Spring til indhold

Landbrugsinvesteringer i Afrika gavner (også Danmark)

Indlæg i Folkebladet Lemvig og en række lokalmedier den 12. januar 2016 af udenrigsminister, Kristian Jensen (V)

Vi skal tænke ud af boksen for at løfte produktionen af stærkt tiltrængte fødevarer i Afrika. Derfor har regeringen netop lanceret en landbrugsinvesteringsfond, der rummer hele tre gode ting på én gang.

 

For det første; fonden vil - med indskud fra dansk udviklingsbistand og Investeringsfonden for udviklingslande(IFU) - bidrage til at producere flere og bedre fødevarer i Afrika og andre dele af verden.

 

For det andet; PensionDanmark og PKA bidrager til fonden og sikrer et godt afkast til danske pensionskunder, der samtidig kan glæde over at være med til at løse globale samfundsudfordringer. 

 

For det tredje; fonden vil investere i projekter, hvor der indgår danske kommercielle interesser - og dermed skabe øget salg af dansk teknologi og knowhow.

 

Og jo, det er svært ikke at lade sig begejstre. Landbrugsinvesteringsfondens startkapital er på 700 mio. kroner, men forventes at kunne skabe investeringer for ikke mindre end seks milliarder kroner i forbedret produktion, distribution og salg af fødevarer i udviklings- og vækstlande. 

 

Forventningen er baseret på Investeringsfonden for Udviklingslandes solide erfaringer fra 1.200 investeringsprojekter, hvor fondens andel på 17 milliarder kroner har genereret private investeringer for i alt 165 milliarder kroner.

 

Med andre ord, hver gang fonden investerer 100 kroner bidrager andre investorer med knap 900 kroner. 

 

Kræver risikovillig kapital

 

Behovet for investeringer i landbrug og fødevarer i udviklings- og vækstlande skyldes en stor befolkningstilvækst, en voksende middelklasse og øget vandring fra land til by. Der er simpelthen en stigende efterspørgsel på flere og bedre fødevarer. Og behov for at landene selv kan producere og forarbejde fødevarer.

 

Tanzania er et godt eksempel. Landet har et af Afrikas største landbrugspotentialer, men har ikke formået at investere i moderne produktionssystemer, forarbejdning og markedsføring. Derfor er det billigere at importere renset brød-hvede fra Australien, end det er at forarbejde og transportere den hvede, som produceres i Tanzanias højland. 

 

Her vil dansk landbrug og fødevareindustri kunne bidrage til at øge Tanzanias og andre udviklingslandes landbrugspotentiale. Men det kræver risikovillig kapital, hvis potentialet skal realiseres, og den kapital stiller den nye landbrugsinvesteringsfond til rådighed.

 

Nye udviklingsmål - nye finansieringsmodeller

 

Og sagen er jo, at hvis vi skal producere madvarer nok til verdens stigende befolkning, så skal der tænkes i nye baner.

 

På FN-topmødet i New York tidligere i år vedtog vi 17 nye udviklingsmål, der endelig skal udrydde verdens fattigdom inden 2030. Men hvis den indsats alene skal finansieres gennem traditionel udviklingsbistand, så skal alle verdens rige lande hæve deres udviklingssamarbejde til fire procent af landenes bruttonationalprodukt. I dag er tallet omkring 0,23 procent, så det er helt urealistisk.

 

Derfor er der behov for alternative finansieringsmodeller, hvor vi indgår i tæt samarbejde med den private sektor. Bistand og investeringer er to sider af samme mønt, hvor formålet er at forbedre vilkårene i udviklingslande. 

 

Det kan gavne udviklingen i Kenya og Cambodja, men også føre til vækst og beskæftigelse i danske virksomheder i Karup og Køge - og endelig komme danske pensionskunder i PKA og PensionDanmark til gode. Og det styrker jo bare regeringens ønske om at tænke endnu mere ud af boksen.