Spring til indhold

Udenrigsministerens tale til ambassadørmødet 24. august 2015

Udenrigsministerens tale til Udenrigsministeriets ambassadørmøde d. 24. august 2015.

- det talte ord gælder -

 

Kære alle sammen,

Jeg er rigtigt glad for at møde jer. Det gælder ikke mindst alle jer fra udetjenesten. Med al respekt for de fremragende folk, som jeg har mødt på Asiatisk Plads, så er ambassaderne jo vores – Danmarks - vigtigste aktiv ude omkring i verden. Jeg har ikke været udenrigsminister længe, men jeg har jo mødt en del af jer ved mine besøg med Folketinget tidligere og i min korte tid her også allerede oplevet jer på mine besøg i Berlin, Addis og Bruxelles. I og jeres repræsentationer laver et stort stykke arbejde og leverer til Danmark og skiftende regeringer. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med jer den kommende tid.

 

Udenrigsministeriet er inde over rigtigt mange afsnit i regeringsgrundlaget og det skal vi levere på.

 

Vi er – og skal i endnu højere grad være - hele Danmarks globaliserings- og udenrigsministerium. Vores arbejde skal sikre vækst og beskæftigelse i alle dele af Danmark. Vi skal sætte alle Danmarks stærke kompetencer i spil. Og vi skal bidrage positivt til så mange indenrigspolitiske dagsordener som muligt. Det kan vi kun gøre ved et tæt og stærkt samarbejde – her i ministeriet og med alle de aktører i Danmark, der hver dag bedriver udenrigspolitik.

 

Med de ord vil jeg gerne på regeringens vegne byde jer velkommen her til ambassadørmødet, hvor I forhåbentligt kommer hjem med et klart billede af mine ambitioner. Jeg glæder mig til at høre jeres syn på verdens udvikling og jeres ideer. Og jeg håber på, at jeg kan få snakket med så mange af jer som muligt.

 

***

 

Jeg lancerede for et par dage siden mine ambitioner og mål i dansk presse. I dag vil jeg gerne gå lidt mere i dybden med mit afsæt og hvad jeg gerne ser vi sammen skal arbejde på de kommende år. Vi skal gøre Danmark større i en verden, der bliver mindre.

 

Lad mig starte med mit afsæt – det er en drøm for mig at blive udenrigsminister med ansvar for alle de områder, som ligger her i huset!

 

Selvom jeg kommer fra en lille by i Vestjylland, blev jeg meget hurtigt fascineret af udviklingen ude i den store verden. Jeg fulgte levende med i den islamiske revolution i Iran, hvor en ny slags totalitært styre tog over. 

Jeg fulgte med i Sovjetunionens invasion af Afghanistan, som skærpede den kolde krig mellem øst og vest og viste, at den vestlige verden har brug for USA. Og jeg fulgte med i folkeafstemningen om EF-pakken i 1986, som groft sagt handlede om at sætte ny kraft bag ”de fire friheder”. Nemlig fri bevægelse for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

 

Og jeg nåede til en konklusion, som mange andre liberalt tænkende er nået til før mig: Nemlig at mennesker sætter pris på at stræbe efter lykken, at frihed er det bedste guld. Helt praktisk betyder det, at mennesker har brug for garantier for deres frihedsrettigheder, ytringsfrihed, sikring af ejendomsret, gode retssystemer, lighed for loven osv.

 

Dertil kommer, at mennesker har brug for handlemuligheder – også i bogstaveligste forstand. Vi har brug for handel. For hvis ikke varer kan krydse grænserne, så risikerer soldater at gøre det.

 

For at opnå alt dette har vi brug for gode alliancer med ligesindede partnere. Vi skal ikke stå på sidelinjen og føre udenrigspolitik via megafon.

 

Jeg har det sådan, at nogle gange kan jeg sætte meget præcist tid og sted på hvad, der har præget mig efterfølgende. Og mit politiske verdenskort er på mange måder skabt af 3 vigtige begivenheder.

