Spring til indhold

Udenrigsministerens tale ved TTIP-konferencen den 11. september 2015

Udenrigsministerens tale ved TTIP-konferences den 11. september 2015 i Dansk Arkitektur Center.

- DET TALTE ORD GÆLDER –

[Indledning]
Nogen ser på handelspolitik, ligesom de ser på krig. Det handler om at tryne modstanderen. Sådan ser jeg ikke på det. En god handel er en, hvor begge parter er tilfredse, fordi begge parter har fået noget, der stiller dem bedre end før. Og en god handel er en, hvor man kan stole på de vilkår, der gjaldt, da man underskrev aftalen.

Den politiske opgave består i at fremme handel – både ved at indgå aftaler, der fjerner barriererne for handel – og ved at skabe en fælles fortolkning af spillereglerne.

Vi er blevet ganske gode til at fjerne handelshindringer såsom told og kvoter. Det er de synlige barrierer. Vi er også blevet en smule bedre til at fjerne tekniske handelshindringer såsom unødvendige forskelle i tekniske standarder. Det er de slet skjulte barrierer for handel. Men det halter af og til lidt med den fælles fortolkning af spillereglerne, det grundlag, som handel skal finde sted på.

Det er blandt andet baggrunden for den store diskussion om ISDS – eller sagt lidt mere simpelt: voldgift mellem virksomheder og stater. Nogen forsøger at gøre ISDS til en sten i skoen under frihandelsforhandlingerne. De spørger, hvorfor virksomheder skal have en særlig beskyttelse – nogle særlige garantier for deres investeringer – i forhold til stater. Giver sådanne garantier overhovedet mening, når vi har at gøre med demokratiske stater?

Tja. Jeg er stolt af, at danske domstole behandler alle virksomheder lige. Jeg er stolt af, at den danske regering ikke lægger falske lodder i vægtskålen. Men enhver politiker og enhver stat skal være villig til at lade sig udfordre. Det er kendetegnet for en demokratisk stat. For det kunne jo være, at de udenlandske virksomheder havde ret.

I mandags havde Jyllandsposten en tankevækkende forside. En række danske energivirksomheder havde investeret i vindmøller i Storbritannien. Og de havde gjort det ud fra en række givne forudsætninger om statslig støtte og sikkerhed for investeringsvilkår. Men regeringen ændrede lovene og endda med tilbagevirkende kraft, så allerede iværksætte investeringer pludselig ikke længere gav mening.

Det var en historie, som danske læsere let kunne identificere sig med. Nogle danske virksomheder blev muligvis dårligt behandlet i udlandet. Som dansk læser, er man jo altid tilbøjelig til at give den danske virksomhed ret. Men hvad hvis det var en udenlandsk virksomhed, der følte sig dårligt behandlet i Danmark? Her ville historien nok have været lige omvendt.

Jeg ved godt, at denne sag ikke drejer sig om frihandel eller om TTIP eller om ISDS. Men den siger noget om, at virksomheder nogle gange kan have en valid pointe, når de klager over en regering. Og hvem skal så løse den tvist?

I altovervejende grad kan man henvise den slags sager til domstolene. Men nogle gange – når vi har med handel at gøre – kan det give mening at gennemføre en voldgift mellem en virksomhed og en stat. Det skal vi ikke være bange for. Derfor medvirker jeg gerne til at gøre investeringsklimaet sikkert for udenlandske virksomheder. Det har vi alt at vinde på.

Vi har brug for handel og investeringer, hvis vi vil skabe en sammenhængende, fredelig og velstående verden. Frihed, åbenhed og samarbejde er ikke bare tomme floskler, men helt fundamentale principper, som vi må stræbe efter, hvis vi ønsker at være succesfulde i en fredelig, globaliseret verden.  

Handel er et rigtig godt eksempel på samarbejde. En handel kan gennemføres mellem mennesker, der er vidt forskellige – og alligevel skabe to vindere. Såvel køberen som sælgeren bliver bedre stillet, end de var i forvejen.

