Spring til indhold

Udenrigsministerens tale til mindegudstjenesten i forbindelse med flagdagen den 5. september 2015

Udenrigsministerens tale ved mindegudstjenesten i Holmens Kirke ved flagdagen 5. september 2015

Deres kongelige højheder, kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende.
Vi er samlet for at mindes, for at hædre og for at vise vores taknemmelighed. Vi mindes og ærer dem, der i landets tjeneste har betalt den højeste pris. Og vi hædrer dem der fortsat yder en fremragende indsats i verdens brændpunkter.
Dagen i dag er også en anledning til at anerkende og vise vores taknemmelighed til alle I pårørende. Det er ofte jer, der bærer de tungeste byrder, når jeres nære og kære løser vanskelige og farefulde opgaver langt væk hjemmefra. Vi takker jer for de ofre I har bragt og de afsavn, I har ydet.

---o0o---

Bevidstheden om, at dagen i morgen kan blive den sidste, kaster naturligvis en skygge over både udsendte og pårørende.
Det kræver stort mod hos den enkelte soldat og udsendte i civil tjeneste at tilgå morgendagen med denne bevidsthed. Og det kræver tro og viljestyrke som pårørende at klare sig igennem en dagligdag, hvor angsten og uvisheden er en uundgåelig følgesvend. Dette mod og denne viljestyrke hyldes over hele landet i dag. Dette mod og denne viljestyrke er jeg og resten af Danmark jer taknemmelig for hver eneste dag.


---o0o---

Verden er desværre ikke blevet fredeligere over det seneste år. Og de danske udsendte spiller fortsat en vigtig og uundværlig rolle i et stort antal krisesituationer verden over. Vi tager ansvar. Vi gør en forskel. Fra kampen mod terrororganisationen ISIL i Irak over genopbygning af afghanske sikkerhedsstyrker, fra indsatsen mod pirateri i det Indiske Ocean til bekæmpelsen af Ebola i Sierra Leone.
Nok er vi et lille land, men vi er ikke – og vi bliver aldrig – et småligt land. Medmenneskelighed, menneskerettigheder og frihed er værdier, som vi skal være stolte af at være med til at værne om – også langt fra egne grænser.
At vores egen frihed har en pris blev vi alle så grufuldt mindet om ved terroranslaget i København i februar i år. Dette grusomme angreb gjorde det klart, at vi ikke kan isolere os. Vi kan ikke vende det blinde øje til.
Der er konflikter i verden, som vi ikke kan holde os neutrale til. Vi er nødt til at tage stilling og stå ved vores fælles værdier. Vi er nødt til at stå fast på det, vi tror på er rigtigt.
Vores frihed har en pris. Vi skal kæmpe for den og værne om den. Både ude og hjemme.


---o0o---

Danmarks og ikke mindst jeres internationale engagement aftvinger den største respekt ude i verden. Både i de lande og befolkninger, som jeres bidrag er rettet mod, og blandt vores mange internationale samarbejdspartnere.
Jeg har på de få måneder, jeg har været Udenrigsminister, allerede mange gange mødt den enorme anerkendelse og respekt, som der står om danske udsendte. Det gør mig ydmyg overfor de store ofre I, som udsendte yder. Men det fylder mig samtidig med stolthed og glæde på Danmarks vegne. Og den stolthed og glæde vil jeg gerne dele med jer alle.
Danske udsendte har en særlig status, der er funderet i solide kompetencer, hvad enten vi taler militære, civile eller humanitære indsatser. Professionalisme, dedikation og ydmyghed overfor opgaven er kendetegnende for jeres tilgang.
I der udfører opgaverne kan med rette være stolte. I er med til at gøre Danmark langt større i en stadigt mindre verden.
---o0o---
At sende mennesker ud til krige, konflikter og krisesituationer vil altid være den sværeste beslutning i et demokrati. At blive udsendt for Danmark kommer altid med en pris – for nogle desværre den højeste. Denne pris forpligter.


• Den forpligter os til at overveje beslutningen grundigt inden vi træffer beslutning om udsendelse af danskere.
• Den forpligter os til at sikre de bedst mulige vilkår for vores udsendte.
• Den forpligter os alle til at støtte solidt op om vores udsendte fra Forsvaret, politiet, redningsberedskabet og de civile rådgivere.

Det er jeres indsats, der gør Danmark og verden mere tryg og mere sikker.
Det betyder også, at vi skal have et særligt øje for de udsendte, der vender hjem. Både de udsendte, der allerede er kommet hjem til os, og de der kommer tilbage. Mange kommer hjem med fantastiske kompetencer og vigtige menneskelige erfaringer. Men desværre også nogle med ar på krop og sjæl efter en heltemodig indsats i landets tjeneste. Vi skal som samfund vise vores store påskønnelse og bidrage til at læge disse ar med den hjælp og omsorg, der er behov for. Uden jeres indsats ville verden være et både farligere og fattigere sted. Med jeres indsats bliver Danmark større.


Æret være vore faldne – og ære være deres minde. Tak.