Spring til indhold

Grundlovstale

Udenrigsminister, Kristian Jensens (V) grundlovstale søndag d. 5. juni 2016

 

- Det talte ord gælder -  

Har I nogensinde set en liberal hund?

Det har jeg.

Jeg har set den på facebook.

Her var der en vittig sjæl, der postede et billede af en hund, som går tur – helt uden sin herre.

Fint - og roligt - og disciplineret.

Den liberale hund har halsbånd på – og snor. Men hunden holder selv snoren i munden. Den styrer sig selv.

Det er et godt billede på den måde, Danmark fungerer.

Vi er et liberalt land, hvor vi bestemmer det meste selv. Vi kan bruges vores egen forstand – og følge vores egne mål. Med stor succes.

Danmark er faktisk et af de mest liberale lande i verden. Vi kommer konsekvent op i toppen blandt de lande, hvor mennesker har den største frihed.

Det er her, vi skal finde kilden til vores historiske succes. Frihed gjorde os rige.

Nogle gange hører jeg påstanden om, at Danmark er et socialdemokratisk land. Den køber jeg ikke.

Danmark var et rigt land, længe inden skattetrykket kom op over 25 procent, engang i 1960’erne.

Det er rigtigt, at staten fylder meget i Danmark – i kroner og øre. Det er rigtigt, at vi er det højst beskattede land i den vestlige verden.

Men vores værdier er grundlæggende liberale. Vi vil have lov til at gøre tingene på vores egen måde. Vi vil have lov til at stå på vores ”tyve tønder land”.

Hele denne frihedsånd gennemsyrer vores grundlov.

Vi lever i en retsstat, som vi kan have tillid til. Det er grundlaget for vores frihed.

Det er grundlaget for vores virkelyst. Det er i sidste ende grundlaget for, at vi har kunnet opbygge et så rigt og så trygt Danmark, som vi har i dag.

Danmark blev for nylig kåret som det mindst korrupte land i verden. Og vi er samtidig et af de lande i verden, hvor borgerne har størst tillid til deres myndigheder. Med god ret. Vi behøver ikke leve i frygt.

*

”Hva' sku' vi med en præsident, sådan en folke-politibetjent med støvler og hjelm og skrårem på, som stikker sin næse i alt.”

Sådan sang popgruppen Shu-bi-dua for mange år siden.

Og det er en god beskrivelse af den danske folkesjæl.

Danmark er et frit land – og vi afskyr indblanding i vores privatliv. Vi vil have lov til at bestemme over os selv.

Og det skal regeringens linje bære præg af.

For et år siden lovede vi at arbejde for et friere, rigere og rimeligere Danmark. Og friheden har været en blå tråd i projektet.

Slut med at stikke sin næse i alt. Slut med at give bøder til fredelige folk, der f.eks. har en hobbykniv med sig i bilen.

Og slut med at sætte systemet frem for mennesket. Hvis det offentlige sygehus ikke kan behandle os efter en måned, har vi ret til at få pengene med os til et privatsygehus.

Frihed handler ikke bare om vores forhold til staten. Det handler også om, at mennesker kan få lov til at være sig selv, uden andres vilkårlige tvang.

Vores frihed skal ikke krænkes af volds- og voldtægtsforbrydere. Og derfor sætter vi ind med højere straffe.

Nogle bilder sig ind, at lov og orden ikke kan være en liberal mærkesag. Det er en fuldstændig misforståelse.

Lov og orden er nødvendig for at beskytte menneskers ret til liv, frihed og ejendom. Både mod direkte overgreb og mod trusler. Uanset om de kommer fra rockere - eller fra ekstremistiske imamer. Og derfor sætter vi ind mod begge dele.

Vi skal bestemt ikke have ”folke-politibetjente med støvler og hjelm og skrårem på”.

Vi skal til gengæld have myndigheder, som vi kan have tillid til. Myndigheder, som sikrer de friheder, som vi sætter så meget pris på.

*

Jeg mener, at frihed er et mål i sig selv. Men frihed er også et rigtig godt instrument til at opnå andre mål. Ikke mindst til at opnå højere indkomster.