 

De to første var NATO-valget i 1988og året efter kom Murens fald. Det fristede nogle – også i mit eget parti – til at mene, at ”historien var slut”. Men historien slutter aldrig. Ingen værdisystemer – heller ikke de vestlige værdier – kan siges at have sejret for evigt. Det viste den tredje begivenhed, der har formet mig: angrebet på USA 11. september. Den vestlige verden er ikke længere så dominerende, som den har været. Og det stiller krav til os om bedre samarbejde indbyrdes.

 

Et klart pejlemærke for mig som udenrigsminister er at sikre demokrati og demokratiske værdier. Inspireret af Woodrow Wilsons ord fra 1917 handler det om at gøre verden sikker for Danmark – og for små demokratier overalt i verden. Det handler om at give alle mennesker mulighed for at vælge deres eget liv og fremtid.

  

Et andet klart pejlemærke er frihandel. Jeg var i Seattle lige før WTO topmødet i 1999, og efter at have set ATTAC-bevægelsens demonstrationer omkring årtusindeskiftet samt den daværende statsministers flirt med en Tobin-skat, besluttede jeg mig for at skrive bogen ”Hurra for globaliseringen”. Det er virkeligt noget jeg mener. Jeg er varm tilhænger af den frihed og velstand, som øget frihandel og globalisering giver. Og af en stadig mere integreret verden, hvor barrierer og bureaukratiske bånd fjernes, så borgerne gives frihed.

 

Et tredje pejlemærke er at bygge ovenpå det arbejde og engagement, som Danmark er kendt og i høj grad anerkendt for. Vores faste alliancer er vigtige for os. De nordiske, de europæiske og den transatlantiske med USA. Det gælder både vores sikkerhed, vores muligheder for at skabe vækst og for at sikre vores værdier. Samtidig skal vi udbrede Danmarks stemme og de globalt efterspurgte samfundsløsninger. Uanset at vi justerer vores udviklingspolitik vil vi fortsat være kendetegnet ved et stort, klart og stærk engagement udenfor Danmarks grænser.

 

Det er unægtelig et særligt tidspunkt at blive udenrigsminister på. Dels oplever vi en forskydning af de grundlæggende tektoniske plader, som verden hviler på, og det kommer til at ændre verden og det globale samarbejde. Dels har vi de seneste år set to helt definerende udfordringer for Danmark og Europa. Det gælder ISIL’s dramatiske opblomstring, tiltrækningskraft og position. Og det gælder Ruslands konflikt med Ukraine og den ubehagelige brug af geopolitiske magtmidler, som ellers burde høre en svunden tid til. Og så er der alle de aktuelle kriser og udfordringer som vi og I arbejder med til daglig.

 

Heldigvis er verden af 2015 også en verden med store muligheder for Danmark. Vi har et stærkt afsæt i vores demokrati, vores gode samfundsløsninger, vores frihed, vores stærke civilsamfund og vores innovative virksomheder. Danske ideer, bidrag og know-how er efterspurgt mange steder. Også i de vækstlande, der skal omdanne og modernisere deres samfund på alle niveauer. Det skal vi udnytte endnu mere og det glæder jeg mig til sammen med jer.

***

 

Udenrigsministeriet har nu for første gang i mange år én minister for hele ministeriet. Og vi skal være hele Danmarks udenrigstjeneste. Men selv om vi er ét ministerium, så skal vi kunne handle i flere egenskaber. Udenrigsministeriet er også:

·        Et vækstministerium

·        Et sikkerhedsministerium

·        Og et værdiministerium

 

1) Vækst er meget vigtigt for denne regering. Det er afgørende for mig, at jeg ligesom alle andre ministre er vækst- og beskæftigelsesminister. Vi har alle et fælles ansvar for at skabe vækst og mere beskæftigelse.

 

Frihandel er på mange måder både økonomisk politik, sikkerhedspolitik og værdipolitik. Og uanset de manglende fremskridt i de generelle WTO-runder, er jeg glad for at se, at der virkelig er gang i frihandelsdagsordenen. Vi skal fremme frihandel mere både i de internationale fora og bilateralt. Konkret vil jeg gerne aktivt påvirke forhandlingerne mere i EU, WTO og bilateralt i hovedstæderne. Og vi skal politisk sætte mere fokus på gevinsterne ved frihandel – ikke mindst for forbrugerne.

