Spring til indhold

Tale til Folketingets høring den 11. maj 2016 om udredningen om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Tale til Folketingets høring den 11. maj 2016 om udredningen om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

- det talte ord gælder -

 

 

Kære Søren Espersen, kære Udenrigs- og forsvarsudvalg, kære folketingsmedlemmer, kære tilhørere. Jeg er glad for, at Folketinget i dag har arrangeret en fælles høring om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 

Det er blevet sagt op til præsentationen af udredningen, at vi i Danmark mangler debat om udenrigspolitik. Jeg er i hvert fald enig i behovet for yderligere debat om udenrigspolitikken i takt med, at udenrigspolitik i højere og højere grad bliver til indenrigspolitik.

 

Derfor er jeg glad for, at Peter Taksøe-Jensens udredning allerede skabt mere debat. Jeg er glad for at tage den udenrigspolitiske debat her i dag med Folketingets partier. Regeringen lægger op til, at Folketinget skal spille en central rolle i diskussionerne om en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi for Danmark.

 

***

 

Peter Taksøe-Jensens udredning giver et godt afsæt for den videre debat med både Folketinget og offentligheden. Den indeholder en god analyse af verdens udvikling, en analyse som jeg langt hen af vejen deler. Verden er på mange stræk blevet et bedre sted - for eksempel når det gælder kampen mod ekstrem fattigdom og børnedødelighed. Men vi har de seneste år set en række store udfordringer – ISIL og radikalisering, Ruslands aggressioner, migration og EU’s vanskeligheder for blot at nævne nogle. Verdens udvikling gør, at vores udenrigspolitik i endnu højere grad påvirker Danmarks sikkerhed, velstand og værdier.

 

Nu skal regeringen følge op på anbefalingerne, blandt andet i det arbejde, der allerede er i gang med en ny udviklingspolitisk strategi og det kommende forsvarsforlig. Regeringen er enig i mange af anbefalingerne, men som bekendt ikke dem alle.

 

Regeringen har allerede gjort det klart, at vi ønsker en højere grad af samordning af udenrigspolitikken. Vi vil arbejde videre med et regeringsforum for udenrigspolitik og så vil vi gerne lave en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. En sådan strategi vil sikre, at alle danske myndigheder og kompetencer kommer i spil. Og den give et samlet bud på, hvordan Danmark skal prioritere, fokusere og samtænke vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske indsatser.

 

Strategien vil blive et vigtigt afsæt for at involvere Folketinget. Jeg kunne helt konkret forestille mig en årlig debat her i Folketinget, hvor vi ser fremad – hvor vi drøfter det kommende års prioriteter – fremfor som i dag, hvor vi har en række Folketingsdrøftelser om nogle bagudskuende redegørelser. Jeg tror også, at strategien vil kunne danne afsæt for en god dialog med alle udenrigspolitisk interesserede og involverede danskere.  4 dages intens debat i sidste uge vidner i hvert fald om interessen.

 

En anden anbefaling regeringen vil gå videre med, er en styrkelse af Danmarks strategiske partnerskaber. Det gælder både de nye vækstlande som for eksempel Mexico, Indonesien og Sydafrika. Men det gælder også vores traditionelle store markeder.

 

Jeg er tilfreds med, at rapporten grundlæggende understøtter regeringens tilgang til økonomisk diplomati. Men vi vil styrke arbejdet ved blandt andet at øge vores politiske og ikke mindst økonomiske samarbejde med strategiske partnere over hele verden gennem mere økonomisk diplomati og tættere samarbejde mellem vores relevante myndigheder og de strategiske landes. Danmarks erfaringer med Kina og med vores øgede satsninger i USA og Tyskland vil være gode afsæt for det videre arbejde.

 

 

Vi skal have flere danske erfaringer og kompetencer i spil – fra ministerier, fra kommuner, fra civilsamfundet – og fra erhvervslivet.   Jeg vil gerne se nærmere på de anbefalinger, der er i rapporten om øget involvering af erhvervslivet i udenrigspolitikken. Taksøe-Jensen kommer blandt andet med et forlag om at dansk erhvervsliv skal kunne medfinansiere ambassader? En spændende tanke, som vil kunne styrke Danmarks tilstedeværelse i verden. Men der kan være mange dilemmaer og vi skal finde den rette balance.