Jeg hører indimellem den påstand, at Venstre helst ser, at danskerne går ned i løn. Det må jeg klart afvise.

Jeg ser helst, at danskernes indkomster stiger. Højere indkomster er et mål i sig selv. Højere indkomster i alle dele af befolkningen.

Og som udenrigsminister så jeg gerne vækst og fremgang i hele verden. Større velstand for alle. En bedre tilværelse for alle mennesker.

Andre landes succes er også en forudsætning for dansk økonomisk succes. Og midlet er større markeder for alle. Mere frihandel.

Frihandel er en grundlæggende del af den økonomiske frihed – og frihandel gør det muligt at specialisere sig og øge produktiviteten.

For højere indkomster kan ikke bare plukkes ud af den blå luft. Højere indkomster kræver højere produktivitet. Det er uomgængeligt.

*

I disse år er der meget at glæde sig over. Verden er faktisk blevet friere og rigere. Verden er oven i købet blevet mere lige. Det skyldes, at en række af de store fattige lande er blevet meget rigere.

Men samtidig er der også noget at være bekymret for.

Jeg er helt konkret bekymret over, at frihandelen er ved at komme under pres. Se bare på den amerikanske valgkamp. De kandidater, der har mest vind i sejlene, er netop dem, der kritiserer frihandel.

De påstår helt fejlagtigt, at frihandel er et elite-projekt. Og alt hvad der lugter af elite, bliver mistænkeliggjort.

Hele den vestlige verden er ramt af en protest-bølge. Vælgerne søger ud mod yderfløjene.

Vi ser det i USA. Vi ser det i Frankrig. For nylig så vi det i Østrig, hvor kampen om præsidentposten stod mellem en kandidat fra de grønne og en kandidat fra det højrenationale parti.

Også i Danmark ser vi en styrkelse af protestpartierne.

Et slående eksempel er Alternativet. Men Enhedslisten er også på mange måder et protestparti.

Protesten har mange former.

En række folketingsmedlemmer ser det for eksempel som deres opgave at fremsætte beslutningsforslag og begære hasteforespørgsler om alt og ingenting. Lige fra fred i verden – og til offentlige institutioners indkøb af bæredygtige fisk og kaffe.

Nogle vil måske sige, at det er helt fint, at folketingsmedlemmerne bruger deres tid på den slags beskæftigelses-terapi. Det ville jo være langt mere bekymrende, hvis de brugte tiden på at finde på nye skatter.

Ikke desto mindre er det et sygdomstegn. På papiret stiller alt og alle - til ansvar for alt muligt. Men reelt fralægger man sig ansvar.

Lad mig give et enkelt eksempel. Alternativet har stillet et forslag om, at borgerne selv skal kunne fremsætte lovforslag i Folketinget. Altså hvis de kan skrabe 50.000 underskrifter sammen.

Det er ærlig talt lidt mærkværdigt. I dag er det allerede sådan, at borgerne bare kan henvende sig til et folketingsmedlem, hvis de vil have fremsat noget. Det behøver man slet ikke være 50.000 mennesker for at opnå. Man kan være 50 – eller bare fem.

Det eneste, man behøver, er at overbevise et enkelt folketingsmedlem om, at man har en god sag.

Hvis Alternativet virkelig tog vælgerne alvorligt, kunne de jo bare sige: ”Vi fremsætter et hvilket som helst tosset forslag, der er ønske om.”

Det gør Alternativet jo sådan set i forvejen…

*

Jeg vil ikke skælde ud på vælgerne, der måske er rådvilde og søgende og frustrerede.

Men jeg vil tillade mig at skælde ud på de politikere, der fralægger sig ansvaret for at gøre tingene i rette tid.

Også blandt de etablerede partier er det blevet moderne at fralæge sig ansvar.

Forleden var det Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, der blev ramt af angst for ansvar.

Op til 1. maj gav hun et interview i Jyllands-Posten, hvor hun fralagde sig ethvert ansvar for økonomiske reformer.

