Spring til indhold

Humanitær bistand fastholdes

Indlæg i Kristeligt Dagblad den 2. oktober 2015 af udenrigsminister, Kristian Jensen (V).

Regeringen afsætter flere penge til den humanitære bistand i verdens fattige lande. Det er et faktum, som mange overser - eller vælger at overse.

Både Kristeligt Dagblads leder den 30. september – men også en trække ulandsorganisationer – tager fejl, når de kritiserer regeringen for at se stort på tidens store flygtningestrømme. Det modsatte er faktisk tilfældet.

Regeringen planlægger at afsætte over 1,8 mia. kr. til humanitær bistand i 2016. De penge går til at håndtere flygtninge fra krig og naturkatastrofer.

I 2012 var der afsat 1,4 mia. kr. til den humanitære bistand. Så man kan rolig sige, at området er blevet prioriteret højere over tid. Og i praksis har bevillingerne endda været noget højere, fordi man i løbet af året har fundet ekstra midler.

Det er helt rigtigt, at regeringen planlægger at flytte penge fra udviklingssamarbejdet til andre områder, nemlig ca. 2,3 mia. kr. i et budget på over 17 mia. kr.

Det er et spørgsmål om prioritering. Vi vælger at gøre to ting.

For det første at afsætte midler til at vi fortsat kan være et velfærdssamfund herhjemme, med et ordentligt sundhedsvæsen og en ordentlig ældrepleje.

For det andet vælger vi at koncentrere Danmarks indsats i nærområder til krise og konflikter – særligt i det vestlige og østlige Afrika. Her har Danmark samtidig også strategiske interesser, ikke mindst i at få styr på strømmen af migranter.

Vi afvikler til gengæld vores bistand i Latinamerika og det sydlige Afrika og prioriteter skarpt i Asien.

Det påvirker ikke vores humanitære bistand, sådan som påstanden lyder visse steder i medierne. Den humanitære bistand er sågar stigende.

Det ville være rart, om vi kunne hjælpe hele verden på en gang. Men det kan vi ikke, og derfor prioriterer regeringen de steder, hvor vi kan gøre flere ting på samme tid. De steder, bekæmpelse af fattigdom kan gå hånd i hånd med andre vigtige målsætninger for Danmark, såsom stabilisering af skrøbelige stater, forebygge og håndtere migration til Europa samt økonomi