 

En tredje vigtig anbefaling er, at rapporten gør det klart, at migrationskrisen fortsat vil være en dominerende udfordring for Europa og Danmark. Vi skal håndtere den aktuelle krise med flygtninge- og migranter – både i Danmark og ved at gøre endnu mere for at sikre Europas ydre grænser. Jeg arbejder grundlæggende for fælles europæiske løsninger, for det er endnu engang det mest effektive.

 

Det er fristende at sige, at vi nu skal kaste hele vores humanitære bistand og udviklingssamarbejdet efter vores umiddelbare nærområder i Syrien og nabolandene. Men vi må ikke glemme, at der forude venter en endnu større udfordring. Selv om der er ca. 60 mio. flygtninge i verden lige nu, så er der ca. 800 mio. mennesker, som lever i ekstrem fattigdom. Afrika havde ca. 1 mia. indbyggere i 2015 – i 2050 vil der være ca. 2 mia., rigtigt mange af dem vil være unge. Og hvis vi skal undgå, at de sætter sig i bevægelse mod Europa, så er vi nødt til at bruge kræfter og ressourcer på at hjælpe blandt andet de afrikanske lande med at skabe stabilitet og gode rammebetingelser og dermed vækst og jobs. Den opgave kan ikke løses med bistand alene – her skal der erhvervsindsatser og investeringer til, og dem skal bistanden hjælpe med at bane vejen for. Derfor er der også en grænse for, hvor meget bistand der kan gå til vores umiddelbare nærområder.

 

Migration kommer derfor til at stå centralt i den nye udviklingspolitiske strategi til efteråret. Men anbefalingerne flugter også godt med de tanker, som jeg selv har gjort mig om at bruge udviklingspolitikken til at få private aktører og privat finansiering mere i spil og om at forbedre samspillet mellem vores udviklingsbistand og vores humanitære bistand.

 

Der har været meget debat om det er interesser eller værdier, der skal bære dansk udenrigspolitik. Men når jeg læser rapporten ser jeg egentligt ikke den skarpe modstilling. Og desuden arbejder Danmark jo allerede i dag med afsæt i, hvad der er i vores interesser. Jeg er enig i mange af rapportens anbefalinger om, hvad der er i dansk interesse – nærområderne, EU og Arktis for eksempel. Men jeg er ikke enig i, at vi ikke har betydelige interesser i for eksempel et stabilt Mali uden terrorister, nød og radikalisering.  

 

***

 

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger sagde engang, at verden har brug for både idealisme og realisme. Hvis man ikke agerer på begge måder, vil man hverken kunne opnå sine værdier eller sine interesser.

 

Henry Kissinger havde ret i, at verden både har brug for realisme og idealisme. En kynisk realist har ikke noget mål. Og en naiv idealist har ingen midler til at opnå sine mål. Vi skal føre både en interessebaseret udenrigs- og sikkerhedspolitik og en værdibaseret udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark og vores politik i verden bliver stærkere af, at vi går ud med både interesser og værdier i ryggen, når vi som et lille land handler og forhandler med verden omkring os.

 

Lad mig slutte hvor jeg startede. Jeg sagde, at udenrigspolitik er blevet indenrigspolitik. For de store spørgsmål, som optager den indenrigspolitiske debat, er i høj grad udenrigspolitiske temaer: Flygtninge- og migrationskrisen. Styrkelse af konkurrenceevnen og skabelse af jobs gennem bl.a. investeringer og eksport. Bekæmpelse af terrorisme og styrkelse af vores sikkerhed. Det starter alt sammen med en udenrigspolitisk indsats.

 

Jeg er glad for, at Folketinget har arrangeret dagens høring og jeg frem til nu at få alle partiernes input. Og så vil jeg opfordre alle her i rummet i dag til at bære debatten om prioriteter og fokus for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik videre. Tak for ordet.