”Store arbejdsudbudsreformer er ikke groet i vores have,” sagde Mette Frederiksen. ”Hvis regeringen vil fortsætte ad det spor, den er slået ind på, er det ikke med os”, fortsatte hun.

Det var en temmelig overraskende melding. Alle danske regeringer har haft målsætninger om øget arbejdsudbud – lige siden Nyrups ”2010-plan” tilbage i 2001.

I 2012 svarede den daværende Beskæftigelsesminister – Mette Frederiksen – til mig, at jo større arbejdsudbud blev, jo større bliver beskæftigelsen. Så jo mere vi kan øge arbejdsudbuddet, jo rigere vil Danmark blive.

Når Mette Frederiksen aflyser alle målsætninger om større arbejdsudbud, så er hun også med til at gøre Danmark fattigere.

Og det er yderst skadeligt. Og det er et brud med Socialdemokraternes linje.

Jeg har meget godt at sige om Socialdemokraterne og deres vilje til at reformere Danmark i Helle Thornings tid som statsminister.

Men for tiden er det, som om Venstre er et af de få partier, der stadig er parat til at tage ansvar.

Det er vi parat til. Det frygter vi ikke. Det ligger i vores DNA.

Derfor tager vi også ansvaret på os, når det er svært.

Både når vi er i opposition – og når vi er i regering.

*

Lige nu er det europæiske samarbejde udfordret.

Briterne truer med at forlade EU. Det vil være særdeles bekymrende for Danmark.

Og på langt sigt er der kun en eneste vinder, hvis Storbritannien forlader EU: Det bliver Vladimir Putin, ovre i Rusland. Han har gavn af et splittet EU.

Danmarks forhold til EU er også på spil.

Her i vinter stemte et flertal af de danske vælgere ”nej” til at afskaffe dele af retsforbeholdet.

Mange troede, at et ”nej” bare ville betyde, at alt fortsætter som det plejer. Men sådan er det ikke. Og nu risikerer Danmark at ryge ud af det fælles politisamarbejde, Europol.

Den udsigt er begyndt at gå op for Folketingets nej-partier. Og de fleste af dem har heldigvis vist vilje til at rette op på problemet. Tak for det.

Alle sagde jo – før folkeafstemningen – at Danmark skulle blive i Europol. Ja, Dansk Folkeparti garanterede det ligefrem.

Nu vil regeringen samvittighedsfuldt forsøge at forhandle parallelaftaler på plads om Europol.

Vi regner med, at det er muligt. Men vi kan ikke garantere det. Alt andet ville være løgn.

Enkelte medlemmer at Dansk Folkeparti har antydet, at regeringen forhandler på skrømt. Det er simpelthen noget vrøvl.

Drop den slags platheder. Nu er tiden kommet til at stå sammen om vores forhold til EU og få den bedst mulige løsning for Danmark.

*

EU har mange udfordringer. Og vi gavner hverken os selv – eller vores naboer i Europa – ved at underminere EU.

Hvis vi gør det, så underminerer vi også det indre marked og den indbyrdes handel.

Så underminerer vi også kampen mod statsstøtte.

Så underminerer vi også den fælles miljøbeskyttelse.

Så underminerer vi også den fælles kamp mod terrorisme. Og så videre og så videre.

Det europæiske samarbejde er udfordret. Men intet er så skidt, at det ikke også er godt for noget. Derfor tiden kommet til at give EU et mere liberalt præg.

EU skal koncentrere sig om sine kerneopgaver – og i øvrigt blande sig uden om. Vi skal have et slankere og mere effektivt EU.

Det får vi ikke ved at piske en anti-europæisk stemning op.

Det får vi ved at bakke op om de EU-institutioner, der virker – og reformere dem, der ikke virker godt nok.

*

En af venstrefløjens gamle protestsange hedder: ”Vi voksne kan også være bange”.

Da jeg var ung, kunne jeg ikke fordrage den sang. Den talte til alt det ynkelige og frygtsomme i mennesker.

