Spring til indhold

Flagdag d. 5. september 2016

Tale ved mindegudstjenesten i Holmens Kirke ved flagdagen 5. september 2016.

- Det talte ord gælder -

Deres kongelige højheder, kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende.

Blandt nobelprismodtageren Johannes V. Jensens mest kendte værker finder man digtet ”Hvor smiler fagert den danske kyst” fra 1906. I det næstsidste vers skriver han:

”Hvad hånden former er åndens spor.

Med flint har oldbonden tømret, kriget.

Hver spån, du finder i Danmarks jord

er sjæl af dem der har bygget riget.

Vil selv du fatte

dit væsens rod,

skøn på de skatte,

de efterlod!”

For mig handler Flagdagen netop om dette: At vise vores dybeste respekt for de, der med deres liv og levned har skabt det, som Danmark er og står for.  Og om at forstå os selv bedre som nation ved at mindes det, vi har kæmpet for.

Johannes V. Jensens hyldest i digtet var rettet mod de, der mange år før Jensens egen samtid havde betalt den højeste pris for at forsvare Danmark som selvstændigt land. I Jensens egen samtid var det blandt andet kampen for indførsel af demokrati, der fyldte – en kamp, han også havde blik for.

I dag er truslen mod Danmark som selvstændig nation eller som demokrati heldigvis mindre end på Johannes V. Jensens tid. Men det betyder ikke, at der er mindre at kæmpe for i vores samtid. Tværtimod.

Den sommer, som nu går på hæld, har vist, at kampen ude i verden for fred, frihed og rettigheder er vigtigere end nogensinde. Vi kan selv i vores samtid tydeligt se, at vores tryghed og sikkerhed her i Danmark er dybt afhængig af, hvad der sker uden for vore grænser. Og det står klart, at vores børn og børnebørn kan komme til at opleve en mindre tryg verden end den vi kender, hvis vi ikke tager ansvar.

Vores frihed kommer ikke gratis. Sådan har det historisk været, og sådan vil det vedblive at være. Vi skal kæmpe for den – både ude og hjemme.

Derfor er vi samlet i dag for at mindes og hædre dem, der i landets tjeneste har betalt den højeste pris. Vi er jer og jeres pårørende dybt taknemmelige for jeres offer. Danmark er jer dybt taknemmelige. Og i mange tilfælde rækker taknemmeligheden til de faldne og deres pårørende langt ud over landets grænser. Det mindes jeg som udenrigsminister om, når jeg rejser rundt i verden. Jeg tager ofte mig selv i at ønske, at jeg bedre kunne formidle den taknemmelighed, jeg ser i øjnene på de mennesker, vores udsendte har hjulpet – men I må nøjes med at tro mig, når jeg siger, at den taknemmelighed er ægte og dybfølt.

*

Vi er også samlet for at hædre dem, der fortsat yder en uselvisk indsats i verdens brændpunkter. I skal vide, at I gør en forskel. I skal vide, at historien og jeres efterkommere vil være jer taknemmelig for jeres mod og beslutsomhed. Hvad enten I er udsendt i militært eller civilt regi, så udgør netop jeres bidrag en byggesten i at forme den verden, som fremtidige generationer skal leve i.

Det kan jeg sige med sikkerhed i stemmen – for uanset hvor jeg kommer, så omgærdes danske udsendte med en enorm anerkendelse og respekt. Danske udsendte er professionelle, ansvarlige og dygtige. De gør deres arbejde med en ordentlighed, som vi alle kan være stolte af. Et aktuelt eksempel er den operation, hvor danske udsendte netop har stået i spidsen for opgaven med borttransport af rester fra Libyens kemiske våbenlager. Sådanne modige og professionelle indsatser er vigtige, værdsatte og værdifulde for Danmarks rolle som en aktiv spiller på verdensscenen.

Vores indsats for de, der kommer hjem med ar på krop og sjæl skal være lige så ordentlig og professionel som den indsats, de udsendte yder. Vi skal bidrage til at læge disse ar med den hjælp og støtte, der er behov for. Mange arbejder hårdt og dygtigt med netop den opgave. Men det er et område, hvor vi skal fortsætte indsatsen og blive endnu bedre.

*

Dagen i dag er også en anledning til at anerkende og vise vores taknemmelighed til alle I, der er pårørende til nuværende eller tidligere udsendte. I kan være stolte af, at jeres kære har både evnen, viljen og modet til at gøre en forskel. Og I kan være stolte af jer selv.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at jeg fuldt ud kan forstå jeres situation, jeres ofre og den pris, I betaler. Hver udsendt og hver pårørende er forskellig. Men jeg ved, at det for alle pårørende kræver tro, håb og viljestyrke at klare sig igennem en dagligdag, hvor angst og uvished kan være grundvilkår. Derfor er også I som pårørende genstand for den dybfølte taknemmelighed, som Danmark i dag udtrykker.

Jeg håber, at I også kan finde støtte i den kendsgerning, at jeres kære er udsendt af hele Danmark. Sådan er det nemlig, når man er udsendt af et demokrati. Det faktum er jeres forsikring for, at ikke kun samtidens Danmark, men også fremtidens Danmark vil hædre og mindes jeres kære – eller med Johannes V. Jensens ord: Skønne på de skatte, de har efterladt til Danmark. 

Ære være vore faldne – og ære være deres minde. Tak.