Spring til indhold

Lad os stå sammen om indsatsen i nærområderne

Indlæg i Altinget den 27. oktober 2015 af udenrigsminister, Kristian Jensen (V)

Over 60 millioner mennesker er på flugt fra krig og konflikt. Det er en humanitær katastrofe af bibelske dimensioner, og vi – den danske regering, EU og resten af verdenssamfundet – er nødt til at gøre en helt ekstraordinær indsats i nærområderne. Det vil sige i de områder, der grænser op til igangværende kriser og konflikter.

Jeg vil gerne bruge debatten her, der ganske givet vil blive præget af danske udviklings- og nødhjælpsaktører, til at komme med en opfordring; lad os stå sammen, tænke nyt og innovativt og i endnu højere grad samtænke vores indsatser til gavn for de mennesker, der er på flugt.

Penge og langsigtet samarbejde

Der er behov for massive humanitære bevillinger for at imødekomme appellerne fra FN og andre internationale donorer, som generelt er markant underfinansierede.

Danmark går i spidsen og har med regeringens seneste bevilling på 250 millioner kroner i humanitær bistand til Syrien og Syriens nærområder givet i alt 459 millioner kroner i 2015. Den humanitære ramme i 2016 vil ligge på 1,825 mia. – og dermed det højeste beløb, der nogensinde er afsat på finansloven til humanitære indsatser, herunder hjælp til nærområder.  

Også en del af midlerne fra det langsigtede udviklingssamarbejde går til krisers nærområder og til skrøbelige stater. Det vil også gælde for den støtte Danmark planlægger at bidrage med til EU’s trust fund for bekæmpelse af de grundlæggende årsager til migration.

Det er alt i alt de penge, vi skal samarbejde om og få til at strække længst muligt. Hovedparten af de danske humanitære bevillinger er kernebidrag til FN-organisationer som UNHCR og WFP og partnerskabsaftaler med danske nødhjælpsorganisationer som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp.

Det giver organisationerne mulighed for at planlægge mere langsigtede indsatser i nærområderne, som er en afgørende forudsætning for at skabe værdige forhold, tilbyde børn og voksne uddannelse og beskæftigelse. Og dermed indgyde folk et håb om en bedre fremtid.

 

Hvad ville man ikke selv gøre, hvis man sad i et lejet værelse i et fattigt naboland; uden job, uden fremtid for ens børn og bange for familiens overlevelse? – Jeg kan godt forstå, at man vil kæmpe sig gennem Sahel-ørkenen eller foretage den farefulde færd på tværs af Middelhavet i søgen efter et bedre liv.

Derfor skal vi arbejde for at garantere folks sikkerhed, skabe værdige rammer for deres liv, tilbyde børnene skolegang og de voksne beskæftigelsesmuligheder. Både af humanitære årsager, men også for at undgå, at værtssamfundene bukker under fra presset, så flere flygtninge fortsætter mod Danmark og resten af Europa. For det er jo det, vi oplever i Europa lige nu med den massive flygtningestrøm fra Syrien, Afghanistan og Eritrea. Og så længe konflikten i Syrien fortsætter med at belaste nærområderne, som tilfældet er lige nu, så vil udviklingen ganske givet fortsætte.

Vi må kunne gøre det smartere

Vi har masser af eksempler på gode nærområdeindsatser. Blandt andet et europæisk nærområdeprogram i Jordan, Libanon og Irak, som Danmark leder og delvist finansierer. Her arbejdes både på beskyttelse, selvforsørgelse og bedre levevilkår for syriske flygtninge samtidig med at lokalsamfundene får en hjælpende hånd med at håndtere flygtningebyrden.  

Vi ser danske nødhjælpsorganisationer, der arbejder målrettet og effektivt gennem deres lokale partnere både inde i Syrien og i nærområderne, og ligeledes hjælpes flygtninge og internt fordrevne med alt fra uddeling af kontanter til mad, bygning af boliger og latriner, uddeling af fiskeudstyr og landbrugsredskaber, minerydning etc. etc. i Sydsudan, Kenya, Somalia, Etiopien, Tchad, Mali etc. Der er nok at tage fat i, og danske nødhjælpsorganisationers indsats er internationalt anerkendt.   

Og alligevel er spørgsmålet, om vi ikke kan gøre det endnu bedre og smartere i nærområderne, og dermed hjælpe endnu flere mennesker og lokalsamfund. Det gælder både for danske organisationer, men i høj grad også for FN’s nødhjælpsorganisationer.

Der er behov for tættere koordinering og ensretning af indsatserne i hjælpearbejdet, så der for eksempel ikke eksisterer forskellige standarder i de samme områder for uddeling af madrationer. Der er behov for, at der trækkes på lokale ressourcer og aktører i nødhjælpsarbejdet, og at vi styrker deres kapacitet. Der skal ske en større integration af flygtninge og fordrevne i lokalsamfundene for at sikre mere bæredygtige løsninger. Og der er behov for, at lokale myndigheder, den private sektor og civilsamfund inddrages i nødhjælpsarbejdet, så de får ejerskab og dermed føler ansvar for indsatsen.

Nødhjælpsorganisationerne skal også blive endnu bedre til at inddrage ny teknologi og smarte løsninger, når flygtninge skal registreres og hjælpen målrettes de enkelte mennesker. Der skal tænkes langsigtet, og i endnu højere grad indgås partnerskaber med private virksomheder, der kan bidrage til nytænkning og innovation af indsatser. Og organisationerne skal turde afprøve nye ideer og modeller for at få flygtninge og internt fordrevne aktiveret i indsatsen for at hjælpe dem selv.

 

Vi skal samtænke

 

Gennemsnitligt går der 17 år, før et menneske på flugt kan vende hjem igen, og over 80 procent af alle verdens flygtninge og internt fordrevne opholder sig i nærområderne. Derfor kræver en bæredygtig løsning på flygtningestrømmene en langsigtet tilgang.

Indsatsen skal være lokalt forankret, den skal bæredygtig, den skal tilpasses forholdene i det lokale område og finde sted i tæt samarbejde med andre donorer og lokale aktører og myndigheder. Og vi skal ikke kun hjælpe, når krisen er opstået. Vi skal bidrage til at forebygge kriser ved at investere i freds- og statsopbygning i skrøbelige stater.

Regeringen vil styrke sammenhængen mellem de humanitære indsatser og det langsigtede udviklingssamarbejde. Vi vil arbejde for et styrket fokus på beskyttelse og langsigtede indsatser i og omkring krige og konflikter.

Samtidig skal vi sikre effektivitet, kvalitet og resultater i den humanitære bistand. Det vil være vores indspil til det humanitære verdenstopmøde, der finder sted til næste år og som vil sætte dagsordenen for, hvordan vi med humanitær bistand fremover bedst kan sikre værdige vilkår for folk i nød.

 

Write html text here