Det er derfor med stor glæde, at vi i dag mødes for at diskutere TTIP. Der skal ikke være tvivl om, at det er en af mine største prioriteter som udenrigsminister – og en hjertesag for mig personligt – at Danmark medvirker så godt vi kan til, at EU og USA får indgået en ambitiøs og omfattende TTIP-aftale. Potentialet er enormt.

EU og USA udgør fortsat verdens to største handelsblokke. EU og USA tilsammen udgør desuden ca. halvdelen af verdens BNP. Hvis vi kan blive enige om, hvordan vi kan sætte handlen fri på den rigtige måde, så kan den model tjene til inspiration for andre handelsaftaler.

Men vi må smede, mens jernet er varmt. EU og USA får i stigende grad selskab af Kina og Indien – i toppen af listerne over verdens største økonomier. Den udvikling hilser vi velkommen. Den skal ikke bremses, tværtimod.

Men TTIP kan vise vejen til, hvordan handel liberaliseres. Vi har en interesse i, at de fælles spilleregler bliver nogle, vi kan genkende.
Vi skal heller ikke skjule, at Danmark som en lille, åben økonomi normalt nyder særligt godt af frihandel. Det gælder også i tilfældet TTIP.

[Status for forhandlingerne]
Først lidt om status for forhandlingerne. Der har nu været gennemført 10 vanskelige forhandlingsrunder. Forhandlingerne er komplekse.
Derfor er det vigtigt, at vi bevarer tålmodigheden og fastholder, at vi vil have en god og ambitiøs aftale, der når de mål, vi har fastsat. Vi bør forsøge at blive færdige i løbet af 2016. For ellers bliver forhandlingerne ramt af indledningen af den amerikanske valgkamp, der meget vel kan lukke ned for processen i en lang periode.

[Den offentlige debat om TTIP]
Mange starter debatten om TTIP med et fokus på de nationaløkonomiske aspekter. Dem vil jeg også sige noget om. Men det er faktisk den enkelte forbruger, som er vigtigst for mig.

For det er forbrugere, som mest direkte vil mærke til de positive økonomiske effekter af frihandel. Udbuddet bliver større, konkurrencen om forbrugernes gunst bliver skærpet og varer bliver billigere. EU-Kommissionen har lavet en undersøgelse, som viser, at den gennemsnitlige familie i EU med TTIP kan få 4000 kroner mere i hænderne om året. Det er et resultat af både lønstigninger og lavere priser. Det betyder noget i en husholdning. Det betyder noget for hverdagen. Og ja, det betyder også noget for samfundsøkonomien.

Lad mig henvende mig til den almindeligt skeptiske borger, som måske har fulgt debatten en smule, og er i tvivl om hvad der er op og ned. Til dem vil jeg gerne slå tre ting fast.

For det første: De mest troværdige beregninger viser, at TTIP vil have en markant positiv effekt på europæisk og dansk økonomi.
Beregningerne forudsiger vækst, nye og bedre jobs, højere realløn og gevinster for forbrugerene. Det er ikke overraskende. For al historisk erfaring viser nemlig også, at frihandel gavner Danmark og Europa. 

For det andet: Standarder for forbrugersikkerhed, miljø, klima og så videre sænkes IKKE som resultat af TTIP. Det står helt klart i forhandlingsmandatet til Kommissionen, og ingen af parterne er i øvrigt interesserede i det. 
Det er det unødvendige bureaukrati og de meningsløse regler, vi er ude efter. Retten til at sætte bl.a. miljøstandarder, som vi vil i EU, rører vi altså ikke ved.
For det tredje er der spørgsmålet om brug af såkaldt investor-til-stat-tvistbilæggelse, kaldet ISDS. Tilhørerne her til konferencen vil formentlig senere i dag høre påstanden, at en virksomhed med ISDS i hånden kan ændre staters lovgivning.

