Vi har god erfaring med mægling i børnebortførelsessagerne. Vores ambassader i udlandet tager efter aftale med familien ud på besøg både for at se, hvordan børnene har det og for at indgå i en dialog med familien om, hvordan konflikten kan løses bedst muligt for alle parter.
I 60-70 % af sagerne lykkes det at finde en løsning indenfor det første år.
Danmark har ikke aftaler om tilbagesendelse af bortførte børn med alle lande, så hvis der ikke kan opnås enighed mellem forældrene, er den eneste udvej at henvise sagen til retssystemet i bortførelseslandet. Og her er faktum desværre, at retssystemet i bortførelseslandet oftest vil nå frem til en anden forældremyndighedsafgørelse end det danske system. Så der er altså tale om to retssystemer, der støder sammen, og da der ikke er en international mekanisme til at løse tvisten, vil sagen kunne gå i hårdknude.
Det betyder ikke, at Udenrigsministeriet opgiver sagen, men vi bliver nødt til at afvente, at situationen evt. ændrer sig, og at vi på et senere tidspunkt kan opnå enighed med familien.
Bortføreren vil ikke kunne indrejse i et Schengen land uden at blive tilbageholdt, da den tilbageblevne forælder normalt vil have fået lavet en arrestordre, som betyder, at bortføreren kan idømmes en fængselsdom i Danmark. Lykkes det at pågribe bortføreren, vil der være en ny forhandlingsmulighed i forhold til at bortføreren kun kan undgå fængsel, hvis barnet bringes hjem.
Der er imidlertid også eksempler på, at bortføreren vælger at sidde i fængsel i Danmark i flere år, fordi bortføreren mener, at børnene har det bedst med at vokse op i oprindelseslandet.
En udenlandsk regering vil normalt henvise til landets retssystem. Det vil danske myndigheder også gøre i en omvendt sag. Og i stort set alle bortførelsessager vil barn og bortfører have statsborgerskab i både Danmark og bortførelseslandet.
Udenrigsministeriet har ingen mulighed for at gennemtvinge en løsning om hjembringelse af barnet. Vi lukker imidlertid aldrig en sag, og vi vil også altid søge at fremme kontakt mellem barnet og den tilbageblevne forælder, således at barnet har kontakt til både mor og far.
Vi har tavshedspligt i personsager og kan ikke udtale os om konkrete sager, heller ikke selvom én af parterne giver os tilladelse til det.