Spring til indhold

Til kamp mod pirateri ud for Vestafrika

Kronik i Jyllands-Posten d. 22. februar 2016 af udenrigsminister Kristian Jensen, forsvarsminister Peter Christensen og direktør i Danmarks Rederiforening, Anne Steffensen.

Danmark har store maritime interesser i Vestafrika. Derfor skal vi bistå staterne i regionen med at bekæmpe væbnet røveri til søs og pirateri i Guineabugten. Det er til gavn for den lokale udvikling og dansk søfart.

Guineabugten, fra Senegal i nord til Angola i syd, har en kystlinje på ca. 6.000 km. Den strækker sig over 18 stater og er en økonomisk livsnerve for de vest- og centralafrikanske lande. Guineabugten er vigtig for landenes altovervejende fattige befolkninger, fordi der er store maritime ressourcer som fisk og olie. Den er også vigtig for dansk erhvervsliv, ikke mindst det blå Danmark, og for samhandelen mellem Afrika og andre verdensdele.

Men desværre er Guineabugten også rig på maritim kriminalitet. I en tid, da pirateriet ud for Somalia er faldet markant, er problemet med væbnet røveri til søs og pirateri fortsat stort langs den vestafrikanske kyst. Alene ud for Nigeria var der sidste år 14 angreb – og der er adskillige angreb, som aldrig bliver indberettet. Senest har vi set, at et Mærsk-ejet containerskib blev forsøgt kapret. Angrebene er ofte meget voldelige, og antallet af kidnapninger er stigende. Det er voldsomt for de enkelte sømænd og skibe – men også en trussel mod søfarten og verdenshandlen og dermed også udviklingen i regionen.

Derfor skal Danmark være med til at bistå staterne i regionen med at bekæmpe væbnet røveri til søs og pirateri i Guineabugten, ligesom vi skal tackle de grundlæggende årsager til, at folk vælger pirateriet. Regeringen har i første omgang afsat 15 mio. kr. til indsatsen, som ligger udover de mange andre aktiviteter, Danmark allerede har i Vestafrika.

Det er i den grad i vores – Danmarks og Europas – interesse at engagere os, fordi vi dermed hjælper den lokale økonomi og beskæftigelse. Det vil gøre livet bedre for landenes befolkninger – og dermed være med til at mindske incitamentet for mange til at søge et bedre liv i Europa. Vi så i foråret sidste år, at der var ganske mange vestafrikanere blandt de migranter, der tog den farefulde tur over Middelhavet. Men det er også i Danmarks interesse, fordi øget sikkerhed og stabilitet i regionen også øger potentialet for danske investeringer, handel og vækst.

I dag starter et erhvervsbesøg i Nigeria med udenrigsministeren i spidsen. Nigeria står overfor voldsomme udfordringer – og udgør på den måde essensen af de muligheder og udfordringer, som Afrika står overfor de kommende årtier. Nigerias befolkning ventes at blive fordoblet frem til 2050 – hvor Nigeria med en forventet befolkning på 440 millioner overtager USA’s plads som verdens tredjestørste land. Samtidig er en stigende del af Nigerias befolkning unge – 62 pct. af nigerianerne er under 25 år.

De store ungdomsårgange i Afrika og Mellemøsten er både en udfordring og en løsning på én og samme tid. Hvis vi håndterer de unge forkert, er de en tikkende bombe under stabiliteten og velstanden – også i Europa. Hvis vi håndterer dem rigtigt, er de nøglen til fremgang, vækst og udvikling.

Danmark kan bidrage med mange erfaringer og samfundsløsninger, som et land som Nigeria kan have interesse i. Det skal vi promovere under erhvervsbesøget. Men vi igangsætter også under besøget samarbejdet mod maritim kriminalitet – et område, hvor Danmark og dansk søfart har meget at byde på.

Danmark er aktiv i en gruppe af lande, der samarbejder om at styrke den maritime sikkerhed, og vi presser på for, at EU prioriterer området.

Danmark har store maritime interesser i Vestafrika. Samlet set har dansk søfart aktiviteter i Nigeria, der svarer til en årlig eksport på ca. 1,75 mia. kr. Der befinder sig på ethvert givent tidspunkt et større antal danske skibe i farezonen i Guineabugten. Alene til Nigeria anløber danske skibe mere end 500 gange om året. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke typer udfordringer vi står overfor. Angrebene i Guinea-bugten er anderledes end dem, vi har oplevet ud for Somalia. Blandt andet på grund af manglende infrastruktur må skibene ofte vente længe på at kunne komme i havn med deres last. Det øger risikoen for overfald. Oftest handler det om hurtig – og tit meget brutal – berigelseskriminalitet, f.eks. tyveri af last og kidnapninger for løsepenge. Samtidig er det geografiske område meget stort, og kyststrækningen er delt mellem mange forskellige suveræne stater. Derudover finder forbrydelsen typisk sted indenfor landenes territorialfarvand og ikke i internationalt farvand.