En af sætningerne i sangen lyder sådan her:

”Jeg er bange for at de dårlige film og for det, der står i dumme bøger”

Og omkvædet er der sikkert mange, der kan huske:

”Vi voksne kan også være bange og synge lange, lange bange sange. Der er så meget man skal passe på. Jeg har jo dig, som jeg skal passe på.”

For nylig blev jeg mindet om sangen, da jeg så Dansk Folkepartis store udendørs reklamer.

”Vores Danmark – der er så meget vi skal passe på”.

Jovist skal vi passe godt på Danmark.

Men vi skal ikke lade os gribe af frygt.

Når man taler til frygten, så skaber man frygt. Når man taler til kaos, så kan man være med til at skabe kaos. Man risikerer at skabe en selvopfyldende profeti.

Jeg tror på, at vi kan gøre en forskel – gennem handling. Ikke ved at synge lange bange sange. Ikke ved at sprede misinformation om, hvordan verden ser ud.

Danmark har ikke brug for flere protestpartier. Danmark har brug for flere ansvars-partier.

*

Inde på Christiansborgs tykke mure er der en masse små malerier. De stammer helt tilbage fra årene 1918 til 1921, og de er lavet af en maler, der hedder Rasmus Larsen. Han blev kaldt ”den onde maler”, fordi hans malerier var fulde af små spydigheder – rettet mod politikerne.

Et af de budskaber fra Rasmus Larsen, som jeg tænker mest over lige for tiden, er denne her:

”Alle vil herre være, men ingen vil sækken bære”.

Sådan er det faktisk ganske ofte inde på Christiansborg for tiden.

Og Venstres opgave må være at få de andre partier til at forstå, at vi skal bære sækken sammen.

Regeringen arbejder målrettet på at gøre Danmark rigere.

Til efteråret vil vi fremsætte en række forslag, der skal medvirke til det. Og det bliver også forslag på skatteområdet.

Jeg tror, at danskerne gerne vil have råd til mere i dagligdagen. Både i form af offentlig velfærd – bedre sygehuse, bedre uddannelser. Men også i form af den nære velfærd: bedre muligheder for at rejse og opleve verden, bedre muligheder for at spise godt og nyde livet.

Vækst er ikke farligt – tværtimod. Lad mig give et enkelt banalt eksempel: En mobiltelefon. Den mobiltelefon vi har i dag er både bedre smukkere og mindre belastende for miljøet, end dem vi havde for ti år siden. Det er smart vækst.

Hvis vi vil have øget velstand og velfærd, har vi brug for smart økonomisk vækst.

Desværre mangler vi vækst i Danmark. Derfor skal vi have reformer, der både giver virksomhederne og danskerne lyst til at investere og arbejde. Mere og smartere.

Virksomhederne skal have en opmuntring til at investere i Danmark. Og danskerne skal have en større belønning for deres slid. Danskerne skal have mere råderum. Det skal - kort sagt - blive lettere at være dansker.

Venstre har lovet, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Og det løfte står vi ved. Det kan danskerne have tillid til.

*

”Tillid er godt. Kontrol er bedre.” Sådan sagde den sovjetiske diktator Josef Stalin. Det var en rigtig kommunistisk analyse.

En liberal analyse er stik modsat: Tillid er altid bedst.

Tillid og frihed går hånd i hånd.

Det er kun, når vi har frihed, at tillid overhovedet er relevant.

Når vi har tillid, kan vi indgå aftaler. Når vi har tillid, kan vi bruge vores frihed.

Det fører til det gode gamle spørgsmål: Kan man overhovedet stole på politikere?

Et amerikansk ordsprog lyder: Du kan godt stole på folk. Undtagen når de er fulde, når de er forelskede, eller når de fører valgkamp.

Med et smil på læben kan man påstå, at der måske nok findes liberale hunde – men at det er svært at finde liberale politikere.

Det vil Venstre gerne modbevise.

Vi tager regeringsmagten på os. Og når vores regeringsperiode engang er omme – og vi skal stå til regnskab over for vælgerne – så skal danskerne tydeligt kunne se, at Danmark er blevet friere, rigere og rimeligere.

Det løfte tør jeg godt udstede i dag. Godt grundlovsmøde!