 

Der er megen fokus på virksomhedernes fordele og de nationaløkonomiske gevinster ved øget frihandel. Men de største vindere er forbrugerne, som får adgang til et bredere udvalg af varer, flere valgmuligheder og en skærpet konkurrence på pris og kvalitet. Gennem frihandel kan vi også være med til at øge globale standarder til gavn for både den globale udvikling og for Danmark og danske virksomheder. TTIP er et godt eksempel.

 

En væsentlig politisk prioritet for mig er, at Danmark bliver et mere attraktivt investeringsland. Vi er attraktive for virksomhederne, men vi skal se på, hvordan vi kan tiltrække endnu flere udenlandske investeringer til Danmark. Arbejdet med at få Apple til Viborg var flot arbejde. . Og det ville have været pligtforsømmelse ikke at hjælpe virksomheder med at vælge Danmark som investeringsland. Det fremgår direkte af regeringsgrundlaget, at vi skal have en erhvervsbeskatningsreform, som gør det mere attraktivt at investere i Danmark. Jeg vil gå i dialog med de andre ministerier om en ny samlet strategi for flere udenlandske investeringer, for det er vigtigt, at det bliver en fælles indsats i regeringen.

 

Jeg vil også fortsætte og prioritere myndighedssamarbejdet og vækstrådgiverne. Vækstarbejdet skal i endnu højere grad sætte danske løsninger på landkortet i både vores nære samarbejdspartnere, vækstlandene og udviklingslandene. På den måde kommer vi ind i de landes maskinrum og kan påvirke både politisk og økonomisk.

 

De sektorer som jeg ser de største muligheder for er dér, hvor vi kan mest og hvor vi har de stærkeste positioner – energi, miljø, vand og fødevarer. Men også sundhed/velfærd, IT og mode/design og arkitektur.

 

Og endeligt ser jeg gerne mere fokus på de små og mellemstore virksomheder. De skal hjælpes endnu mere, både her i Danmark når de henvender sig og følges ud i verden.

 

Mit mål er, at flere danske virksomheder ser fordelene i at investere i og eksportere til udlandet og vi skal finde og udvikle de uopdyrkede potentialer. Det gælder både i vores volumenmarkeder og på vækstmarkederne.

 

2) Det andet store indsatsområde er sikkerhed for Danmark og danskerne – og ude omkring i verden. Det omfatter mange indsatsområder og involverer tæt samarbejde med mange allierede. Ikke mindst USA som fortsat er den vigtigste garant for Danmarks sikkerhed.

 

For det første skal vi være en solid, aktiv og troværdig NATO-partner, og vi skal bidrage til at modgå en række aktuelle trusler og levere til operationer rundt omkring i verden. Danmark har allerede en stærk profil. Vi leverer solidt på outputsiden, men det er klart, at vi nok skal gøre vores bidrag på andet end de rene budgetmæssige kriterier endnu mere klart. Det gælder alle vores instrumenter så som stabilisering, indsatsen i skrøbelige stater, træning og så videre. Som I sikkert har set kommer vi fortsat til at levere solidt til bekæmpelsen af ISIL og vi skal også se på, om vi kan bidrage mere til f.eks. MINUSMA i Mali.

 

For det andet er det en politisk prioritet, at vi øger indsatsen for og ressourcerne til at modgå migration, afhjælpe konsekvenserne af de store flygtningestrømme og hjælpe i nærområderne. For regeringen er det vigtigt indenrigspolitisk og det er også derfor, at vi har taget forskellige initiativer for at sænke antallet af migranter, der kommer til Danmark. Men for mig som udenrigsminister er det også vigtigt, at vi bekæmper nogle af de grundlæggende årsager til, at folk på grund af fattigdom, konflikt og manglende muligheder tager den desperate rejse til Europa. EU bør øge indsatsen, men vi skal også gentænke vores indsats i nærområder.

 

Vi skal skabe bedre livsbetingelser i både afsender- og transitlandene gennem udvikling af landenes retssamfund og økonomier og forbedrede levevilkår. Vi skal også stille nogle større krav til landene, men samtidig være klar til at åbne vores markeder mere for dem. Og så skal vi være klar til at støtte de lande, der helhjertet går den demokratiske vej, som f.eks. Tunesien. De skal kunne se, at demokrati betaler sig.

