. Vi skal reducere skatte- og afgiftstrykket

Vi har i de seneste år sænket selskabsskatten i Danmark fra 25 procent i 2013 til 22 procent fra 2016. Det er godt. Men det har vi også været nødt til. For små lande er automatisk mindre attraktive end store lande at investere i, fordi de ikke i sig selv udgør store markeder.

 

Og vi skal være opmærksomme på, at alle lande i Europa sænker deres selskabsskat – det betyder, at vi ikke kan hvile på laurbærrene.

 

Vi skal også huske at de danske skatter på kapital – på det at investere – er høje i europæisk sammenhæng. Så vi kan ikke engang bare se på selskabsskatter.

 

Men der er flere væsentlige områder, vi bør se på.

Niveauet for indkomstskat er for højt og bør sænkes. Derfor vil regeringen i foråret 2016 indkalde til forhandlinger med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster.  

Det er en helt central parameter for udenlandske virksomheders beslutninger, om man skal investere i Danmark.

 

2. Ved en erhvervsbeskatningsreform vil vi gøre den danske erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig.

Regeringen vil komme med et udspil til reform i 2016. Den skal blandt andet forbedre investeringsklimaet i Danmark, så udenlandske investorer ser Danmark som et mere attraktivt sted at placere deres investeringer.

Stabilitet, klarhed og forudsigelighed i reguleringen er en vigtig faktor, når udenlandske investorer overvejer at placere en investering.

Regeringen har sammen med sine støttepartier aftalt:

NOx – erhvervsbeskatningsreform – generationsskifte – afskaffelse af reklameafgift.

 

3. Vi bliver nødt til at have, og kunne tiltrække, den rigtige talentmasse – så det bliver attraktivt at drive virksomhed .
Vi står overfor en række udfordringer i uddannelsessystemet.

Blandt andet er sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarked ikke god nok. Uddannelserne skal orienteres bedre mod arbejdsmarkedets behov.

Vi skal blive bedre til at udvikle danske talenter og tiltrække udenlandske talenter.

Dygtige medarbejdere ser ikke på landegrænser. De går efter, hvor mulighederne for personlig succes og udvikling er størst.

Mindre skat på personindkomst har også betydning for vores muligheder for at tiltrække og fastholde talenter fra udlandet.

Det skal kunne betale sig at flytte til og blive i Danmark for at arbejde.

 

Indtil videre har vi haft temmelig meget fokus på alle problemerne med asyl. Fremover skal vi have fokus på, hvordan vi gør det lettere for kvalificeret arbejdskraft at komme ind.

 

Vores strategi er at give danskerne mere økonomisk frihed. Grundlaget er i forvejen godt – i form af retssikkerhed, ejendomsret osv. Vi er et af de lande i verden, hvor det er lettest at oprette virksomheder og at disponere over sin ejendom – eksperimentere og sætte i gang.

 

Men der skal mere til. Danmark og danskerne har brug for mere frihed i form af konkrete lettelser.

 

De lettelser må vi arbejde for på to fronter. De må komme både i skatten på danskernes indkomst - og i skatten på deres opsparing, nemlig den opsparing, som de investerer i de virksomheder, som skal sikre vores velstand.

 

I vore dage er vi både lønmodtagere og kapitalister.  I vore dage får lønmodtagerne højere indkomst ud af mere produktivitet – som igen kommer af mere kapital.  Arbejde og kapital hænger sammen.

 

Den gamle arbejdersang Internationale bliver stadig sunget. Men der mangler altid et vers i den moderne arbejdssangbog.

 

Så lad mig slutte af med et citat fra det ukendte vers:

”Vi knuges under stat og love, vi flås af skattens skarpe klo.”

 

Til det har jeg kun at sige: Kammerater - Lad os gøre noget ved det.

Write html text here