Der er derfor behov for at se på helt andre løsninger end dem, som med stor succes har medvirket til at reducere truslen fra piraterne ud for Østafrika. Her har skibsfartens beskyttelsestiltag samt den internationale flådeindsats, hvor Danmark gennem mange år har deltaget aktivt med både forsvarets støtteskibe og overvågningsfly, bidraget til, at antallet af angreb mod den internationale skibsfart er faldet fra flere hundrede årligt, da truslen var på sit højeste, til ingen registrerede angreb i nu mere end to år. Landene ved Guineabugten er selv meget opmærksomme på truslen fra maritim kriminalitet. I 2013 blev afrikanske stats- og regeringschefer og de vest- og centralafrikanske regionale organisationer enige om at styrke samarbejdet om bekæmpelse af pirateri og maritim kriminalitet. Men det politiske ønske kan ikke stå alene. Der er brug for international bistand til at opbygge den nødvendige kapacitet.

Dette er fokus for Danmarks bidrag til den internationale indsats for at styrke den maritime sikkerhed i Guineabugten, som nævnt i ”Strategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs”. Danmark vil med de 15 mio. kr. fokusere på tre ting:

Bidrage til at styrke farvandsovervågningen gennem støtte til et regionalt center, Maritime Trade Information Sharing Centre, Gulf of Guinea, der er etableret på initiativ af olieindustrien med støtte fra bl.a. FN’s søfartsorganisation, IMO og Interpol. Den danske støtte vil konkret bidrage til at styrke centerets operationelle kapaciteter.

Støtte landenes regionale samarbejde med fokus på bl.a. at styrke det juridiske grundlag for retsforfølgelse af maritim kriminalitet samt udrulning af en regional maritim sikkerhedsarkitektur.

Støtte lokale initiativer, så de afrikanske lande i regionen selv kan overtage ansvaret for maritim sikkerhed. Det kunne eksempelvis være træning og rådgivning.

Det danske bidrag over Freds- og Stabiliseringsfonden er samtidig blot ét af en række danske tiltag, der tager sigte på at styrke den maritime sikkerhed og bane vejen for øget udvikling i Guineabugten:

Danmark er aktiv i en gruppe af lande, der samarbejder om at styrke den maritime sikkerhed, og vi presser på for, at EU prioriterer området.

Vi har derudover sendt en maritim vækstrådgiver til ambassaden i Ghana for at styrke samarbejdet mellem de maritime myndigheder i Danmark og Ghana. For at hjælpe de afrikanske lande med at formulere og implementere en strategi for maritim sikkerhed har Forsvarsministeriet siden 2014 haft en maritim militærrådgiver udsendt til Den Afrikanske Union i Addis Ababa i Etiopien.

Endvidere har Forsvarsministeriet indgået en aftale med Frankrig, Portugal og Spanien om øget maritimt samarbejde i regionen, ligesom Danmark har bidraget med en stabsofficer til den franske operation Corymbe i Guineabugten. Forsvaret bidrager ligeledes til kapacitetsopbygningsøvelser i regionen, hvor bl.a. nigerianske sikkerhedsstyrker trænes i at bekæmpe pirateri og væbnet røveri til søs.

Sammen med Danmarks nye ambassade i Nigeria arbejder regeringen på at styrke samarbejdet med Nigerias regering om maritim sikkerhed. På den måde vil vi kunne tilbyde de nigerianske myndigheder direkte dansk knowhow og tilbyde dansk søfart rådgivning om maritim sikkerhed i regionen.

Vi skal ikke lægge skjul på, at der venter os en stor opgave. Der er ingen snuptagsløsninger. Vi sætter ikke flådeskibe ind, som ved Afrikas Horn – men Danmark kan sammen med andre lande og rederierne bidrage med noget, som både de afrikanske lande og dansk erhvervsliv efterspørger.

Formålet er, at Vestafrika selv skal blive langt bedre til at beskytte skibe og trafik i Guineabugten. Og deres samarbejde skal styrkes. Det er en satsning i udvikling, vækst og sikkerhed, som først og fremmest kommer afrikanere til gode. Men også Danmark og dansk erhvervsliv samt ikke mindst de søfarende, der passerer igennem Guineabugten med fare for voldelige overfald og kidnapning.