 

For det tredje skal vi gøre mere for at hjælpe vores østlige partnere. Ruslands brug af magtmidler, som vi troede hørte en svunden tid til, har forårsaget konflikt i Ukraine og stor uro hos vores baltiske venner. Vi skal understøtte de baltiske lande robust – både politisk og konkret. Og vi skal arbejde på, at Ukraine bliver en succes trods de meget svære forhold. Ukraine må reformere når det gælder økonomi, retssystemet, energi og meget mere. Og vi skal hjælpe. Samtidig må vi se på, hvordan vi på forskellige områder kan få en dialog med Rusland i gang – for Rusland ligger nu engang der, hvor landet gør.  

 

For det fjerde er Arktis en prioritet for regeringen og mig – og noget som jeg bruger meget tid på i disse uger. Vi skal udvikle samarbejdet mellem de arktiske stater, så Arktis stadig forbliver et lavspændingsområde. Og vi skal udvikle samarbejdet i Rigsfællesskabet. Jeg vil særligt gerne se nærmere på de økonomiske potentialer, der er i Arktis, og på de udfordringer og muligheder som klimaændringerne giver. 

 

Endeligt vil jeg under denne hat også nævne EU-samarbejdet, selvom det jo både er vækstpolitik, sikkerhedspolitik og værdipolitik.  EU er den vigtigste platform til at fremme danske politiske og økonomiske interesser på en række områder. Og det er en vigtig platform for at gøre vores stemme på den globale scene større.

 

For at varetage vores interesser bedst muligt, skal vi så tæt på kernen i EU som muligt. Omdannelse af retsforbeholdet er et vigtigt skridt og jeg kommer til at deltage aktivt i kampagnen for et ja. Men vi skal også se på andre tiltag til at komme tættere på kernen.

 

Samtidig vil regeringen også et andet samarbejde. Det er ikke al EU-regulering, der er godt. Og vi skal ikke tage alt for pålydende. Derfor vil regeringen modernisere dansk EU-politik og fokusere mere på at varetage danskernes interesser og på de dele af EU-lovgivningen, der er målrettet grænseoverskridende problemer eller øger vores vækst og beskæftigelse. Vi vil samtidig undgå overimplementering og at EU udvikler sig til en social union.  Og vi vil sikre mere og bedre kontrol i grænseområderne – i dialog med vores EU-partnere og i overensstemmelse med Schengen-reglerne. Fri bevægelighed for arbejdskraften er et vigtigt mål. Men det skal ikke være ensbetydende med fri adgang til offentlige ydelser. Det tror jeg, at vi kan forklare de flere – også uden at blive anset for at være et lukket og fremmedfjendsk land.

 

3) Endeligt skal Udenrigsministeriet sikre, at Danmark får en vægtig stemme ude omkring i verden. Vi er her for at sikre Danmark og danskernes interesser. Men vi er her også for at påvirke verden. For at skabe frihed for lande og for borgere. Og for at sikre vores værdier. På den måde er Udenrigsministeriet også et værdiministerium.

 

En kerneopgave er at gøre verden sikker for demokratier – ikke mindst små demokratier. Vi skal prøve at påvirke hvor vi kan med vores demokrati, men det afgørende, at vi som demokratier ikke trues. Danmark skal også kæmpe for frihed og rettigheder for borgere, der ikke bor i liberale demokratier. Jeg er fuldt opmærksom på, at der globalt kører en hård kamp om de bærende principper for rettigheder. Den debat skal vi være tydeligt tilstede i og vi skal tage debatten sammen med vores ligesindede i den vestlige verden – både i og udenfor de internationale organisationer. Derfor har jeg besluttet at Danmark skal arbejde på at komme med i FN’s Menneskerettighedsråd. I det forløb kommer der svære dilemmaer og kampe, men de er værd at kæmpe. 

Min tilgang til frihedsrettigheder er, at vi skal forsvare dem og kæmpe for dem. Men vi skal finde den rette måde at gøre det på. Jeg er som nævnt ikke tilhænger af megafondiplomati, men vil hellere se konkrete resultater. Jeg synes allerede vi gør meget godt, for eksempel når det gælder retsstatsprincipper, anti-tortur og kvinders rettigheder. Men vi kan godt gøre endnu mere på en række konkrete områder.  

