Spring til indhold

Stem ja til tryghed og europæisk samarbejde d. 3. december


Debatindlæg af udenrigsministeren den 25. august 2015 om retsforbeholdet.

Af udenrigsminister Kristian Jensen

 

Vil du være med til at gøre det sværere at være kriminel, mere trygt at være dansker og lettere at være virksomhed, så skal du stemme ja d. 3. december. Så enkelt kan folkeafstemningen beskrives.

 

Det vil nemlig være særdeles skadeligt for Danmark, hvis vi bliver nødt til at forlade det europæiske politisamarbejde Europol. Det er konsekvensen, hvis ikke vi gør noget. Hvis man vil bevare det, man kender, bør man derfor stemme ja ved den kommende folkeafstemning. Forbryderne skal have det sværere. Borgerne skal have mere tryghed. Og virksomhederne skal have det lettere.

Konkret foreslår regeringen at omdanne Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning. Så kan vi selv bestemme, hvad vi vil være med i. En tilvalgsordning er en god ide, fordi vi bevarer kontrollen over vores asyl- og udlændingepolitik. Vi gør faktisk ligesom Storbritannien, der kan vælge at deltage i Europol, men holde sig uden for andre dele af det retlige samarbejde.

 

Der er meget på spil. I en tid, hvor mange danskere oplever stigende utryghed på grund af hjemmerøverier, menneskehandlede kvinder og terror, står Danmark til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde Europol. Det betyder, at dansk politi ikke længere kan arbejde sammen med deres tyske, italienske og svenske kolleger. De eneste, der vinder på det, er de kriminelle. Det skal vi gøre alt for at undgå. Derfor vil jeg anbefale alle danskere at stemme ja den 3. december.

 

Et ja betyder, at dansk politi bevarer de samme vilkår som i dag. Og samtidig at danske virksomheder får bedre vilkår bl.a. ved at de stilles lige med andre europæiske virksomheder, hvis regninger fra andre EU-lande ikke bliver betalt eller europæiske leverandører går konkurs.

Lad mig komme med to eksempler på, hvorfor jeg synes, vi skal stemme ja til tilvalgsordningen:

 

Et ja vil betyde, at dansk politi og danske anklagemyndigheder kan samarbejde med deres tyske kolleger om at finde, fange og efterforske omrejsende tyvebander, der passerer den tyske grænse med bilen fyldt af danske tyvekoster. Det vil også betyde, at Danmark kan deltage i det europæiske system for registrering af flypassagerer og dermed stå stærkere i kampen mod internationale terrorister.

 

Et ja vil også betyde mere tryghed og bedre rettigheder for danskere, der lever på tværs af Europas grænser. Danske Mette, der bliver gift med spanske Juan vil for eksempel være sikret, at danske afgørelser om forældremyndighed og samvær også gælder i Spanien. Ligesom polititilhold mod en voldelig ekskæreste kan gælde på tværs af Europas grænser.

 

Europæisk samarbejde, hvor og når det giver mening for Danmark
De kommende måneder vil man høre nej-siden sige, at tilvalgsordningen er en glidebane, hvor vi gradvist vil give mere magt til EU og mindre magt til Danmark og danskerne. Nej! Med tilvalgsordningen kan vi selv beslutte, hvilke EU-regler vi ønsker at være en del af. Ingen kan forhindre os i at deltage i noget. Og ingen kan tvinge os til at være med i noget. Og de øvrige forbehold vil ikke blive afskaffet uden, at danskerne vil blive spurgt først.

Man vil også høre nej-siden sige, at vi i stedet bør bede om en parallelaftale, der giver os mulighed for at deltage i Europol udenom EU. Men det er langt fra sikkert, at vi kan få en parallelaftale, og den kan tage lang tid at forhandle. Vi kan derfor risikere at stå uden for politisamarbejdet i en periode. De eneste, der vinder på det, er de kriminelle. At satse alt på en parallelaftale er en stor risiko – og en høj pris at betale for danskernes tryghed, hvis Danmark falder ud af politisamarbejdet.

 

Et nej vil ikke være til gavn for danske borgere, familier og virksomheder. Derfor vil jeg som Venstremand og udenrigsminister gå aktivt ind i kampen for et dansk ja den 3. december, og opfordre alle danskere til at stemme ja til tryghed og samarbejde i Europa.