Lad mig én gang for alle slå fast, at den påstand er forkert. Virksomheder kan lægge sag an for at opnå en erstatning, hvis stater bryder regler, de har forpligtet sig til at overholde. Det, ISDS skal, er at sikre en uafhængig instans som virksomheder kan bruge, hvis de udsættes for urimelig og ubegrundet behandling.

Disse ting kan synes banale, ja måske ligefrem indlysende, men det er desværre nødvendigt at slå dem fast, fordi en række ’anti-TTIP-kampagner’, ledet af anti-globaliserings bevægelser, har fået en stærk stemme i debatten. Deres mål er at stoppe globaliseringen i almindelighed – og TTIP i særdeleshed.

TTIP medfører omfattende økonomiske og politiske gevinster for Danmark såvel som for resten af Europa. Lad os starte med Danmark. Som lille åben økonomi og gammel købmandsnation lever vi af at handle med andre. Det er vi gode til. Mere end 700.000 danske arbejdspladser – svarende til hvert fjerde job – afhænger af vores eksport.

En uafhængig analyse udarbejdet for Udenrigsministeriet viser, at en ambitiøs aftale mellem EU og USA kan løfte den danske eksport til USA med 14 procent. Det svarer til en stigning på 14 milliarder kroner om året. For eksempel står danske medicinalvirksomheder til at nyde godt af en aftale.
Derfor er TTIP ikke en trussel, men en mulighed, der vil skabe flere højtlønnede job. 

TTIP handler dog om mere og andet end økonomi.
Det handler også om at styrke den transatlantiske alliance i en tid, hvor USA ser mod Asien. USA er Europas vigtigste politiske partner. Historien har vist os, at frihandel knytter meget stærke bånd – måske også stærkere end andre former for aftaler.

Gennem TTIP kan vi sætte standarderne for, hvordan en moderne, liberal frihandelsaftale skal se ud. TTIP vil styrke den europæiske og nordamerikanske økonomiske model. Og TTIP vil medvirke til at sikre, at vi kan tale med den samme stærke politiske stemme ude i verden, som vi taler med i dag. 

[Afrunding]
Hvis ikke varer krydser grænserne – så vil mennesker og måske endda soldater gøre det. Sådan sagde en gammel økonom.
Han havde ret. Handel skaber ikke bare velstand. Det skaber også afspænding. Og samtidig medvirker handel til at udvikle vigtige institutioner og begreber såsom ejendomsret, uafhængige domstole og meget andet godt. Ting, som hele civilsamfundet drager gavn af.

Jeg har hen over sommeren set, hvordan nogle debattører bruger skræmmebilleder. De henviser til udflytning af arbejdspladser i skibsværftsindustri og tekstilproduktion. Naturligvis skal vi tænke os om og sikre, at vi ikke indgår aftaler, som skader danske interesser. Men jeg vil også sige dette: Systuer og skibsværfter var ikke fredede.

Men den danske indtjening på design/mode og på skibstransport er i dag endnu højere, end da vi havde systuer og skibsværfter. Fordi vi netop investerede i at bruge globaliseringens muligheder i stedet for at gemme os bag nyttesløs protektionisme.

Andre erhverv vil heller ikke være fredede. Det er ikke et mål i sig selv at bevare industrier i Danmark, hvis de ikke er konkurrencedygtige, hvis ikke de skaber velstand.

Målet er fortsat at sikre, at Danmark er konkurrencedygtig og effektiv nok til at drage nytte af de frie markeders muligheder. Ligesom vi har gjort hidtil og som har tjent os godt.

TTIP er en mulighed, vi ikke må forspilde. En mulighed for at skabe bedre rammer for, at vores gode, innovative virksomheder kan afsætte deres varer og skabe endnu flere gode arbejdspladser i Danmark. Men mindst lige så vigtigt: En mulighed for at sætte standarder for, hvordan frihandel skal se ud i fremtidens globaliserede verden.

Den mulighed skal Danmark gribe fuldt ud.
Tak for ordet.