 

For mig er det vigtigt, at Danmark fortsat har et udviklingssamarbejde i verdensklasse. Vi skal justere niveauet, men kommer til at leve op til FN’s målsætning om at anvende 0,7 procent af BNI til indsatser der gavner verdens fattigste. Den forpligtelse står regeringen ved. Med 0,7 procent ligger Danmark stadig helt i top internationalt og vil være blandt de fem lande i verden, der prioriterer mest af vores samlede rigdom til at hjælpe verdens fattigste. Samtidig vil vi gerne styrke vores fokus dér, hvor vi gør den største forskel. Det gælder ikke mindst i Afrika, som vi over tid vil prioritere en større del af udviklingsbistanden til..

 

Regeringen vil arbejde for, at flere rige lande løfter deres del af ansvaret og lever op til FN’s målsætning. Hvis vi skal være med til at skabe udvikling, fremme de værdier vi tror på - og præge verden i en mere bæredygtig retning, så er der brug for, at vi investerer i udvikling.

 

Og det er egentlig sådan jeg synes, at vi skal betragte udviklingssamarbejdet. Ikke som en passiv bistand – men som en investering, som både vi og udviklingslandene forventer et afkast fra. Hvad enten det er investeringer i sundhed og uddannelse – eller investeringer i demokrati og fremme af menneskerettigheder.

 

Om en måned vedtager FN’s medlemslande de 17 nye globale bæredygtighedsmål. Det er mål, som vi ikke kan opnå med bistand alene. Derfor vil jeg også arbejde for, at erhvervslivet i endnu højere grad involveres – en dagsorden som jeg allerede fokuserede på til udviklingsfinansieringstopmødet i Addis Ababa. Det er helt afgørende at mobilisere den private sektor og de private ressourcer. Ikke mindst ved at investorer og iværksættere i udviklingslandene kan se, at de ikke bliver eksproprieret eller snydt, så snart de har skyggen af succes.

 

Udviklingssamarbejdet er jo vigtigt både for vores samarbejdslande og deres borgere, for verdens udvikling og for at fremme danske interesser. Og derfor er det ærgerligt, at opbakningen blandt danskerne svinder. Den tendens vil jeg gerne vende sammen med jer. Jeg tror, at opbakningen vil stige, når danskerne kan se, at udviklingsbistanden tjener mange formål på en gang – både bekæmpelse af fattigdom, men også sikkerhedspolitiske og handelspolitiske formål.

***

 

Lad mig slutte, hvor jeg startede. Jeg er født og opvokset og i Vestjylland. Det var langt fra verdens brændpunkter og de storpolitiske konflikter. Men efter NATO-valget i 1988 blev jeg politisk aktiv, fordi jeg ikke kunne forholde mig neutral i den internationale værdikamp.

Jeg ville slå et slag for den vestlige alliance i NATO. Og da Muren faldt og anti-globaliseringsbevægelserne begyndte at hyle, ville jeg slå et slag for frihandel.

 

Der er stadig meget på spil. Historien er ikke slut. Der er for meget på spil til, at vi kan forholde os neutrale og passive i Danmark. For meget der påvirker os direkte i den globaliserede verden i dag – og om tyve år. Og det ville også være ærgerligt, når Danmark og vi har så meget at byde på ude i verden.

 

Vi skal i vores engagement med omverdenen finde den rette balance mellem interesser og værdier. Mellem realisme og idealisme. Danmark er et lille land. Men et lille land i en god familie af vestlige demokratier. Vi må aldrig blive et småligt land, og det lover jeg ikke kommer til at ske på min vagt.

 

Jeg har mange mål og ambitioner med Danmarks udenrigspolitik. Jeg har talt om nogle af de vigtigste her, men bilder mig ikke ind, at jeg har opstillet en udtømmende liste eller er kommet rundt om alle de mange emner, som udenrigstjenesten hver dag arbejder med. Men én ting er sikkert - jeg vil gerne gøre Danmark større i en stadig mindre verden. For at lykkes med det har jeg brug for jer og jeres kollegaer ude og hjemme. For jeres ideer og hårde arbejde. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.

 

Tak for ordet.